Mitfanoe
Kragefod


Logo 900


Plantelivet på Fanø's Klitheder

Kragefod

Potentilla palustris


  • Familie: Rosenfamilien – Rosaceae
  • Højde: 15–50 cm. Opret plante med vidtkrybende, grenet jordstængel, der er medvirkende til dannelse af hængesæk i søer og moser.
  • Bladene består af 2-3 par lancetformede, savtakkede småblade med lådden, blågrøn underside. De øverste blade er ofte 3-fingrede
  • Blomsten har stort bibæger og svampet blomsterbund. Kronbladene er meget mindre end de røde, langt tilspidsede bægerblade.
  • Frugterne er små nødder.
  • Blomstringstid: juni - juli.


FOREKOMST Mose, kær, fugtig hede

LEVEVIS. Kragefod er en løvfældende staude med en nedliggende-opstigende vækstform. Planten danner første år en roset af blade. Stænglerne er dunhårede og rødbrune, og de bærer spredtstillede og femfingrede blade, der har goft takket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lysere grøn. Blomstringen sker i juni-august, hvor man ser de endestillede, brune blomster. De er regelmæssigt 5-tallige og formet som potentilblomster. Frugterne er små nødder, som sidder forsænket i blomsterbunden.

.

FORVEKSLING  Ingen. 

Planten benyttes som lægeplante (diaré), og som farveplante (rød farve fra jordstænglen).
Kragefod har fingerdelte blade, som kan minde om aftryk af en krages tæer i pløre eller sne.


kragefod web


Gå til top

End Of Slide Box