Mitfanoe
Revling


Logo 900

Plantelivet på Fanø's Klitheder

Revling

Empetrum nigrum


  • Familie: Lyngfamilien – Ericaceae
  • Højde: 10–30 cm.
  • Blomstre: Tre bægerblade. Tre meget små kronblade, lyserøde til violette. Frugtbladene er to til ni, sammenvoksede. Tre stilke, violette, 1.5 cm. lange.
  • Blade: Stedsegrønne, stængelløse, nållignende. Blade 3–7 mm. lange, med fordybninger, grålige og lådne forneden, og med kanterne rullet nedunder.
  • Frugt: Et skinnende sort, saftfyldt bær, med hårde sten.
  • Blomstringstid: april–maj.

 

 

FOREKOMST Tørre fyrreskove, sandede steder, strande, klitheder, grå klit og moser

LEVEVIS Flerårig, lav, krybende dværgbusk med opstigende grene. Barken er lysebrun og glat. Bladenes tilbagerullede rande er en tilpasning til de tørre forhold, idet bladundersiden med spalteåbningerne indesluttes i et vindstille rum, så fordampningen begrænses.


tvaersnit-revlingblad web


 

Tværsnit af blad, der viser den ericoide struktur, karakteriseret ved det nåleformede udseende, og ved at bladundersiden med spalteåbninger er beskyttet mod udtørring ved de tilbagerullede bladrande. Spalten til det vindstille rum, der ses som en hvid stribe på undersiden, er yderligere lukket af bladets randhår. 

Alm. revling, Empetrum nigrum, er normalt tvebo med enkønnede blomster, der sidder i tætte stande i bladhjørnerne. 

FORVEKSLING Let genkendelig på de nåleformede blade og de glinsende, sorte bær. 

Rodnettet er fint og trådagtigt, og planten lever i symbiose med mykorrhizasvampe, så den klarer sig på selv mager, udpint jord. Se artiklen om Mosebølle.

Pionerplante

Revling kan vokse i det nøgne klitsand, men den optræder især som pionerplante for hedevegetationen i den grå klit og på klitheden, hvor den er en af karakterplanterne.

I folkemedicinen er Revling kendt som urindrivende middel..

Revling kan bruges som saft eller suppe.

revling heden b web


Revling-eller-Sortbaer-i-blo

   Revling eller Sortbær i blomst. Foto Niels-Viktor Mølsted

   Blomsterne er små og lyserøde, og sidder i særbo, sådan at der findes rent hanlige og rent hunlige planter


revling-m-baer 2 web

   Revling i maj, med endnu umodne bær, man må vente til juli – august.


Revling-m-baer 1 web

   Revling med bær.




Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles