FOREKOMST I reglen på ret næringsfattig bund i klitter, heder, lysåbne skove, stendiger m.v.

LEVEVIS. er en vintergrøn staude (bregne) med en tueagtig, senere fladedækkende vækstform. Bladene er læderagtige og fjersnitdelte med spredte flige. Bladranden er uregelmæssigt takket eller tandet. Oversiden er mørkt græsgrøn, mens undersiden er lyst grågrøn med to rækker af lyse sporehushobe (sori). I løvspringet (maj) er bladene rullet spiralformet sammen, men senere bliver de langsomt rettet ud, og de ligner bispestave, lige før de er helt færdige. Når bladene fældes i foråret, bliver den brune bladfod siddende på rodstokken som en lille, rund udvækst. Planten spredes både ved udløbere og sporer. 

.

FORVEKSLING Meget overfladisk kan den forveksles med Kambregne (s.d.)uden fertile blade, men denne er tueformet og med en helt anden fremtræden.

Den er svær at adskille fra Storbladet Engelsød. Den vigtigste feltmæssige skillekarakter er, at Storbladet Engelsød har tydeligt ovale sporehushobe (kredsrunde hos Almindelig Engelsød). Storbladet Engelsød har bredere lancetformede blade, hvor siderne ikke er parallelle for neden på bladet.  

De trævlede rødder sidder ligesom bladene på en vandret og ret tyk, brunskællet jordstængel, som bærer både de enkeltsiddende blade og de korte trævlerødder. Der har været udvundet en sød og slimet, lidt lakridsagtig saft af roden. Den har en kraftig virkning imod indvoldsorme.