Mitfanoe
Klokkelyng


Logo 900


Plantelivet på Fanø's Klitheder

Klokkelyng

Erica tetralix


  • Rodslåede og opstigende grene, der ikke når over 30 cm i højden
  • Bladene sidder i kranse, typisk 4 i hver krans, og er 2 – 4 mm lange. Bladranden er tilbagerullet, så bladene ligner små nåle med en kort bladstilk
  • Blomsterne har krukkeformet, oppustede 5 – 7 mm lange, nikkende, lyserøde kroner, der sidder 5 – 10 sammen i grenspidserne
  • Blomstrer i juli – august
  • Den 4-rummede kapsel udvikles inden i den visne krone, der sidder som brune klokker.


FOREKOMST på våde klitheder.

LEVEVIS Klokkelyng er en stedsegrøn dværgbusk med en tuet og lidt rangleformet vækstform. Barken er først blågrøn og håret. Senere bliver den gråbrun og glat. Knopperne er kransstillede, ganske små og lysegrønne. Bladene er linieformede med indrullede rande. Oversiden er grågrøn på grund af grålig hårbeklædning. Undersiden er hvid. Bladene sidder i kranse, oftest 4 i hver, og er 2 – 4 mm lange. De er nåleformede, ”erocoide” af bygning og ligesom bægeret beklædt med kirtelhår. Blomstringen finder sted i juli – august. Blomsterne sidder mange sammen i spidsen af grenene. Bægeret er lille og 4-fliget, den ligeledes 4-fligede krone er væsentligt større, krukkeformet og smuk lyserød. Frugterne er tørre kapsler, der modner godt med mange, spiredygtige frø. Bestøves af langsnablede insekter – især honningbier. Ofte ser man huller i de små blomster. Her har kortsnablede insekter gravet hul i kronen for at komme ind til nektaren.  

Insekterne støder først hovedet mod støvfanget i blomstens åbning og derefter mod støvknappenes ”horn”. Herved rystes støvet ud af støvknapperne og ned på insektet. Ved næste besøg vil pollenet blive afsat på støvfanget. 

Rodnettet er meget fint og filtagtigt. Klokkelyngen lever i samliv, mycorrhiza (se under hedelyng), som planten har med én eller flere svampearter.

 

FORVEKSLING Klokkelyngs nåleformede blade har størrelse som revling, men er grågrønne. De store, smukt lyserøde blomsterkroner kan ikke forveksles med andre arter.


Tidligere blev klokkelyng kaldt ”kopatter” eller karbørstelyng i Jylland, på grund af blomsternes form, og den typiske anvendelse af plantens stængler til finere karbørster.

Bladundersiden, hvor spalteåbningerne sidder, er tæt håret – en konstruktion som beskytter mod uhensigtsmæssig fordampning. Samtidig kan bladene, fordi de er grønne året rundt, fungere, så snart de klimatiske forhold er til det. Sådanne blade kaldes erocoide blade. 

Klokkelyngens tidlige blomstring i forhold til hedelyngen gør, at i gode år, hvor varme, vand og vind er tilpas, er muligt for bierne at fremstille en næsten ren klokkelynghonning. Resultatet bliver en overvældende og aromatisk honning. 

Klokkelyng er karakterplante for de fugtige heder, klit-lavninger og lyngmoser. Den er således en udpræget surbundsplante, der skyr enhver form for kalk.


klokkelyng d web


klokkelyng e web

   Kronen bliver siddende længe efter blomstringen og omslutter frøkapslen.


klokkelyng 2 2 web


klokkelyng 3 3 web

   Bladene sidder i kranse, typisk 4 i hver krans, og er 2 – 4 mm lange. Bladranden er tilbagerullet, så bladene ligner små nåle med en kort bladstilk


klokkelyng 4 web


klokkelyng-hvid 4 web

   Klokkelyng i hvid form.



klokkelyng-2 web



Gå til top

End Of Slide Box