Havtorn


Logo 900


Plantelivet i Fanø's Klitter

Havtorn

Hippophaë rhamnoides



FOREKOMST Kyst, klit

LEVEVIS. Almindelig Havtorn (Hippophaë rhamnoides) er en løvfældende busk med en åben og opret, stiv vækstform. Alle skud bærer talrige grentorne. Barken er først brun og håret. Senere bliver den grå med bronzefarvede hår, og til sidst kan gamle grene skalle af i smalle strimler. Knopperne er spredte, bronzebrune og ganske små. Hanlige buske bærer desuden knopper med hanlige blomsteranlæg, og de er tætsiddende, tykke og bronzegyldne. Bladene er linje- eller lancetformede med hel rand. Oversiden er grågrøn og spredt behåret, mens undersiden er sølvhvid og meget tæt håret. Busken blomstrer i maj-juni. Hunlige buske bærer om efteråret og ud på vinteren gule eller orangerøde frugter. Smagen er særpræget og syrlig, men ikke besk. Frøene spirer villigt.

Rodnettet består af tykke, svagt forgrenede rødder, der ligger lige under jordoverfladen, eller som går dybt ned. Sandtorn sætter masser af rodskud. Busken omsætter luftens kvælstof (N) til brugbare forbindelser ved hjælp af nogle strålesvampe i knolde på rødderne. Havtorn, Sandtorn, Klittorn eller Havtidse findes i flere typer, f.eks. en lav NV-dansk og en højere SØ-dansk busk, begge med mange og lange torne. Den er meget lyskrævende og særlig velegnet til vindudsatte kystzoner. Tåler saltholdig luft. Havtorn kan gro næsten overalt, også i sand og grus. Nogle typer sætter mange rodskud. Den tåler beskæring godt.

Størrelse

5 x 3 m (25 x 20 cm/år), men planter fra danske frøkilder er knapt så høje og meget mere brede.

Bærrene ædes af mange fuglearter, herunder fasan. Busken kan bruges i læhegn, vildtremiser eller som skræntsikring på løs og sandet jord. Havtorn er også en yndet ingrediens i kryddersnaps.

FORVEKSLING  Havtorn er en meget karakteristisk plante, der næppe kan forveksles med andre, i hvert fald ikke, når man betragter den tæt på.


Vækst ved sanddækning

Havtorn stimuleres straks til at vokse hvis planten dækkes med sand. På de meterlange, vandrette rødder er der talrige knopper, hvorfra masser af nye skud bryder op gennem sandet. 

Kaldes også sandtidse (tidse = tidsel), klittorn og klintepil 

Havtorn er tvebo, dvs. med særskilte han- og hunplanter. Hanblomsterne er gulbrune, små og uanseelige og sidder i fåblomstrede rakler mellem knopskællene ved det blomstrende skuds grund, hvor der så sidder løvbladsanlæg i spidsen. Hunblomsterne sidder enkeltvis i hjørnerne af knopskællene og de nedre løvblade. Senere får hunplanterne store besætninger af de iøjnefaldende orange-kødrøde bær.

Man kan inden blomstringen se forskel på han- og hunplanter, idet de hanlige blomsterknopper er væsentligt tykkere end de hunlige.

    


havtorn 1 web




Gå til top