Plantelivet i Fanø's Klitter
På den åbne, flade strand har vinden frit spil. Selv fugtigt sand kan flyve hen over forstranden, men bag opskyllede planter og genstande falder sandet til ro og lægger sig som lange tungeklitter bag lægiveren.
Tre klitgræsser er særligt egnede til at holde på det løse sand, strandkvik, marehalm og hjelme. Især må hjelmen siges at være specielt udrustet til at klare tilværelsen i klitten, ja den ligefrem stimuleres af de vanskelige kår. Blandt andet har den en egenskab, som den deler med adskillige andre klit- og strandplanter. Den stimuleres til skuddannelse, når den dækkes af sand, og den forøgede vækst medfører, at endnu mere sand kan fastholdes. På denne måde kan en enkelt plante komme til at gennemvokse en hel klit, og dens meterlange rodsystem når helt ned til klittens vandreserve.
Sand-hjelme
Når hjelmen står som et tæt plantedække på klittens overflade, er der sat en effektiv stopper for sandflugten.
Pålandsvind giver altid mere blæst på stranden end inde over land. Det skyldes, at vindens hastighed hæmmes ved berøring med jordens overflade. Derfor vokser vindens hastighed med højden. Tørt sand flyttes hen ad strandbredden, når det blæser vindstyrke 4 eller derover Det fygende sand er derfor en vigtig del af strandbredden og den hvide klit. Tørt sand flyttes meget nemmer end fugtigt sand. Der opstår ujævne flader, hvor det øverste tørre sand blæser væk ned til fugtigere lag med sten. På strandbredden lægger fygende sand sig i læ af sten og vraggods. Men kun hvor der vokser planter, bliver det til rigtige klitter. Det er især planterne hjelme, strandkvik og marehalm, der er gode til at danne klitter. Disse planter laver nye skud, når der lægger sig nyt sand over dem. Så bliver klitten større og større
Planternes fælles tilpasninger i bygning og levevis er følgende:
· Vidt forgrenet rodnet med jordstængler, der danner nye skud, hvis de dækkes af sand
· Muligheder for at nedsætte fordampning fra stængel og blade
· Blade hårde og skarpe af kisel, så sandets slid begrænses
.
Nye klitdannelser ved Fanø Bad
Havet angriber i december 2006.
De nye klitter i marts 2007
Klitterne på stranden 2007
Og det var klitterne vokset til i april 2009
De nye klitdannelser i 2011
De nye klitdannelser er nu ved at vokse sig rigtig store, og kan modstå stormfloder, idet sand-hjelmen nu har fået udviklet et rigtig stort rodnet.
Strand-kvik, en af de første pionerplanter på stranden.
Strand-kvik
Strand-Kvik, en ægte saltbundsplante. Det er et lavt græs, blågrønne stængler og blade, navnlig er blomsterstandene blågrønne (voksdækkede). Den danner, store, rene bevoksninger på stranden, og når der samles sand op mellem deres skud, fremkommer der lave sandforhøjninger, begyndelsen til sandmarsk eller til klitter.
Grunden til denne selskabelige vækst er dens langleddede og ofte meget lange (0,3 - 1 m lange) vandret løbende, underjordiske skud, som fæstes ved rødder fra bladfæstene, og hvis grene let trænger gennem bunden ved hjælp af deres spidse, næsten stikkende ender; disse fremkommer ved bladenes sammenrulning. Til sidst bøjer disse ender opad, og stænglerne bliver kortleddede på ombøjningsstedet, hvorfor de smalle, rendeformede blade kommer til at stå samlede tæt over jorden. Idet bladene udfolder sig et for et, når skuddene når jordoverfladen, ser man deres spidser enkeltvis stikke op gennem sandet.
Løvskuddene kan stå flere år på assimilationsstadiet, før de strækker sig for blomstringens skyld. Blomsterstænglerne er ugrenede løvbladskud.
Om efteråret dør stænglerne ned til de første sideskud, og bladene brydes af tæt oven for jorden. Ved vintertide er Strand-kvik da for størstedelen forsvunden fra strandens overflade på samme måde som Marehalm; over sandet ser man næsten kun gamle frugtstande, hvis frugter dog er forsvundne. Man kan også undertiden på stranden finde dele af det underjordiske skudsystem, som bølgerne har skyllet løs og blottet; de viser sig da besatte med mange knopper, af hvilke nogle endog kan være grønne og i færd med at skyde. De fleste sideknopper på udløberne kommer dog ikke til udvikling.
Sandet begynder nu at samle sig omkring strand-kvikken
Der bliver samlet mere og mere sand.
Sand-hjelme er nu indvandret
Marehalm
Og ender op som rimelig store klitter, der er i stadig udvikling. Sand-hjelmen har nu fået godt tag i klitten, og den er fantastisk til at binde sandet.
Sammen med hjelmen vokser der i de nye klitter klit-stedmoder, strandsennep og sodaurt.
Klitstedmoder
Ny klitformation
Sodaurt