Mitfanoe
Olieforurening af Fanø strand 1995

Olieforurening af Fanø strand

Sidst i februar 1995 blev Fanø strand ramt af en meget slem olieforurening, som i en bredde af 20 meter i nord til ca. 3 meter i syd strakte sig langs hele stranden. Olien lå i større eller mindre klumper af en sirupsagtig substans. 

Fanø kommune startede oprydningen med 10 mand, der opsamlede olien med håndredskaber. Da det var en meget stor forurening, blev straks amtet og senere miljøministeriet inddraget i opgaven. Samtidig undersøgtes olien for at finde de bedst egnede maskiner til opsamling af olien. Hjælpen kom fra en maskinstation i Beder som havde erfaring med opsamling af olie fra de nordjyske strande.

 

Olierensning 1

 


De to af maskinerne skubbede olie og olietilsølet affald sammen i lange bunker, hvorefter de såkaldte ”Beachcleanere” samlede olieskidtet op. Herefter blev det smidt op i store containere, og siden kørt til Vejen, hvor det blev brændt på en afbrændingsanstalt. 

Den samlede udgift for rensningen beløb sig til 300.000 kr., hvor staten dækker 50 % og amtet 25 %. Der blev samlet ca. 200 tons olieblandet affald op.

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles