Grønsværklit


Logo 900


Plantelivet i Fanø's Klitter


Grønsværklit

Grønsværklittens vegetation er i mange måder spændende. Det større kalk­indhold i jorden gør steder med grønsværklit til en slags grønne, blomster­fyldte oaser i den ellers grålige eller blege klitnatur. Hos os er denne fro­dige type ikke så almindelig som den magre grå klit. 

Denne vegetationstype er noget sværere at beskrive som en enhed, idet den ikke danner et sammenhængende bælte bag den hvide klit. Grønsværklitten er nede i de fladbundede lavninger, hvor fugtigheden er større og sandet ikke så udvasket, grønsværsklitten kræver at jorden stadig er lidt næringsrig, og at jordens pH ligger omkring 7. Her er vegetationen ret tæt og har en grøn farve, og her er kystzonens højeste variation af plantearter. 

Mange østlige plantearter.

I nogen grad er dansk klitgrønsvær ikke typisk; floraen er blevet udtyn­det; en mængde syd- og vesteuropæiske klitarter, ikke mindst enårige, når ikke frem til vore kyster. Til gengæld indeholder de danske samfund et større kontingent af østlige sandsteppearter, hvoraf fler mangler i Vesteuropa. 

Fælles for danske og vesteuropæi­ske samfund er mosfloraen med arter som klit-snotand, og guldmos, som de mest karakteristiske. Dernæst også arter som de enårige sandrottehale, dværg-bunke, blød hej­re, blød storkenæb eller flerårige som bidende stenurt, gul snerre, kællinge­tand, vellugtende gulaks, sand-star og naturligvis rød svingel.

klit-kaellingetand 2 web

Kællingetand

Gode betingelser.

Det er ikke så mærkeligt, at arter med kontinental udbredelse (østlige fast-landsarter) kan nå vestpå netop til grønsværklitterne. Netop her er der både tør og ikke udvasket jord, og lys er der nok af. Af andre arter med mer eller mindre udpræget kontinental flora er der blodrød storkenæb, mark­bynke, pimpinelle, klit-kambunke og klit-limurt. 

Et par af disse, nemlig klit-kam­bunke, og klit-limurt, har en besynderlig udbredelse, der nok hænger sammen med, at de her i Dan­mark kun er repræsenteret ved en sær­lig race, der lever, og i lange tider har levet, isoleret i vore Vesterhavsklitter. Som østlige arter burde de begge gro på tørre sandjorder i Nordsjælland, men det gør de ikke. Man kunne tænke sig, at begge arter var indvan­dret til landet i afsmeltningstiden og siden havde holdt sig i Vestkystklitterne, hvor skoven aldrig nåede frem og skyggede dem ihjel. Samme historie kan tænkes for klitrosen, der heller ikke træffes vildtvoksende i det østlige Danmark.

klit-limurt 14 web

 

Klit-Limurt

Flere samfund - sociationer.

Det er naturligvis flere forskellige samfund, der sammenfattes under det populære navn grønsværklit. De en­kelte samfund, domineret af en eller flere arter, kaldes, som vi har hørt, sociationer. De vigtigste sociations-dannende planter er rød svingel, gul snerre, smalbladet timian, gråris og bidende stenurt; men desuden kan blodrød storkenæb, klit-kambunke, eng-rapgræs (i en morsom lille race), engelskgræs, Alm. røllike og flere andre, være dominanter.

roellike 1 web

Alm. Røllike

smalbladet-timian 1 web

Gul Snerre og Smalbladet Timian

Grønsværklittens mostæppe udgøres især af klit-snotand, gulmos, cypres­mos og Hvidlig Kortkapsel, i den indre del nær den grå klit også af gråmos; her optræder også laver, især rensdyrlaver, hundelav og tjørnelav. 

Blandt blomsterplanterne er der også flere, der foretrækker den indre zone af grønsværklitten, hvor denne bliver »brun« af brune laver og af mosser, der er grå- eller brungrønne, ikke gulgrønne som gulmosset. Man kan her fx nævne gulaks, fåresvingel, sand-star, timian, flerårig knavel og plettet kongepen. Det er karak­teristisk, at den ydre, mest typiske grønsværklit, hvor sandet er mindst udvasket, huser særlig mange enårige såsom vår-gæslingeblomst, firhannet hønsetarm, blød hejre og sand-rotte­hale. 

Rød svingel, Fesluca rubra

Klit-kambunke, Koeleria glauca

Tidlig dværgbunke, Aira praecox

Sandskæg, Corynephorus canescens

Eng-rapgræs, Poa f ratensis var. irrigata

Mark-frytle, Luzula campeslris

Gul snerre, Galium verum

Hunde-viol, Viola camna

Bidende stenurt, Sedum acre

Timian, Thymus serpyllum

Bakke-nellike, Dianthus deltoides

Pimpinelle, Pimpinella saxifraga

Blodrød storkenæb, Geranium sanguineum

Gyldenris, Solidago virga-aurea var.

Kællingetand, Lotus corniculaius

Engelskgræs, Armeria maritima

Håret høgeurt, Hieracium pilosella coll.

Skærm-høgeurt, Hieracium umbellatum

Klit-limurt, Silene otites

Almindelig kongepen, Hypochoeris radicata

Hare-kløver, Trifolium arvense

Gråris, Salix repens

Blåklokke, Campanula rotundifolia

Læge-ærenpris, Veronica officinalis

Cypresmos, Hypnum cupressiforme Klit-snotand, Tortula ruraliformis

Fin rensdyrlav, Cladonia tenuis Gaffel-rensdyrlav, Cladonia furcata Renlav (u. dansk navn), Cladonia rangiformis Hundelav, Peltigera sp, Tjørnelav, Cornicularia aculeata

kaellingetand 2 web

  Kællingetand

gul-snerre 2 web

Gul Snerre

bidende-stenurt 1 web

Bidende Stenurt

bakke-nellike 2 web

Bakke-Nellike

bakke-nellike 1 web

smaakronet-gedeskaeg 1 web

Småkronet Gedeskæg. Jeg fandt den i klitterne ved Gåsehullerne og var den første der fik planten registreret på Fanø.

smaakronet gedeskaeg 5 web

hvid-kloever 1 web

Hvid Kløver

hvidkloever 1 web

alm-kongepen 1 web

Alm. Kongepen

hundeviol 2 web

Hunde-Viol

oejentroest 2 web

Øjentrøst

oejentroest 15 web

Tormentil-Potentil 1 web

Tormentil Potentil

klokkeblomst 1

Liden Klokke

Klit-snotand.

Blandt grønsværklittens arter bør vi se lidt på et par stykker. Først mosset klit-snotand. Grønsværklitter er grønnest i fugtigt vejr. Det skyldes, at denne art da spi­ler bladene ud, så planten set ovenfra ligner en lille grøn stjerne. I tørt vejr bøjer bladene sig sammen, og da de for oven løber ud i en lang håragtig spids, virker planten vissen, gråligt håret og er meget uanselig. Dens rhizoider (små rodhårsagtige tråde) vokser tæt omkring sandskornene. Der følger derfor en hel lille sandklump med, når man trækker planten op. Arten er nærbeslægtet med tag-snotand, der især gror på stråtage

Mos-Klit-snotand 1 web

Andre planter.

Den allestedsnærværende art gul snerre, også kaldet »Jomfru Marias sengehalm«, optræder i klitterne også i en særlig race, der er ganske lav. Det samme gælder blodrød storkenæb, men her er det også påvist, at bladene hos kystracen har bredere flige.  

Krybende arter.

Det er påfaldende, at så mange af ar­terne kan brede sig vegetativt, hvor­ved de ofte kommer til at danne me­get store pletter. Underjordiske vidt-forgrenede stængelsystemer har både gul snerre, rød svingel, bidende sten­urt, muse-vikke, den lille eng-rapgræs og mark-frytle, overjordiske udløber­skud findes hos håret høgeurt og læge­ærenpris og sædvanligvis overjordisk krybende stamme og grene hos gråris og timian. 

Bidende stenurt er ejendommelig ved, at rødderne bæ­rer små knippestillede kegleformede dværgrødder, der ses rundt omkring som små mørke knuder. Den enkelte dværgrod mangler rodhætte og fun­gerer måske som en art vandbehol­der. Bladene på planten er tykke og saftfyldte. I tørt vejr er arten i stand til at nedsætte sin vandfordampning til et minimum. 

Stedbundne arter.

Ovenstående må dog ikke forlede no­gen til at tro, at der ikke også er ar­ter, der ikke kan krybe. Af sådanne »stavnsbundne« kan nævnes rodfrugtet mælkebøtte, engelskgræs, gylden­ris, nikkende kobjælde, klit-limurt, al­mindelig kongepen. Også de enårige fx dværg-bunke, firhannet hønsetarm m. fl., er naturligvis stavnsbundne. De stedbundne flerårige har sædvanlig­vis grundbladroset og »mangehovedet rod«, en pælerod, der øverst går over i et grenet system af korte jordstæng­ler, der bærer rosetbladene.

dam 1 web

Dam

kongepen 3 web

Alm. Kongepen

hoensetarm 5 web

Hønsetarm


Gå til top