Mitfanoe
Bidende stenurt


Logo 900


Plantelivet i Fanø's Klitter

Bidende stenurt

Sedum acre


  • Familie: Stenurtfamilien – Crassulaceae
  • Højde: 2 – 12 cm. Tæppedannende plante, hvis rodslående skud er beklædt med taglagte, kødede blade.
  • De stjerneformede blomster, der er ca. 10 mm i diameter, sidder i spidsen af nogle skud; andre skud bærer kun blade. Blomsterne har 5 bægerblade med sporeagtigt vedhæng ved basis, samt 5 spidse kronblade.
  • Bladene har en skarp, ubehagelig (”bidende”).
  • Frugten er en flerfoldsfrugt af 5 bælgkapsler.
  • Blomstringstid: juni - juli.


FOREKOMST .Kyst, hede

LEVEVIS. Bidende Stenurt  er en staude med tæt, pudeagtig vækstform. Stænglerne er stærkt forgrenede, nedliggende og rodslående, men opstigende ved spidserne. Bladene er sukkulente, dvs. at de har vandfyldte celler, som gør dem tykke og opsvulmede. De sidder taglagt og er ægformede med let tilspidsning. Bladene kan farves rødbrune om efteråret. Blomsterne er stjerneformede og gule, og de sidder i tætte stande ved spidsen af skuddene. Frugterne er stjerneformede bælgkapsler, som indeholder rigtigt mange, spiredygtige frø.

.

FORVEKSLING  Bidende Stenurt kan forveksles med Seksradet Stenurt, men denne har valseformede blade og bægerblade uden sporeagtigt vedhæng ved basis, hvor Bidende Stenurt har ægformede blade og tydelige, sporeagtige vedhæng ved bægerbladenes basis. I øvrigt smager bladene hos Bidende Stenurt bittert, i modsætning til bladene hos Seksradet Stenurt.


Blade og stængler har en skarp, bitter smag, som skyldes giftige alkaloider. Spisning af planten vil fremkalde ætsningsagtige skader på hud og slimhinder. Frøspredning kan let gøre planten ukrudtsagtig på tør, varm bund.

Bidende Stenurt har i folkemedicinen været anvendt som afføringsmiddel og mod betændelse.


bidende-stenurt 1 web



Gå til top

End Of Slide Box