Mitfanoe
”Eirene” af Grimsby strandet i 1923

”Eirene” af Grimsby strandet

B1520-57 Kutter-Eirene-stra

2m fiskekutter ”Eirene” af Grimsby strandede torsdag morgen den 13. september 1923 ved Sønderho. Den stod helt oppe ved stranden ved 11-skift vejen, og ved lavvande kunne man gå tørskoet ud til kutteren. Da kutteren strandede, havde den kun én mand af den oprindelige 4 mands besætning ombord, de andre tre var sejlet ind til Sild efter olie og proviant. Den reddede mand kom i land ved egen hjælp umiddelbart efter grundstødningen og blev observeret af strandvagten, som ledsagede ham til Sønderho.

Derefter kom strandfogeden fra Sønderho tilstede og gik om bord i kutteren, som lå med forrevne sejl, men så vidt man kunne skønne havde kutteren ingen videre skade taget ved strandingen.

Kutteren havde ca. 30 kasser fisk i lasten, og havde været på havet i 18 dage. Orkanstormen den 30. august red kutteren af på ”Horns rev”, men her mistede den sine ankergrejer. Det var den reddede mands mening at sejle kutteren til Esbjerg, men da dens rorgrejer gik i stykker, kunne manden ikke styre skibet og måtte derfor strande. Den reddede hed Jansen, født i Hull. Han havde sejlet med Fanø-skippere og kunne tale dansk. Der blev sluttet akkord med Sønderho Bjergelaug om at bringe kutteren flot. Senere gik entreprisenLINK  til Claus Sørensen, Esbjerg, der allerede ugen efter strandingen var i fuld gang med bjergningsarbejdet sammen med Sønderho lavet. Ugen efter var der storm, og ”Eirene” sad nu helt oppe ved klitterne, man afventede østlid vind.

I begyndelsen af december var trawleren ”Eirene” bragt ud til 1. revle og skulle have været bugseret af en motorkutter til Esbjerg, men så blev det snestorm og ”Eirene” var tilbage på sin plads ved klitterne.

Først i marts 1924 fik Sønderho Bjergelaug held til at bringe ”Eirene” flot og Claus Sørensens bjergningsbåd. Bjørn, fik den bugseret til Esbjerg.


eirine 3

Billede: Fiskeri- og Søfartsmuseet


Claus Sørensen beretter følgende om bjergningen af ”Eirene”:

Under august-stormen 1923 strandede den engelske fiskekutter ”Eirene” af Grimsby på Sønderho Strand. Det store højvande satte kutteren nær op til klitterne. Det var under samme storm, at i alt 19 digearbejdere druknede ved Rejsby. Jeg fik i entreprise at bjærge fartøjet. ””Eirene” skulle løftes op af sandet, repareres og sliskes ca. 400 meter, før der var flydevand. Der blev sluttet akkord med Sønderho Sogns Bjærgelaug om at udføre det grovere, manuelle arbejde.



eirene

Billede: Fiskeri- og Søfartsmuseet



”Eirene”, der standede ved Sønderho 1923, blev sat på slisker og trukket ud af ”Bjørn” i 1924. dette var vort bjærningsskibs første bjærgning. Sønderho Sogns Bjærgelaug ses i forgrunden.

Min broder Mads, dykkeren, et par medarbejdere fra Esbjerg samt jeg selv startede arbejdet. To gange med et vist tidsrum fik vi skibet slisket de 400 m ud over revlen. Trækkraften foregik med et gangspil, men hver gang vi fik kutteren flydende, kom der storm, før vi kunne nå at bugsere den væk. Altså måtte ”Eirene” strande igen, denne gang helt oppe ved klittterne. Vi opgav, til vi fik ”Bjørn” leveret fra skibsværftet, og til vinteren kom med bedre vejr. For tredje gang slæbte vi kuetteren de 400 m på slisker ud over revlen, så ”Bjørn” ved højvande kunne hale den ud. På grund af den flade strand ved Sønderho måtte vi pumpe vand af de store tanke på bjærgningsbåden, så vi kunne gå ind på 6 fod vand. I kraft af lange ankerkæder kunne vi risikere at gå så langt ind. Vi kunne altid hive os ud ved højvande.

Bjærgningsforsøget var dog også nær glippet denne gang, idet stille østenvind og frost slog om til storm fra sydvest med snebyger, men vi nåede dog at få den 1200 m lange slæbetrosse fast på havaristen, og i den mørke nat hev ”Bjørns” kraftige spil båden ud. Det var vort bjærgningsskibs første bjærgning, og jeg førte selv ”Bjørn” på turen. På grund af snetykningen måtte vi lodde os op til Grådyb Barre og kom til Esbjerg havn igennem isdrift i Grådyb kl. 3 om natten.

Folkene i havaristen var våde og forfrosne. Min broder Mads og jeg tog dem med hjem privat, beværtede dem og skaffede dem logi. ”Bjørn” havde vist sine gode egenskaber som bjærgningsbåd, men arbejdsudgifterne til Sønderho Sogns Bjærgelaug kunne knapt dækkes af bjærgelønnen.



bjoern

I 1923 byggede Claus Sørensen Danmarks første motordrevne bjergningsskib. Skibet Bjørn havde en 300 HK-motor og spil med trækkraft på 25 tons.

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles