Kaskelothvaler strandet på Fanø 1991

Kaskelothvaler strandet på Fanø

Den sidste søndag i november måned 1991 strandede der to kaskelothvaler på stranden 1 km nord for Sønderho Strandvej, og en ud for Pælebjerg.


Hval 3


Hvalerne var allerede blevet observeret om lørdagen, men da var der ret tæt tåge på det tidspunkt, var der tvivl om hvad der var set eller hørt. Men søndag formiddag var der ingen tvivl mere, og der blev givet besked til Fiskerimuseet i Esbjerg. På dette tidspunkt var det allerede for sent at prøve på at redde, eller forsøge at jage de store dyr ud igen. Da vandet faldt, døde de to ved Sønderho omkring middagstid og lidt senere den ved Pælebjerg. 

Biologerne behøvede ikke at tænke på at aflive hvalerne, der døde af, at deres egen kropsvægt maste deres indre organer. I vandet er dyrene at betragte som vægtløse. Man regner med at de vejer omkring 25 – 30 ons og længden er ca. 13 – 14 meter. 

Biologerne kan endnu ikke sige noget om alderen på hvalerne, men regner med, at den ældste er omkring 40 – 45 år og den yngste 20 år. Det kan først siges med bestemthed, når man har savet en af tænderne igennem, da der er årringe heri. Alle de tre hvaler var hanner.

Hvorfor hvalerne er strandet får vi nok aldrig opklaret med sikkerhed, det er der mange teorier om. Forskerne er her først på ugen i gang med at undersøge dyrene for om muligt at finde ud af noget, eller måske lære noget om hvalerne. 

Biologerne fortalte, at da dyrene er fredet tilhører de staten og må derfor ikke røres af andre end dem, så dyrene kan blive undersøgt ordentligt. Af samme grund blev underkæben med tænderne savet af, for at forhindre at de blev stjålet af souvenirjagere. 


Hval 5 



Der er enorme mængder kød i sådanne kolosser, og det bliver nu sendt til destruktion, fordi dyrene er fredede, men i nattens mulm og mørke er der dog blevet fjernet adskillige tons af det fine reelle kød, der smager ligesom oksekød. 



Sidst der strandede så store hvaler på Fanø var i julen 1949. dengang blev en underkæbe af en af hvalerne renset og lagt ved Børsen i Sønderho til minde om begivenheden, og var i mange år en stor seværdighed 

I Fanø Ugeblad finder vi følgende om hvalerne i 1949: 

”Hval på stranden

1. juledag opdagede to mænd fra Sønderho, sømand Børge Jensen og skibstømrer Villy Sonnichsen, der sejlede i farvandet ud for Sønderho, at to ret store hvaler svømmede omkring derude, den ene i nærheden af Kjeldsand, den anden ved Peder Meyers sand. De kom ret nær på den sidste, men da den med sin mægtige hale piskede voldsomt i vandet, var det forbundet med stor fare at komme den tæt ind på livet. 

Man regnede med, at hvalerne ville strande på en af revlerne ved lavvande, og der blev holdt udkig med dem. Det skete da også for den største af dem, idet den 2. juledag drev ind på Peder Meyers sand. Den var død, da der nåede folk frem til den, det var bilejer Ove Pedersen, slagtermester Lambertsen, chauffør Gravesen og sidstnævntes far, fisker Jeppe Gravesen fra Nymindegab. 

Det konstateredes, at hvalen var spærret inde i en slunde mellem Peder Meyers sand og en revle. Den anden hval var på det tidspunkt forsvundet, men den blev tirsdag eftermiddag fundet død i åben sø af lægteskipper Knud Hansen, Mandø, antagelig i Knudedyb eller i farvandet vest for Mandø. Og så vidt vides, medens dette skrives, vil Knud Hansen forsøge at bugsere hvalen ind til Esbjerg. 

Hvalen, der blev fundet ved Sønderho, skal være 12 ½ meter lang, og dens vægt anslås til 15 tons. Værdien anslås til at være flere tusinde kroner. For Sønderhos vedkommende vil indtægten, efter hvad strandfoged Hans Jensen, Sønderho udtaler, tilfalde Sønderho strand, så det bliver strandinteressenterne, der får overskuddet. 

Hvalen blev ført til afkogeriet ved Esbjerg, og var noget større end først antaget, idet dens kød og spæk vejede ca. 21 tons, når dertil kommer skelettet, ses det, at det har været en krabat på ca. 25 tons”.  


I anledning af strandingen forfattedes en vise:

 

»Æ Hvael vies«  

Melodi: Fra Engeland til Skotland 

I 1949 - en anden Jul-dás måen - da fangt æ

SØNDERHONINGER

skam HVALER med en kåen

ja de fek hele tow - æ mandemand fek now - .

ja sjel i DARUM - enge -

osse der man HVALER sow -

 

0 neje o æ BØRS - holdt æ kåel - det store Råd -

om HVALERNE sku'ankres - eller slæves ind mæ båd -

æ slater råbt HU HA - no dryv den jen sku á

nu må i skri'te handling - hvis en HVAL i da vil ha

 

Men der gik tvende dage - og det meste af en nat -

om man skuld' bruge knive - eller kjøller uden skat -

ja der var stor stå-hej - om hvem der nu sku' mej -

det skuld' vær now kåel - der ett wor bång o rej.

 

Den fjerde julemorgen stod flåden havnen u'

mæ tynder o mæ'dinger - o inæ' now der lign en gru'

o så djer melmerkass - den sku' ha føste plads -

det gjaldt jo om æ mandskab - kunde være godt tilpass.

 

Da flåden den så landed - øw o æ syndejord -

Så tow enhver si melmerkass - og lød Hans ´Jensen's ord -

det første vi skal ha' - det er vor melmer ja -

og så går vi te HVALEN - hvem der ellers tør o ka'.

 

Med hævet økse Hejse - i HVALENS gab gik ind -

mens ande de fløv te - o røv o flænset i æ skind -

Den lign en væltet lå - o lille P's-Jens han så -

vi skal ha'ande -grejer- - hør læ mæ li fo en spå -

 

0 HVALEN den bløv flænset - ø fleje kåel gjor mej -

der vor vidst nok en hal' snes stykker - som kom gal a stej -

o ind i HVALENS ma' - sku der go tow o sa

DEN JEN I HVALENS tarmer - nær vo kommen gal a da'-

 

Og olien flød fra HVALEN - den rene spermacet -

det hele bløw te Esbjerg kjor - o der brej a te fjet -

ja Esbjerg slagteri - wo en tre ugers ti'

laét om te Danmarks største - HVAL og oliekager i.

 

0 Bjerrelaw o Stranden - djer kasser de bløw fuld'.

No var det bare om - hvad de med pengene no skuld'

men så fandt de på vej --- vi gir te hver en stej

en f e m t e n kroner såen - te dem der ett wo kommen mej 

                 Sønderho i nov. 1950 P. A. Brinch 

Relaterede artikler

Gå til top