Klittens plantesamfund


Logo 900


Plantelivet på Fanø's Klitter

 

Klittens plantesamfund

De danske klitområders plan­tesamfund er på grund af lokale forhold så forskellige, at de ikke i kort form lader sig beskrive under et, men nogle generelle træk vil man allige­vel kunne genkende i dem alle. 

Selv om det i starten kan se noget kalejdoskopisk ud, op­dages efterhånden nogle lovmæssigheder: klitsamfundene er dels bæltesamfund (zoneringer), bestemt af afstanden fra havet, og dels mosaiksam­fund, bestemt af de enkelte steders temperatur-, vind- og fugtighedsforhold (sydsider, nordsider, toppe, lavninger). Hvis klitsystemet er under udbygning, vil zoneringen samti­dig være udtryk for en vegetationsudvikling (succession). 

Klittens planter stilles alle overfor to store pro­blemer: den næsten konstante vandmangel og den idelige sandpålægning oven på og omkring planterne. 

Vandmanglen skyldes, at sandet ikke kan opmagasiner ret meget vand. Planterne må derfor en­ten, som klitviol, have veludviklede rodnet, som kan hente vandet dybt nede, eller en stærkt ned­sat fordampning. Både hjelme, marehalm og strandkvik ruller således bladene sammen til lan­ge rør, hvor spalteåbningerne vender indad, og kan derved holde en større luftfugtighed inde i røret end udenfor. I fugtigt vejr lukker bladrul­lerne sig op og stofudvekslingen gennem spalte­åbningerne kan ske frit. Det antages i øvrigt at duggen er planternes vigtigste vandforsyning. Dugfaldet i klitten er særdeles stort på grund af de kraftige temperatursvingninger og havets nærhed, som øger luftfugtigheden. 

Planternes andet hovedproblem, den stadige sandpålejring, er især udpræget i forklitten ug den hvide klit. Planterne her, strand-kvik, mare­halm og hjelme, imødegår dette ved underjordiske udløbere, som kan finde vej gennem anse­lige sandbunker. En enkelt plante kan således gennemvokse en stor klit og blot stikke toppen ud hist og her. Hjelme kan vokse gennem mer end én meter sand hvert år, de øvrige arter noget mindre.

Selv om der tilsyneladende sker en voldsom sam­menblanding af sandet, når vinden fejer over klit­terne, er flytningen af materiale fra sted til sted dog ret ubetydelig. Dette kan ses af, at klitviolen har særlige farvevarianter, som kan have mere eller mindre gule eller blå blomster og disse va­rianter er afgrænset i områder langs vindretnin­gen. Dette ville ikke være tilfældet, hvis der blæ­ste pollen fra klitlavning til klitlavning, da violen er vindbestøver.

 

IMG 0317

Klitlavning

 

klit-lavning 1

 

Klitsoe

 

Klitsø

 

forklit 30 web

 

Forklitter

 

hvid-klit 30 web

 

Hvid klit

 

hvid-klit 31 web

Hvid klit

 

klittyper

 

 

 

Forklitter

 

Opstår ofte på sandstrandens indre del, ved at sand blæser sammen om salttålende flerårige planter, f.eks. kvikarter og marehalm. Hvis de får lov at vokse, indvandrer hjelmen, og der udvikler sig hvide klitter.

 

forklit 4 web

 

Hvid klit

Navnet hentyder til, at det hvide sand overalt ses mellem planterne. Den hvide klit er forholdsvis næringsrig på grund af, at der tilføres næ­ringssalte og stumper af kalk­skaller fra havet, men vinden er så hård og bunden så usta­bil, at kun få arter kan vokse her. Dominerende art er hjelme. Desuden f.eks. arter som strandært, mandstro, ager-svinemælk og klit-sted-moderblomst. Generelt ligger pH mellem 7 og 7,5 i de hvide klitter.

 

hvidklit 10 web

 

hvidklit 11 web

 

klitlandskab 2 web

  Klitlandskab

 

hjaelme-eller 1 web

 

Grønsværklit

Grønsværklitten er, som det fremgår af navnet, klitsyste­mets frugtbareste og mest artsrige bælte. Det skyldes, at næringstilførslen fra havsiden endnu er betydelig, og at læ-forhold og jordbundsstabilitet her er langt bedre end i den hvide klit. Grønklit-bæltets bredde er meget forskellig, undertiden er det næsten væk, og det skyldes sikkert, at de to betingelser begge skal være opfyldt. Den dominerende græsart er rød svingel, men desuden findes mange arter med farvede blomster, f.eks. gul snerre, håret hø­geurt, musevikke og strandært, eller bevoksninger af gråris eller havtorn. Overgangszonen mellem grå og grøn klit kaldes af og til for brun klit, idet der hentydes til forekomsten af laver og mosser i brune kulører

.

 

IMG 1082

 

Gul-Snerre 3 web

Gul Snerre

 

Stor-Skjaller web

Stor Skjaller

 

musevikke 1 web

Muse-vikke

 

haaret-hoegeurt 1 web

 

Håret Høgeurt

 

haaret-hoegeurt 4 web

 

Grønsværsklitten følger efter den hvide klit i successionen på lokaliteter, hvor kalkindholdet i sandet er højt. Her ser man pH-værdier i sandet mellem 6,3 og 7,3, hvor de laveste værdier observeres nær grå klit og klithede. Disse klitter er kendetegnet ved en høj artsrigdom blandt karplanterne, og vegetationen udgør et frodigt, sammenhængende dække, der overvejende har karakter af en relativt lav græsurtevegetation. Specielt i den mest udvaskede del af grønsværsklitten vokser der, af samme årsag som i den grå klit, mange enårige planter. Mosserne er ligeledes rigt repræsenterede i denne klittype, hvor Alm. Cypresmos, Klit-Snotand og Gul Krumkapsel er blandt de meste almindelige.

 

klitlandskab 1 web

Klitlandskab

 

Grå klit

Indefter afløses grønsværklitten af den grå klit. Årsagen er, at næringstilførslen fra havsiden nu er mindsket, og at nedbøren udvasker næ­ringssaltene fra den sandede bund. Benævnelsen »grå klit« er rammende: mange af plan­terne er grålige, f.eks. rens­dyrlaver og sandskæg, og san­det er også blevet mere grå­ligt på grund af iblandede humuspartikler (rester af døde plantedele). Med tiden sker der en udvaskning af kalken og mange af de næringsstoffer, der oprindeligt var i sandet. Hvor der som udgangspunkt ikke har været så meget kalk i det tilførte sand, vil den grå klit følge efter den hvide klit i successionsforløbet. Antageligt kan grå klit også følge efter grøn klit som følge af en fortsat udvaskning. I den grå klit ligger pH-værdien for sandet mellem 5 og 5,8, men generelt har overfladesandet en pH-værdi på mindre end 4. Artsantallet for karplanterne er relativt lavt her, og planterne har generelt et meget overfladisk rodsystem i denne klittype, hvilket er med til at gøre den grå klit særlig sårbar overfor slitage. Warming (1907) opererede med en inddeling af den grå klit i tre undertyper: Sandskægklitten, lavklitten og mosklitten, men påpegede samtidig, at disse typer ikke dækker store, sammenhængende arealer. Derimod optræder de mellem hinanden som en mosaik især bestemt af topoklimaet og terrænets alder.

 

graaris-og-pil 1 web

 

Gråris og pil

 

klitlandskab 20 web

 

rensdyrlav 24 web

Rensdyrlav

 

Lakroed-baegerlav 2 web

Lakrød Bægerlav

 

sandskaeg 12 web

Sandskæg

 

Dominerende græs er sandskæg. Desuden fattigbundsarter som blåmunke, kongepen, håret høgeurt, sand-star, gråris, mosser og laver. Hjelmen er også almindelig, men blomstrer normalt ikke i den grå klit. Klitsamfundenes mosaiktendenser ses tydeligt i den grå klit, der ofte kun er udviklet i sin typiske form nær klit­toppene, på klitternes sydsider og i gamle vind­brud. På nordsiderne og i lavningerne består vegetationen ofte af dværgbuske og repræsen­terer altså et andet plantesamfund, klitheden.

 

alm-kongepen 1 web

Alm. Kongepen

 

revling 2

Tæppe af revling

 

rensdyrlav 20 web

Rensdyrlav

 

Klithede

Næste trin i udviklingen fremkommer, når et lille lag af organisk materiale har lejret sig ovenpå sandet. Hermed indvandrer igen nye planter, og klitten kaldes nu en klithede. Her dominerer Almindelig Revling og Hedelyng. I våde områder på klitheden ses også Klokke-Lyng og Liden Klokke.

Læs om klitheden her.

Vindbrud

De uregelmæssige former, klitterne mange steder antager, skyldes i høj grad forekomsten af vindbrud. Hvor vegetationen er særlig sårbar, som det fx er tilfældet i den grå klit, kan et beskadiget klitparti totalt blotlægges af vinden, hvorved der dannes grundlag for ny mobilitet af sandet. Vindbrud er generelt begrænset til laver liggende områder mellem plantedækkede og stabile klitter og udgør en morfologisk vigtig bestanddel af mange klitsystemer. Der sker med tiden en ny kolonisering af den blotlagte sandflade og vegetationsudviklingen gentages fra et tidliger successionstrin. Dette er med til at bevare dynamikken i klitterrænet og bidrager yderliger til vegetationens mosaikpræg.

 

vindbrud-i-klitten

Vindbrud

 

hjaelme 2 web

Hjelmen vandrer ind i klitbruddet

 

landskab 8 web

 

kvalkved 3 web

På den gule rute rundt om Gåsehullerne støder man på denne busk, Kvalkved.

 


Gå til top