Mitfanoe
Planternes evne til at holde sig fast i klitten.

 

Logo 900

Plantelivet i Fanø's Klitter

Planternes evne til at holde sig fast i klitten.  

I det foregående omtaltes, hvorledes klitplanterne stadig trues med oversanding; de er dog også udsatte for den modsatte fare, nem­lig, at vinden kan blæse sandet bort fra deres rødder, hvorved disse blottes for den tørrende sol og vind, og planten måske helt løsrives. Det gælder også fra denne side en kamp for livet, særlig på de halvåbne klitter og mest på syd- og vestskråningerne, hvor solen brænder hårdest på og udtørrer sandet, og hvor vel også vinden er hyppigst. Skal sandet hindres i at flyve bort, må planterne være i stand til at holde det fast, og vi se da også, at mange klitplanter, på forskellig måde og i forskellig grad, er udstyrede hertil, nogle bedre end andre. 

Man kan skelne mellem sandsamlere (klitdannere) og sand­bindere (klitholdere); de bedste sandsamler behøver ikke at være de bedste sandbinder og omvendt; mosserne er gode sandbindere, men i det hele slette sandsamlere. Gode sandbinder hare gerne lange rødder og mange rodgrene, der ofte er påfaldende tynde, næsten hårfine, samt forsynede med mange, længe levende rodhår. 

Sådanne hårflne rødder har fx. Stenurt, Sandstar, Engelsød, Lyng, Gråris og Sandskæg. De tynde og stærkt grenede rødder hos Sandstar kunne være tæt besatte med sandkorn.

Rodhår og rhizoider er de almindeligst anvendte sandbindende redskaber. Det er bekendt, at rodhårene formår at hæfte sandet fast til sig, så at det mer eller mindre vanskeligt fjernes fra dem.  Denne evne har klitplanternes rodhår naturligvis også, og som det synes, endog i en meget fremtrædende grad; i hvert fald finder man rødderne af alle ægte klitplanter omgivne af tykke sandposer, og i nogle tilfælde hæfter sand­kornene så fast til dem, at de næsten ikke kunne løsrives, uden at rodhårene søn­derrives; tillige blive rodhårene siddende meget længe, selv om de vel ikke holder sig levende.

Sandskaeg 30 web

stenurt-tegning 1 web

Bidende Stenurt 

De små mørke knuder på rødderne er nogle ejendommelige knippestillede -     dværgrødder.  (E. W. 1896.)

engelsoed 1 web

Engelsød

Også mange laver er yderst vigtige sandbindere. Således bi­drager svampe og laver ved deres hyfer til at fastholde sandet. Fra paddehattenes stokke udgår der jo altid et underjordisk my­celium, der kan binde noget sand, og stokkene af klitsvampene, navnlig Klit Nøgenhat, kunne være omgivne af tykke sandposer; men da svampene er så fåtallige, spiller de ikke nogen betydelig rolle.

sandstar-tegning 2 web

 

Sandstar med rodstok. (E. Warming).

Vigtigere er laverne; tidligere omtaltes de skorpedannelser, som disse frembringer i klitternes overflade


jomfruhaar-tegning 1 web


A. Overflade af en klit med Jornfruhår i tue tilstand.  B, en stængel af Jomfruhår taget op af Sandet; for neden ses rhizoiderno med talrige sandkorn vedhæftede til sig; Bladene har bøjet sig sammen.   C, en lignende stængel, fugtig, derfor med udspærrede blade. (E. W.).


En langt større rolle spiller dog mosserne. Da der fra mosstænglerne udgår yderst fine og stærkt grenede tråde (Protunemata, Rhizoider), hos nogle arter i sådanne mængder, at der dannes hele filtlag om stænglerne, og da mange arter vokser selskabe­ligt og i store, tætte masser kan dække vide strækninger, vil man kunne forstå, at mosserne, idet disse tråde binder sand­korn til sig, kunne danne. sammenhængende skorper af sam­menkittet sand, der kan være ret faste at træde på. Især gælder det de af Jomfruhår bevoksede sandmarker. Jomfruhår er en af pionererne på sandfladerne. Graver man ned i en af Jomfruhår tæt bevokset sandflade, vil man kunne løfte store, sammenhængende flager i vejret, som er 3 - 6 cm tykke og er dannede af sand, som mostråde har sammenkittet. I hvilken grad disse skorper tjener til at binde sandet og hindre sandflug­ten, ser man ofte der, hvor det er lykkedes vinden at rive hul i dem; de tilbageblivende står da med skarpe kanter. 

I figuren nedenunder ses et andet, meget almindeligt mos på sandbund, Tag-snotand, der er spinklere end Jomfruhår og danner ikke så faste skorper, men forholder sig ellers væsentlig som dette. I fugtigt vejr har det et frisk grønt udseende, og de mange blade er stjerneformet udspærrede, men i tørt vejr, når bladene er bøjede sammen, giver de mange hår det et gråligt udseende.

tag-snotand-tegning 1 web

Tag-snotand, Tortula ruralis, gravet ud af sandet som et enkelt skud i tør tilstand, hvorfor bladene er opadrettede. (E. Warming). 


Mosserne og laverne vokser jo ret overfladisk; mange blomster­planters rødder går derimod meget dybt, - hvor dybt er det vanskeligt at få rede på, fordi det er forbundet med stort arbejde at grave i det løse sand, der uafbrudt skyder sammen om det gravede hul; men alle undersøgelser fra klitter stemmer væsentlig overens i, at rødderne går dybt. Selv enårige arter har rødder, der går ned til mindst ¼ - ½ m dybde.  

Voksesteder. I almindelighed må man vel sætte røddernes store længde i årsagsforbindelse med sandets fattigdom på næring og vand. 

Som et hjælpemiddel til at bjærge livet, hvis vinden bortfører sandet fra en plante og blotter dens underjordiske dele for meget, må endnu nævnes den evne til at danne rodskud, som flere klit­planter har, bl. a. navnlig Gederams, Gul Evighedsblomst; Almindelig Torskemund; Almindelig Rødknæ; Hunde-Viol.

IMG 1411

Torskemund

En lignende betydning for livets bevarelse har den rigelige knopdannelse, som findes på de underjordiske stængler af fler sandbundsplanter, fx Hjelme, Strandarve og Strandært, der har flere grene fra hvert bladhjørne; i det hele er den omstændighed, at en hel del klitplanter har rodstokke med vandret løb og rig grening (Hjælme, Marehalm, Gul Snerre o. fl.) utvivlsomt meget nyttig.


Gå til top

End Of Slide Box