Vellugtende gulaks


Logo 900


Plantelivet i Fanø's Klitter

Vellugtende gulaks

Anthoxanthum odoratum



FOREKOMST Græsland, Hede, Klit, Mose eller eng

LEVEVIS. Vellugtende Gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en staude med en tueformet vækst. De grundstillede blade er flade og uden midterribbe eller bladskede. Derimod har hvert blad ved grunden en lille tot fine, hvide hår. Over- og underside er ensartet græsgrønne-blågrønne. Blomstringen sker i juni-juli, hvor de reducerede, men tvekønnede blosmter ses endestillet på særlige stængler med knæ. Frugterne er nødder.

Rodnettet består af en tæt tot af trævlerødder. Alle overjordiske dele af planten indeholder kumarin, der giver den en duft som Skovmærke..

FORVEKSLING Vellugtende Gulaks kan forveksles med Enårig Gulaks, men denne er lavere med grenede, næsten bladløse strå. Vellugtende Gulaks har ugrenede strå.


Gulaks blev også kaldt lugtegræs p.gr. af den kraftige duft af kumarin, det stof, der får høet til at dufte af hø. Et andet navn er messinghvede: det modne aks har et ganske særligt blankt og gult skær, helt uligt andre græssers, der minder om blankpoleret messing. 
Som lægemiddel har den været anvendt mod bl.a. forkølelsessygdomme og udmattelse. På grund af indholdet af kumaringlykosider blev den også anvendt som cirkulationsstimulerende og anti-koagulerende middel. Det er derfor begrænset, hvor meget af planten man kan indtage dagligt uden risiko. Hvis planten lagres fugtigt og går i gæring nedbrydes kumaringlykosiderne til stoffet dikumarol. Det er stærkt giftigt og har været anvendt som rottegift p. gr. Af en antikoagulerende virkning. 

Risikoen er dog ikke større end at planten fortrinsvis blev anvendt til fredelige formål: duftebuketter, til fletning af kurve og til the. Hos samerne blev den anvendt til at lagre ost af bl.a. rensdyrmælk i. .


vellugtende-gulaks 1




Gå til top