En klit bliver til

 

Logo 900

 

 

Plantelivet i Fanø's Klitter


En klit bliver til

På den åbne, flade strand har vinden frit spil. Selv fugtigt sand kan flyve hen over forstranden, men bag opskyllede planter og genstande falder sandet til ro og lægger sig som lange tungeklitter bag lægiveren.

Tre klitgræsser er særligt egnede til at holde på det løse sand, strandkvik, marehalm og hjelme. Især må hjelmen siges at være specielt ud­rustet til at klare tilværelsen i klitten, ja den ligefrem stimuleres af de vanskelige kår. Blandt andet har den en egenskab, som den deler med adskillige andre klit- og strandplanter. Den stimuleres til skud­dannelse, når den dækkes af sand, og den forøgede vækst medfører, at endnu mere sand kan fastholdes. På denne måde kan en enkelt plante komme til at gennemvokse en hel klit, og dens meterlange rod­system når helt ned til klittens vandre­serve.

 

hjaelme 33 web

Sand-hjelme

 

 

Når hjelmen står som et tæt plante­dække på klittens overflade, er der sat en effektiv stopper for sandflugten.

Pålandsvind giver altid mere blæst på stranden end inde over land. Det skyldes, at vindens hastighed hæmmes ved berøring med jordens overflade. Derfor vokser vindens hastighed med højden. Tørt sand flyttes hen ad strandbredden, når det blæser vindstyrke 4 eller derover Det fygende sand er derfor en vigtig del af strandbredden og den hvide klit. Tørt sand flyttes meget nemmer end fugtigt sand. Der opstår ujævne flader, hvor det øverste tørre sand blæser væk ned til fugtigere lag med sten. På strandbredden lægger fygende sand sig i læ af sten og vraggods. Men kun hvor der vokser planter, bliver det til rigtige klitter. Det er især planterne hjelme, strandkvik og marehalm, der er gode til at danne klitter. Disse planter laver nye skud, når der lægger sig nyt sand over dem. Så bliver klitten større og større



Planternes fælles tilpasninger i bygning og levevis er følgende:  

·         Vidt forgrenet rodnet med jordstængler, der danner nye skud, hvis de dækkes af sand 

·         Muligheder for at nedsætte fordampning fra stængel og blade 

·         Blade hårde og skarpe af kisel, så sandets slid begrænses


De tre planter binder sandet nogenlunde i den hvide klit. Derfor planter klitvæsenet nye klitter til med hjelme, der er den bedste plante til formålet. Med mellemrum opstår der vindbrud i de hvide klitter. Det vil sige, at vinden får revet hul på klitten, så sandet flyver videre. Vindbrud viser, hvor vanskeligt det alligevel er at holde sandet i ro. I vindbrud kan man se klitgræssernes udstrakte dele, der ellers er dækket af sand. Vindbrud opstår som regel, hvor mange mennesker slider plantedækket ned

.

 

hjaelme-rodnet web

 

marehalm tegning web           hjaelme-tegning web

 

 

klitfanoebad 1 web

  Nye klitdannelser ved Fanø Bad

 

 

De nye klit-dannelser syd for Rindby

Strand-kvik kan krybe vidt omkring på en sandstrand, men den har det bedst, når flyvesandet samler sig mellem dens skud, så skyder nye grene sig gennem den lave sandhøj, til sidst dannes en lav klit. Strand-kvik er ved siden af at være en strandplante, også den vigtigste pioner for den egentlig klitproduktion. Den kan godt på stranden danne meter høje små klitter, men den fjerner sig aldrig fra det saltvandspåvirkede område, den er derfor ikke nogen egentlig klitplante.

 

 

havet-angriber-december-200

Havet angriber i december 2006.

 

nye-klitter-2007 1 web

  De nye klitter i marts 2007

 

Ny-og-gl-klitraekke-marts-20

  Klitterne på stranden 2007

 

s1453955801 310911 4727248

  Og det var klitterne vokset til i april 2009

 

De-nye-klitdannelser 1 web

  De nye klitdannelser i 2011

 

De nye klitdannelser er nu ved at vokse sig rigtig store, og kan modstå stormfloder, idet sand-hjelmen nu har fået udviklet et rigtig stort rodnet.

 

Strandkvik 1 web

Strand-kvik, en af de første pionerplanter på stranden.

 

Strandkvik 2 web

Strand-kvik

 

 

Strand-Kvik, en ægte saltbundsplante. Det er et lavt græs, blågrønne stængler og blade, navnlig er blomsterstandene blågrønne (voksdækkede). Den danner, store, rene bevoksninger på stranden, og når der samles sand op mellem deres skud, fremkommer der lave sandforhøjninger, begyndelsen til sandmarsk eller til klitter.

Grunden til denne selskabelige vækst er dens langleddede og ofte meget lange (0,3 - 1 m lange) vandret løbende, underjordiske skud, som fæstes ved rødder fra bladfæstene, og hvis grene let trænger gennem bunden ved hjælp af deres spidse, næsten stikkende ender; disse fremkommer ved bladenes sammenrulning. Til sidst bøjer disse ender opad, og stænglerne bliver kortleddede på ombøjningsstedet, hvorfor de smalle, rendeformede blade kommer til at stå samlede tæt over jorden. Idet bladene udfolder sig et for et, når skuddene når jordoverfladen, ser man deres spidser enkeltvis stikke op gennem sandet.

Løvskuddene kan stå flere år på assimilationsstadiet, før de strækker sig for blomstringens skyld. Blomsterstænglerne er ugrenede løvbladskud.

Om efteråret dør stænglerne ned til de første sideskud, og bladene brydes af tæt oven for jorden. Ved vintertide er Strand-kvik da for størstedelen forsvunden fra strandens overflade på samme måde som Marehalm; over sandet ser man næsten kun gamle frugtstande, hvis frugter dog er forsvundne. Man kan også undertiden på stranden finde dele af det underjordiske skudsystem, som bølgerne har skyllet løs og blottet; de viser sig da besatte med mange knopper, af hvilke nogle endog kan være grønne og i færd med at skyde. De fleste sideknopper på udløberne kommer dog ikke til udvikling.

 

Ny-klitudvikling 1 web

  Sandet begynder nu at samle sig omkring strand-kvikken

 

De-nye-klitdannelser 4 web

Der bliver samlet mere og mere sand.

 

hjaelme 1 web

Sand-hjelme er nu indvandret

 

Marehalm 5 web

Marehalm

 

De-nye-klitdannelser 7 web

 

Og ender op som rimelig store klitter, der er i stadig udvikling. Sand-hjelmen har nu fået godt tag i klitten, og den er fantastisk til at binde sandet.

Sammen med hjelmen vokser der i de nye klitter klit-stedmoder, strandsennep og sodaurt.

 

klitstedmoder 1 web

Klitstedmoder

 

ny-klitformation 1 web

 

Ny klitformation

 

sodaurt 1 web

Sodaurt

 







Gå til top