Beskrivelse af de enkelte laver


Logo 900


Plantelivet på Fanø's Klitheder

Beskrivelse af de enkelte laver


Tue-Tjørnelav, Cornicularia muricata  har rigt forgrenet, glinsende mørkebrunt thallus, der danner tætte tuer, sammensat af stive, udspærre­de, trinde eller noget kantede grene, hvis yderste forgreninger er besat med småtorne. Der findes små, hvide, flade huller (pseudocypheller) i grenenes bark ind til den kompakte, hvide marv, der opfylder grenenes indre. Grenene dør bort ved grunden, samtidig med at de vokser videre i spidsen, således at tuerne ligger løst på underla­get. Vokser på mager og sandet bund, f.eks. mellem klitter, på heder og i lyse fyrreskove, og er ret almindelig i de magre områder af landet.  


Tjørnelav, Cornicularia aculeata, ligner foregå­ende art meget, men kendes fra denne ved, at den danner løsere puder eller udbred­te, løst sammenhængende bevoksninger uden egentlig tueform. Thallus-grenene er nedliggende eller opstigende, mindre tæt forgrenede, og de enkelte sidegrene er gerne tydeligt fladtrykte og har dybt grubet overflade. Pseudocyphellerne er konka­ve (lup!), og hovedgrenene er hule eller har kun los marv. Vokser på lignende steder som foregående.


Almindelig Mankelav. Bryoria fuscescens kendes fra glinsende mankelav ved, at de trådfine, mørkt olivenbrune -sortebrune grene oftest bærer små runde, gråhvide soraler. Vokser især på nåletræer og på birk og findes almindeligt i vore klit- og hedeplantager. 

Islandsk Kruslav, ”Islandsk Mos”, Cetraria islandica, danner 5-10 cm høje, glinsende kastaniebrune tuer, bestående af stive, oprette, temmelig smalle flige, hvis rand er noget indbøjet og har sorte småterne iangs kanten. Løvets underside er lysere end oversiden og har små, hvide pletter (pseudocypheller), hvor marven er blottet. Vokser på tør og sandet bund, på heder og mellem klitter, og findes hist og her. 

Rødbrun Svampelav, Baeomyces rufus, har grågrønt. grynet - skællet, skorpeformet thallus. som ofte bryder op i sorediøse pletter. De rødbrune apothecier sidder på indtil 6 mm høje, gråligt hvide stilke og ligner småbitte paddehatte. Danner tynde overtræk på nøgen, sandet jord (og på sten) og findes mellem klitter og på heder, saml langs hulveje i skove. Almindelig.


Rosenrød Svampelav, Baeomyces roseus, har hvidligt eller gråligt, fint grynet thallus og lyst kødfarvede, hvælvede apothecier med trinde, hvidlige stilke. Vokser på lignende steder som foregående og findes hist og her. 


Blegrød Tørvelav, Icmadophila ericetarum, har temmelig tykt, grågrønt, skorpeformet thallus og temmelig store, indtil 4 mm brede, siddende eller ganske kort stilkede, blegrede apothecier. Findes hist og her på fugtig hede- og tørvejord. 


Bægerlav, Cladonia, er en meget artsrig slægt af laver, som udmærker sig ved at have 2 slags thallus, nemlig dels et horisontalt thallus, det såkaldte primær-thailus, og dels et vertikalt thallus. de såkaldte podetier, der kan være stiftformede, bægerformede eller forgrenede og altid er hule. Det horisontale thallus kan være skorpeformet, skælformet eller bladformet. Podetierne betragtes som apothecie-stilke, der udvikler sig fra det horisontale thallus ligesom apothe-cie-stilkene hos svampelav, men hos bægerlav har disse apothecie-stilke tillige assimilerende funktion, idet de er beklædt med et algeholdigt væv, som endda kan være dækket af et barklag. I mange tilfælde forbliver podetierne sterile, og laverne formerer sig da ad vegetativ vej, ved soredier eller ved brudstykker af thallus. 60 arter i Danmark, de kan ofte være svære at kende. 


Askegrå Rensdyrlav, Cladonia rangiferina, kendes på sine askegrå podetier med tydelig hovedstamme og ensidigt bøjede grenspidser. Vokser i tætte tuer på heder, mellem klitter og i nåletræsplantager og er ret almindelig. 

Gulhvid Rensdyrlav, Cladonia arbuscula, ligner foregå­ende art i væksten, men har gulhvide eller gulgrønne podetier med læt samlede og stærkt ensidigt krummede, brunlige spidser. Findes almindeligt på lignende steder. 

Spinkel Rensdyrlav, Cladonia ciliata, har spinkle, mere sparsomt forgrenede, grålige podetier med ensidigt vendte, brune grenspidser. Vokser i løse tuer på terre, sandede steder. Almindelig. 


Spættet Bægerlav, Cladonia rangiformis, har oprette, tæt og regelmæssigt gaffelgrenede, grågrønne eller brunlige podetier i 3-6 cm høje, pude­formede luer. Kendes fra rensdyrlaverne ved, at podetierne er beklædt med barkfla­ger, mellem hvilke den hvide marv ses, hvad der giver podetierne et ”spættet” udseende. Der kan findes små skæl forneden på podetierne. Vokser på tørre, solåb­ne pladser, på heder, mellem klitter og på gamle strandvolde. Almindelig. 

Hede-Rensdyrlav, Cladonia portentosa har rigt for­grenede, oprette, gulligt grå podetier, som har en tydelig hovedstamme, hvis side­grene er alsidigt udspærrede. Denne art er vor almindeligste rensdyrlav-art; den vokser i tætte tuer eller udstrakte måtter i klitter, på heder og i nåletræsplantager, samt i højmoser.


rensdyrlav heden a web


rensdyrlav heden b web


hede-rensyrlav b web


Indsvunden Bægerlav, Cladonla macilenta. Denne og de følgende arter har røde elier brune apothecier og stift- eller bægerformede podetier, der udgår fra el vedvarende primær-thallus, bestående af små skæl eller blade, som står i indbyrdes forbindelse ved lav-svampens mycelium, det såkaldte hypothallus, som udbreder sig i jordoverfladen og danner nye thallus-skæl, hvor svampehyferne træ­der i forbindelse med egnede alger. Indsvunden bægerlav har grå, stiftformede po­detier, som smalner af mod spidsen (”svinder ind”) og er beklædt med et fint melet lag af soredier, og som ender med røde apotheeier. Primærthalltis-skællene er gan­ske små og dybt fligede. Vokser på humusbund på heder og i moser samt på rådnen-de træstubbe. Almindelig. 


Lakrød Bægerlav, Cladonia floerkeana, har grå, stiftformede podetier, som ender med forholdsvis store, lakrøde apotheeier. Podetierne er enten glatbarkede eller grynet sorediøse, eventuelt skælklædte; de er ofte ugrenede, men kan dog også have nogle få korte grene i spidsen. Vokser såvel på mager, sandet jord, mellem klitter og på udyrkede sandmarker, som på tørvebund i højmoser og på heder, samt på rådnende træstubbe i skove. Almindelig.

Lakroed-Baegerlav 1 web

Skarlagenrød Bægerlav, Cladonia pleurota, har grågrønne eller gulligt grønne, 1-4 cm høje, bægerformede podetier, som bærer store, skarlagenrøde apotheeier på korte stilke langs bægerets rand. Podetierne er glatbarkede ved basis, men har ellers kornet-sorediøs overflade. Undertiden kan der dannes nye bægre på kanten af de gamle. Vokser på lignende steder som foregående art. Almindelig.


skarlagenroed-baegerlav a web


Kreneleret Bægerlav. Cladonia deformis, har 3-8 cm høje, slanke, grågrønne podetier, som ender med et kort og bredt bæger, der har tandet (”kreneleret”) rand. Podetiernes overflade er melet-sorediøs, bortset fra basis, som er barkklædt. Vokser på hedejord, på jord og på møre stubbe i gamle fyrreplantager og på tørvejord i skovmoser, men er ret sjælden i Danmark.


kreneleret-baegerlav 2 web


Pind-Bægerlav, Cladonia baciliaris ligner indsvunden bægerlav overmåde meget og har ligesom denne art stiftformede, soredie-klædle podetier, der smalner af i spidsen. Pind-bægerlavs soredier er imidlertid noget gro­vere, og podetierne kan have små skæl ved basis. Vokser på humusbund på heder og i moser, samt på rådnende træstubbe, og findes hist og her.


Takket Bægerlav, Cladonia crispata. Denne og de følgende bægerlav-arter har alle brune apothecier. Takket bægerlav kendetegnes ved al have glatbarkede, grågrønne eller brune, rørformede podetier, som udvider sig tragtformet i spidsen, således at man kan se ind i podetiets hulhed. Fra tragtens rand udgår enten spidse takker eller én eller 2 oprette grene, som atter kan udvide sig til nye tragte. Dette kan gentage sig, således at der til sidst kan være dannet adskillige etager af tragte, idet podetierne stadig vokser videre i spidsen, samtidig med at de dør bort ved grunden. Vokser på sur og mager jordbund, f.eks. mellem klitter, på heder og i lyse fyrreskove. Ret almindelig i de magre egne af landet. 


Kløftet Bægerlav, Cladonia furcuta vokser i løse tuer, bestående af seje, grågrønne eller brune, opstigende - oprette, 3-6 cm høje podetier, som er opdelt i dybt kløftede grene, det atter bærer udspærrede, tilspidsede smågrene. ”Sol­formerne” af kløftet bægerlav har glatbarkede podetier, praktisk talt uden skæl, med brun læderagtig bark, der ofte er gennemsat af længdespalter ind til podetiernes hulhed, ligesom der også kan være huller i grenvinklerne.

Kløftet bægerlav vokser på tør og mager jordbund, f.eks. mellem klitter, på heder, mellem græs på udyrkede sandmarker og mellem mos i lyse fyrreskove. Almindelig. 

Slank Bægerlav, Cladonia gracilis, har 3-10 cm høje. tuefor­met samlede, slanke podetier, som enten kan være sylformet tilspidsede eller ende med smalle bægre, fra hvis rand der atler kan udgå sylformede eller bægerbærende grene. Podetierne er grågrønne eller brune og har glat, sammenhængende bark. Bægrene er lukkede i bunden: de brune apothecier sidder på korte stilke i randen af bægrene. Vokser på heder, mellem klitter og i lyse fyrrepian tager, Almindelig. 


Etage-Bægerlav, Cladonia cervicornis subspecies verticiltura kendes let på sine oprette, 3-5 cm høje, grågrønne eller brune, glatbarkede podelier, som har flade bægre, fra hvis rnidte der fremkommer nye podetier. Dette kan gentages flere gange; man kan således finde podetier med indtil 7 etager af bægre. Podetierne udgår fra temmeligt små, dybt fligede primærthallus-skæl. Vokser på tør og sandet jordbund, mellem klitter, på heder o.s.v. og findes hist og her. 


Fliget Bægerlav, Cladonia foliacea, danner udbredte, flade puder, bestående af forholdsvis store, 0.5-2 cm lange, stærkt fligede, næsten bladformede primærthallus-skæl med gulligt grågrøn (i fugtig tilstand rent grøn) overside og gulligt hvid underside, l fugtig tilstand er primærthallus-skællene nedliggende, i tør tilstand tilbagekrummede, så deres hvidlige underside ses. Podelier er sjældne. Vokser på mager, sandet bund, f.eks. mellem klitter, på heder med åben lyngvegetation og på gamle, udyrkecle sandmarker. Ret almindelig.


Fliget-baegerlav web


Skælklædt Bægerlav, Cladonia squamosa, har 2-8 cm høje podetier, som er tæt beklædte med små, udstående skæl, mellem hvilke man kan se overfladen af det marvrør, som omgiver podetiets hulhed. Podetiernes farve kan variere fra blegt grågrøn (i skygge) til brun (i fuld sol), og de er sparsomt grenede, med åbne tragte i toppen og huller i grenhjørnerne. Vokser på mager jordbund, f.eks. mellem klitter og på heder, samt i lyse skove og nåletræsplantager, ret almindelig.


Gå til top