Smalbladet Timian


Logo 900


Plantelivet i Fanø's Klitter

Smalbladet Timian

Thymus serpyllum



FOREKOMST .Hede, kyst, overdrev

LEVEVIS. Smalbladet Timian er en stedsegrøn, krybende dværgbusk med en tæppedannende og rodslående vækstform. Barken er først rødlig og behåret, men senere bliver den brun og stribet. Knopperne er rødlige og tæt hårede. De sidder i bundter ved ledknuderne. Bladene er bittesmå og linieformede med indrullet rand og behåring langs den inderste del af bladet. Blomsterstanden sidder på oprette skud, og den er kugleformet og består af rødviolette læbeblomster med grønne eller røde svøbblade. Hele standen er beklædt med lange, hvide hår. Frøene modner godt i Danmark, hvor de spirer på rå og tør jord.

.

FORVEKSLING Smalbladet Timian er en variabel art, som kan forveksles med Bredbladet Timian. Bredbladet Timian har firkantet stængel med hårede kanter, hvorimod Smalbladet Timian har mere eller mindre trind, alsidigt håret stængel.


Planten benyttes som lægeplante (antiseptisk). Plantens indhold af bakteriedræbende stoffer (mest thymol) gør, at den bruges medicinsk (mod hoste, gigt og mavebesvær).

Smalbladet Timian bør ikke anvendes medicinsk under amning, da mælkeproduktionen mindskes, og heller ikke under tidlig graviditet pga. menstruationsfremkaldende effekt.

Timian-arterne bestøves af nektarsamlende insekter, og selvbestøvning undgås ved, at pollenet modner før, støvfanget er modtageligt.

Spiselige dele
Bladene anvendes som krydderi.

Farveplante
Planten kan anvendes til plantefarvning. Giver gulegrønne nuancer.


smalbladet-timian 5 web


smalbladet-timian 3 web





Gå til top