Måge- og ternekolonier

Logo 900

Plantelivet i Fanø's Klitter

Alle Vadehavets ynglende måge- og ternearter ruger i kolonier. Men de biotoper, den enkelte art foretrækker, afstanden mellem rederne, samt andre adfærdsmønstre varierer fra art til art. Gennem de sidste årtier har biologerne beskæftiget sig indgående med spørgsmålet om, på hvilken måde måge- og ternearternes koloniale yngleadfærd bidrager til disse arters overlevelsesevne. Denne forskning træder dog stadig sine børnesko. Således har man hos hættemåge og splitterne hovedsagelig rettet opmærksomheden mod kolonirugning som tilpasning til forsvar mod fjender, hvorved disse undersøgelser har antaget en ret ensidig karakter. Men trods alt retfærdiggør mågernes og ternernes almene forekomst i Vadehavet en gennemgang af de hidtil gennemførte iagttagelser.

 

Hættemåge.

Midt ude i Gåsehullerne på en ø finder vi en hættemågekoloni.

 

Mod slutningen af marts samler Vadehavets hættemåger sig i området nær rugepladserne. I begyndelsen af april viser de første fugle sig i selve kolonien, hvor de straks besætter et territorium og forsvarer det mod artsfæller. I løbet af april vokser antallet af kolonifugle, samtidig med at det tidsrum, de tilbringer på territoriet, tiltager fra dag til dag. Fra månedens slutning lægges de tre blågrønne æg, som udruges i løbet af 23 dage. De lysebrune, sortplettede unger forbliver derpå nogle uger inden for forældrenes territorium. Efter fire uger er de flyvefærdige og forlader kolonien. I England har Tinbergen indgående undersøgt en række sider af den koloniale yngleadfærds betydning for arten. 


Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i et grundigt studium af et tilsyneladende underordnet adfærdsmønster, nemlig æggeskallernes fjernelse fra reden umiddelbart efter ungernes klækning. Denne handling er nyttig i flere henseender: Tomme skaller vil være i vejen ved rugningen, de kan skyde sig hen over andre æg og forhindre ungernes klækning, samt muligvis også såre ungerne. Den vigtigste funktion synes dog at være, at hættemågeæggenes hvide inderside ødelægger redens og æggenes kamuflage. Tomme skaller vil dermed betyde risiko for, at ægrøvere opdager reden.

 

For at bevise dette måtte man i første omgang vise, at hættemågeæg er effektivt kamuflerede overfor de skarpe øjne hos  ægrøvere som krager og sølvmåger. Først derefter var det muligt nærmere at påvise, om tilstedeværelsen af en tom skal ophævede det øvrige kulds beskyttelseslighed. Man gennemførte derfor to forsøg. Først anbragte man henholdsvis hvidmalede og normale hættemågeæg i koloniens omgivelser, og fra et skjul iagttog man, om chancen for opdagelse var forskellig for de to ægtyper. Det viste sig da, at sortkrager opdagede og åd de hvide æg langt tidligere end de grønbrune, hvorfor det syntes berettiget at drage den slutning, at hættemågeæggene virkelig besad en virksom kamuflage. Derefter udlagde man hættemågeæg, dels sammen med tomme skaller, dels uden. Det viste sig da, at sortkragerne langt tidligere opdagede de æg, der lå sammen med tomme skaller. Yderligere forsøg viste, at chancen for opdagelse aftog med tiltagende afstand mellem æg og tomme skaller.


Tinbergens næste undersøgelse beskæftigede sig med den gensidige afstand mellem en kolonis reder. Hættemågereder ligger som regel en til to meter fra hinanden, mens reder med mindre indbyrdes afstand er undtagelser. Tinbergen mente nu, at opretholdelsen af en vis afstand mellem rederne også ville tjene æggenes beskyttelseslighed. For at efterprøve denne antagelse, måtte man undersøge, om tæt ved hinanden liggende kuld lettere ville blive opdaget af ægrøvere end fjernereliggende. Igen besluttede han at gennemføre et eksperiment. Hættemågeæg blev udlagt i grupper. I hver gruppe var det samlede antal æg det samme, mens den indbyrdes afstand mellem æggene varierede fra gruppe til gruppe. Havde sortkragerne først opdaget et æg inden for en tæt gruppe, voldte det dem kun lidt besvær at opdage de øvrige. Langt sværere gik det i de spredte grupper. Deraf fremgik, at chancen for at ægrøvere som sortkragen skulle opdage de kamuflerede æg, var desto større, jo nærmere æggene lå hinanden.

 

Efter at det nu havde vist sig, at risikoen for opdagelse aftog med tiltagende afstand, var det nærliggende at spørge, hvorfor rederne i en hættemågekoloni ikke ligger endnu fjernere fra hinanden, end tilfældet er. Med andre ord: hvorfor ruger hættemågerne i grunden så nær hinanden i kolonierne? Tinhergen antog, at rugning inden for kolonien betød en betydelig beskyttelse for æg og unger, fordi ægrøvere bliver angrebet og bortjaget af et stort antal ynglefugle. 


En senere undersøgelse gennemført af Tinbergens medarbejdere viste klart, at hættemåger reagerer forskelligt over for forskellige fjender. Viser en vandrefalk sig over kolonien, angribes den overhovedet ikke, tværtimod flygter alle fuglene. Denne opførsel er veltilpasset, da vandrefalken frem for alt jager voksne fugle, mens den aldrig tager æg og unger fra kolonien. Ægrøvere, derimod, der som sortkrage, sølvmåger hermelin og pindsvin netop er ude efter æg og yngel, bliver kraftigt angrebet. I sådanne angreb deltager dusinvis, ja ofte hundredvis af ynglefugle samtidigt. Uanset hvor heftige sådanne angreb er, gør de kun nytte, hvis de resulterer i, at røverne derved får mindre succes i deres rov af æg og unger. For at få et indtryk af, hvor virkningsfuldt ynglefuglenes angreb på ægrøverne var, gennemførte man blandt andet et forsøg, hvor man samtidig som lokkemad anbragte æg uden for, langs randen og midt i kolonien. lagttagelserne viste, at krager og sølvmåger først åd æggene uden for kolonien, derpå dem langs randen og sidst dem midt i kolonien. Denne rækkefølge er ikke bestemt af de varierende chancer for opdagelse. Æggene midt i kolonien bliver i dette eksperiment opdaget ligså hurtigt som de øvrige. Den eneste antagelige forklaring på, at krager og sølvmåger tog æggene i kolonien til sidst, var, at de netop der blev angrebet tiest og kraftigst af hættemågerne.


haettemaagekoloni 1 web

 

haettemaagekoloni 2 web


haettemaagekoloni 3 web


haettemaagekoloni 5 web


haettemaagekoloni 7 web


haettemaagekoloni 8 web


haettemaagekoloni 9 web


Gå til top