Mitfanoe
Strand-kvik


Logo 900


Plantelivet i Fanø's Klitter

Strand-kvik

Elytrigia juncea


  • Græsfamilien. Den er indtil 50 cm høj og ligner Almindelig Kvik noget, men har lyst blågrønne, påfaldende skøre strå, der meget let brækker.
  • Bladene er indtil 6 mm brede, kort og blødt håret af små hår, der sidder i flere rækker på den enkelte streng. De bliver hurtigt indrullede langs længdeaksen og har lang, stikkende spids. Bladskederne er glatte og ofte violette.
  • Dækbladet er indtil 20 mm, svagt brodspidset, men uden stak. Der er indtil 9 småaks, som er indtil 28 mm lange og har indtil 8 blomster.
  • Den har krybende jordstængel og gullige udløbere.  


FOREKOMST .Strand, klitter


LEVEVIS. Strand-Kvik, en ægte saltbundsplante. Det er et lavt græs, blågrønne stængler og blade, navnlig er blomsterstandene blågrønne (voksdækkede). Den danner, store, rene bevoksninger på stranden, og når der samles sand op mellem deres skud, fremkommer der lave sandforhøjninger, begyndelsen til sandmarsk eller til klitter.

Grunden til denne selskabelige vækst er dens langleddede og ofte meget lange (0,3 - 1 m lange) vandret løbende, underjordiske skud, som fæstes ved rødder fra bladfæstene, og hvis grene let trænger gennem bunden ved hjælp af deres spidse, næsten stikkende ender; disse fremkommer ved bladenes sammenrulning. Til sidst bøjer disse ender opad, og stænglerne bliver kortleddede på ombøjningsstedet, hvorfor de smalle, rendeformede blade kommer til at stå samlede tæt over jorden. Idet bladene udfolder sig et for et, når skuddene når jordoverfladen, ser man deres spidser enkeltvis stikke op gennem sandet.

Løvskuddene kan stå flere år på assimilationsstadiet, før de strækker sig for blomstringens skyld. Blomsterstænglerne er ugrenede løvbladskud.

Om efteråret dør stænglerne ned til de første sideskud, og bladene brydes af tæt oven for jorden. Ved vintertide er Strand-kvik da for størstedelen forsvunden fra strandens overflade på samme måde som Marehalm; over sandet ser man næsten kun gamle frugtstande, hvis frugter dog er forsvundne. Man kan også undertiden på stranden finde dele af det underjordiske skudsystem, som bølgerne har skyllet løs og blottet; de viser sig da besatte med mange knopper, af hvilke nogle endog kan være grønne og i færd med at skyde. De fleste sideknopper på udløberne kommer dog ikke til udvikling.

FORVEKSLING Svær at skelne fra Alm. Kvik, og de to arter danner ofte sterile krydsninger, som har slappe blade


Klitdanner

Strand-kvik udvikler sig bedst, når flyvesandet samler sig mellem skuddene. Derved skyder nye grene frem mellem de lave sandhøje, og der dannes til sidst en lav klit. Strand-kvik bliver på denne måde den måske vigtigste pioner for den egentlige klitvegetation, men den holder sig næsten udelukkende til den saltpåvirkede del af stranden og kan ikke opfattes som en egentlig klitplante

.    


Strandkvik 2 web



Gå til top

End Of Slide Box