Mitfanoe
Pleje af klitheden


Logo 900


Plantelivet på Fanø's klitheder

Pleje af klitheden


Man har i flere år været i gang med at genskabe den oprindelige klithede med tilhørende vandhuller og vådområder. Dermed er der også skabet mulighed for at den oprindelige fauna kan vende tilbage.

I 2001 blev den løbende indsats for beskyttelsen af klitheden forstærket med midler fra EU's LIFE-ordning i form af et fireårigt projekt. Dette LIFE-projekt giver en mulighed for at gøre en ekstra plejeindsats på specielt udsatte og interessante steder, hvor klitheden er særligt truet.

Sidenhen skal plejen fortsættes, men mindre intensivt.

LIFE-projektet bidrager med 60 % af udgifterne til en række plejeaktiviteter, der bl.a. fjerner træer og buske, som har invaderet klitheden og truer med at overtage den helt.


Klitheden er truet fra flere sider:


  • overgroning af træer og buske, dræning og forurening med næringsstoffer fra luften.
  • Næringsstoffer er et problem, fordi klithedens jordbund oprindeligt er meget næringsfattig
  • og ofte sur tillige, og klithedens planter er tilpasset denne tilstand.

Skov- og Naturstyrelsen store klithede projekt, hvor en del af klitplantage er ryddet for skovvækst for at give plads til klithedens mangfoldighed af planter og dyr. Der er i projektet bl.a. fokuseret på Strandtudsen (Bufo calamita) ved at lave en 12 – 15 små søer for på den måde at øge deres mulighed for at yngle. Det drejer sig om området syd og sydvest for Skovlegepladsen og foregik mellem 2001 til 2005. 

Klithedens redning 2002

Oxbøl Skovdistrikt startede i 2002 en stor indsats for at redde klitheden på bl.a. Fanø. Distriktet rydder træer og brænder lyng. Projektet strækker sig over 4 år og vil mange steder medføre en markant ændring af landskabet.

Klitheden på den jyske vestkyst er mange steder på tilbagetog, fordi den gror til i skov. Det fortrænger en lang række dyr og planter, der er helt afhængige af de specielle levevilkår i klitlandskabet.

Grunden til at det nu er nødvendigt at gøre en indsats er bl.a., at menneskets brug af klitheden har ændret sig meget. Tidligere havde bønderne kreaturer i klitheden, og lyngen blev høstet til mange formål, bl.a. foder og tagdækning. Når lynet slog ned, brændte store arealer og indimellem slog hav og vind hul på klitten, så sandet føg. Derfor var det kun klithedens oprindelige planter og dyr, der gennem årtusinder har tilpasset sig til disse barske levevilkår, der kunne overleve. 


IMG 1047 hedeplaeje web

   Endnu ligger der rester af de Bjergfyr der blev fældet


Klithede 3 web

Eksempel på indvandring af Bjerg-Fyr på klitheden


Fanøs børn knoklede for at redde hedens natur november 2006

Eleverne i 6. a på Nordby Skole slog et ordentlig slag for hedens natur i sidste uge.

Udstyret med save og arbejdshandsker har børnene fjernet store mængder buske og mindre træer fra Øster Hede på Fanø, og på den måde hjulpet heden i kampen mod den truende tilgroning.

De 25 elever kastede sig sammen med naturvejleder Marco Brodde og lærer Kirsten Stidsholt ud i projekt ”Hedepleje for skolebørn”, som er støttet af Ribe Amt og udført i samarbejde med Fanø Kommune og den lokale jagtforening. Forud for det hårde arbejde er gået et under­visningsforløb, hvor klassen er blevet klogere på hedens landskab, natur og historie.

Heden på Fanø er ligesom i resten af landet truet af tilgroning, som betyder at sjældne planter og dyr er på stærk retur. Hedens problemer er ret komplicerede at forstå, selv for mange voksne. Men skal man have mulighed for at tage stilling til nutidens og fremtidens naturforvaltning, er det nødvendigt med et godt kendskab til de forskellige danske landskabstyper.

Derfor er projekt Hedepleje for skolebørn et fællesprojekt mellem naturvejlederen på Fanø og Nordby Skole, hvor lærer Kirsten Stidsholt i de forgangne uger har åbnet elevernes øjne for den natur, der bogstaveligt talt findes lige uden for døren,

Filosofien er, at eleverne gennem undervisningen og det fysiske arbejde i felten får en sanselig oplevelse af, hvad heden er for et sted. Og samtidig får en fornemmelse af, at de rent faktisk kan gøre noget for at hjælpe et stykke truet natur.

På en måde bliver heden ”deres”. De får mulighed for at følge den lokale natur og holde øje med udviklingen derude.


Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles