Årstiderne; blomstring; frøspredning 

 

Logo 900

Plantelivet i Fanø's Klitter


Årstiderne; blomstring; frøspredning 

Modsætningen mellem klittens udseende om vinteren og om sommeren er ikke påfaldende stor, mindre vistnok end ved de fleste andre plantesamfund, når den stedsegrønne nåleskov undtages. Grunden hertil er den. at. der i vore kystklitters område hersker en forholdsvis fugtig og mild vinter, i hvilken mosser og laver trives fortrinligt; det er da navnlig mossernes skyld, at den grå klit om vinteren får en frisk grøn tone, mens det om sommeren navnlig er blomsterplanterne, som giver den det grønlige skær.

Årstidernes gang over klitten er i store træk følgende: 


Vinteren.  

Nogle blomsterplanters overjordiske dele visner helt og holdent og forsvinder mere eller mindre. Her bør først nævnes Marehalm; i regelen ser man kun de grå eller sortagtige, visne, af svampe plettede blomsterskud svaje for vinden, og de af Marehalm bevoksede havklitter er derfor i det hele meget nøgne. Grønne blade kunne dog undertiden findes både i december og januar, og efter Andresen begynder Marehalm tidligt at skyde nye blade, nemlig i marts eller i milde vintre allerede i slutningen af februar. Af andre planter, hvis overjordiske dele i regelen visner, kan nævnes Mandstro, Strand-Fladbælg og Ager-Svinemælk. Gråriset kaster sine blade, men lyngens grene bliver kun mørkebrune. Mange flere synes de arter at være, der har flere eller færre blade over jorden. De ældste løvblade i skuddene ville vist altid dø bort, men i død til­stand tjener de som værn for de yngre, og man vil i skuddets midte finde nogle frisk grønne, mer eller mindre udfoldede blade. Hjel­men står om vinteren ret gulgrå, og tegner fremdeles med sine lange blade cirkler dybt i det fugtige sand. Mellem de ældre blade, inderst i skuddet, finder man de yngre, friske grønne. Andre græsser forholder sig på lig­nende måde, fx Sandskæg, hvorimod Katteskæg i højere grad falmer, så at de af den indtagne lavninger mellem klitterne får en ejendommelig grågul tone. En del tokimbladede blomsterplanter er også mer eller mindre grønne. Stenurtens skud ses væsentlig uforandrede, dog ofte mere røde; rosetter af Høgeurt, Kongepen, Borst og Hønsetarm og af de vinterannuelle arter er grønne i midten.  

Skønt rimeligvis mange flere blomsterplanter forholder sig som disse, kunne de dog ikke give klitten noget tæt og frisk grønt dække; dertil er de grønne dele for få og små; men vinteren er, som nævnt, mossernes tid; i forskellige nuancer af grønt farver de klitterne; på løsere, ung sandbund står Jomfruhår  i det fugtige vintervejr og har sine blade grønne og udspærrede, så at hvert skud, set ovenfra, ser ud som en lille stjerne, og alle disse stjerner danne så tæt et dække, at jorden under dem skjules. Almindelig Kløvtand's tætte, faste puder er kraftig mørk oliven­grønne; Cypresmos-, Etagemos- og Gråmos-arterne ser langt friskere ud end i sommertiden, og selv Jomfruhår-arterne og Rød Horntand hjælper med til at forhøje virkningen. Rimeligvis kunne mosserne assimilere en meget stor del af vinteren, når kulden ikke er alt for streng, da optimum-temperaturen for deres assimilation efter Jonsson ligger lavt. Hvorvidt også nogle af blomsterplanterne kunne assimilere ved vintertid, er ukendt.

Vinterens milde og fugtige luft begunstiger også lavernes trivsel; Hundelavens bredlappede, bladagtige løv er nu kraftig grøn­brunt, ikke mørkegråt som om sommeren, og breder sig vidt ud; løvet af Bægerlav er grønt, og dets hvide underside ses ikke; også de andre arter er friskere og utvivlsomt i vækst. Størst virkning gør renlaven ved at kaste et hvidgråt, blødt islæt ind i det grønne mostæppe, som dels findes på de gamle, grå klithøje, dels endnu højere og bløder i lavningerne mellem dem. 


Våren (marts—maj) er løvspringets tid, og nu blomstrer de enårige arter. Allerede i marts ser man enkelte friske løvblade udviklede, men almindeligere bliver løvspringet i april; Hjelmen står endnu gullighvid, men nye friskgrønne blade ses i mængde. Marehalmen er i fuldt løvspring, ofte er dens blad­skeder stærkt purpurrøde. Også andre har mørkerøde blade, fx Håret Høgeurt, og de sandede marker kunne være røde af Stenurt.

I løvspring står nu Rundbælg; Almindelig Engelskgræs; Sandskæg; Revling; Museurt; Gul snerre; Håret Høgeurt, Borst; Hvid-Kløver; og mange andre.

engelskgraes 1 web

Engelskgræs

haaret-hoegeurt 3 web

Håret Høgeurt

Våren er de enåriges, særlig de vinterannuelles blomstrings­tid. Klitten viser ved det store antal af sådanne arter lighed med steppen. De samme kår, nemlig tør luft, hed og tør bund frembringer de samme livsformer, og vore forårsmåneder er jo de mindst regnfulde, så at sandbunden på denne årstid kan være meget varm og tør.

Disse vårplanter har for en stor del små og hvide blomster (Draba, Flipkrave, Hønsetarm, Kalkkarse. Markarve), i alt fald er det disse, der gør sig mest gældende ved siden af sådanne strålende blomster, som fx de store violette hos Stedmoderblomst og de gule hos Kællingetand, hvilken sidste dog ikke egentlig er forårsblomst. De små hvide og andre små blomster, som de af Forglemmigej, Hare-kløver, er utvivsomt overvejende selvbestøvere. Gråriset omsværmes tidligt af bier. I april - maj blomstrer også Sandtidsen, og sluttelig er der jo en del græs med vindbestøvning. 

Højsommeren (juni - september) er arbejdstid for de flerårige blomsterplanters vegetative organer og blomstringstid for de aller­fleste arter. Hjelmen og Østersø-hjelme blomstrer i juni og juli, Marehalmen samtidig eller tidligere. I begyndelsen af juni træffes blomstrende Gyvel, Klitrose og Brandbæger; til de senest kommende hører Mandstro. Smalbladet Høgeurt, Ager-Svinemælk. I frugt ses nu Sandtidsen, Pilen og de små enårige vårplanter; allerede i slutningen af juli kan man finde mørkerøde hyben af Klitrosen, og efter Andresen kan man fra de sidste dage af juli finde modne frugter på Marehalm, hvorimod Hjelmens modning falder »i sidste halvdel af august.«

hjaelme 30 web

Strand-hjelme

En del klitplanter har ret iøjnefaldende blomster og er vist insektblomster, fx Klitrosen, Randbladet Klokke, Violerne, Strandært, Kællingetand, Musevikke, Gyvel og andre Bælgplanter, Høge­urt og andre Kurvplanter, Timian.

Vaar-brandbaeger 2 web

Brandbæger

musevikke 6 web

Muse-vikke

musevikke 2 web

Højsommerens blomsterfarver er gule, røde, blå og violette; de hvide er ikke længere herskende som i våren.  

Efteråret er frugtmodningens tid, men endnu kan der, selv i oktober, træffes blomstrende planter; ja så sent som i slutningen af oktober kan Marehalm træffes blomstrende.

Af klitplanterne er det kun et ringe antal, der har kødede frugter, hvis frø altså må antages at spredes ved dyr, særlig fugle (nemlig Revling, Havtorn, Rynket Rose, Enebær). At revlin­gens frø faktisk spredes ved fugle, deriblandt måger, ser man af de talrige, rødplettede og af Havtorn-frø fyldte ekskrementer, der findes rundt om i klitterne.  Havtornens orangegule frugter modnes i august og september og bliver siddende længe på grenene.

rynket-rose-hyben web

 

Hyben fra Rynket Rose

Kun få andre arters frø er indrettede til at spredes ved dyr, nemlig derved, at de hæfter ved dyrene; dette gælder Hundetunge, der en gang imellem findes i klitten.

Alle de andre planter må sikkert være henviste til at sprede deres frø ved vindens og tyngdens hHjælp. Vand kan vel også undertiden spille en rolle, fx for Strand Snerle.


Gå til top