Mitfanoe
Plantelivet på Fanø's strande

 

Logo 900

Plantelivet på Fanø's strande

 

Stranden er sin egen

 

hav-og-strand 1 web Stranden på Fanø

På Fanø har vi mod vest en ca. 15 km lang og meget bred strand. Stranden er under evig forvandling, men på Fanø har mennesket ikke lavet indgreb, så stranden er ”vild” natur, der gennemgår sine egne naturlige processer og besidder en utrolig dynamik. Stranden er præget af vind, saltvandssprøjt, bølgeslag og tidevandet der to gange i døgnet fører en mængde sand ind mod land. Tidevandet er ved Fanø på ca. 1,6 m. Fanø er en såkaldt barriere-ø, der er skabt efter sidste is-tid, ved at sand er aflejret og efterhånden er sandbanken steget over vandspejlet og langsomt er planter indvandret og klitdannelser er påbegyndt, og siden er klit på klit opstået på øen. 

Under et stormvejr kan 10.000 kubikmeter sand i timen passere forbi et givet punkt på kysten.

Blæsten, som næsten altid er vestlig, presser store bølger ind mod kysten. Det skaber en kraftig strøm, der fører det materiale med sig, som bølgerne har revet løs.

 

havet 1 web Vesterhavet på en dag med stiv kuling.

Mod nord har stranden gennemgået store forandringer, den tidligere ø ”Søren Jessens Sand” er nu landfast, og Hamborger Dyb er nu kun en rest af fordums storhed. Ved Fanø Bad er der opstået nye klitrækker ude på ”Søren Jessens Sand” og imellem dem og den oprindelige 1. klitrækker er der dannet et meget stort område med strandeng. 

Syd for Badet og ned til området der er reserveret til strandkørsel, er der opstået en ny klitrække. Det er en spændende udvikling, hvor man kan følge den proces, der i sin tid skabte Fanø gennem kontinuerlig sandaflejring. 

Længere mod syd breder strandmarken sig med dens specifikke vegetation og ved Sønderho Strand finder vi et meget kalkrigt område med et ganske artsrigt plantesamfund.

 

Bred-strand-marts-2007-set- Stranden set mod nord Fra Rindby Strand 2007

Fanø’s brede sandstrande bliver bredere og bredere. Nye klitrækker opstår. Stranden er i dag så bred, at den fx ved Rindby Strand er dobbelt så bred som i 1930’erne, hvor den første sommerhusbebyggelse tog fart. 

Om sand

s1453955801 310914 5709872

Vesterhavsstranden består mestendels af nedbrudt granit, og da en af bestanddelene, kvartsen ikke kan forvitre er det hovedsagelig kvartssand på stranden. Kvarts er hvidt, deraf den hvide strand. Tørt sand er lysere end fugtigt sand, fordi sandskornene ligger løse, idet mellemrummene er luftfyldte. Bæltet nærmest havet er mørkere og fastere end det længere inde.

ribber 1 web

Vindfurer i sandet skyldes, at vinden kommer stødvis springende og ikke i en jævn flad strøm. Der hvor den opstigende luftstrøm kommer til at ligge er bevægelsen fremad nul, hvorfor sandet falder ned og danner en ribbe.

 

 

 


Gå til top

End Of Slide Box