Mitfanoe
Brændende fly styrter i havet i 1942

Brændende fly styrter i havet

Endnu før man var kommet sig over kæntringsulykken ved Sønderho indtraf næste redningsaktion. Den 16. juli 1942 kl. 22.30 observeredes et brændende fly styrte ned i havet NØ for Sønderho. I de mørklægningstider og med luftalarm over Esbjerg forespurgtes politiet i Nordby, om det var tilladt at foretage sig noget. Efter indløben tilladelse kl. 23 blev en fladbundet båd med 4 mand søsat, men kunne ikke i lavvandet nå frem til de nødstedte. 2 af redningsmændene fortsatte til fods, men måtte ved stærkt stigende vand vende om, og sammen med de øvrige 2 gå tilbage til Sønderho efterladende båden på en sandgrund.

Næste morgen gik strandvagten, Jens Johannes Jensen, ud for at hente båden og så da, at han nu kunne sejle ud til flyvraget. Her tog han 2 overlevende ombord, sejlede dem til Esbjerg, hvor han måtte overgive dem til myndighederne, og fortsatte retur til Sønderho.

Maskinen var et stort engelsk bombefly med 7 mands besætning – de 5 formodedes omkommet.

Den 29. juli indberettede opsynsmanden til redningsvæsenet i København, at vraget nu var fjernet.

Redningsmanden modtog efter krigen en takkeskrivelse fra England.

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles