Plantelivet på Fanø's strande
Strandengen ved Fanø Bad
Hvor der omkring år 2000 var en nøgen sandflade nedenfor Fanø Bad, er der opstået en ny klitbevoksning, der bliver stadig tættere. Mellem de yderste nye klitter og den oprindelige 1. klitrække er der nu en langstrakt strandeng.
Nedenstående billeder er mestendels fra en tur i området i begyndelsen af august 2011.
Fanø Bad med udsigt udover ”Søren Jessens Sand” i september 2000.
Samme udsigt fra juli 2011. Nu er der opstået en langstrakt strandeng og yderst ude et bælte med nye klitter.
Efter strandengen ud mod vest starter der et bælte med nye klitter. Sand-hjælme er den dominerende plante her.
Sandet samler sig omkring Strand-kvik.
Klitterne bliver større og større.
Vindfurer i sandet skyldes, at vinden kommer stødvis springende og ikke i en jævn flad strøm. Der hvor den opstigende luftstrøm kommer til at ligge er bevægelsen fremad nul, hvorfor sandet falder ned og danner en ribbe.
Klitvegetationen rykker mere og mere frem.
Sand-hjælme og Ager-svinemælk.
Vokser på ”levende” klitter ved havet. Også udplantet i sanddæmpnings øjemed.
Kvik art. Flerårige græsser med lange udløbere. Skedehinde meget kort. Aks toradet med 1 småaks ved hvert led.
I klitternes randområde finder vi Ager-svinemælk. Opret stængel, oftest grenet foroven. Blade tandede eller fjerfligede. Kurve med gule blomster.
Brandbæger. Blade spredte, ofte fjersnitdelte. Kurve med en indre række af ens lange kurvblade samt en ydre række af små kurvblade, begge ofte sortspidsede.
Dueurt. Hører til Natlys-familien.
Eng-Rødtop
Eng-rødtop.
Der er højst 30 arter i den europæiske slægt rødtop. Den er nært beslægtet med øjentrøst, men adskiller sig ved at blomsten har en lang, hvælvet overlæbe. De nordiske arter er alle énårige urter med énsidigt ordnede, parvise, rødlige blomster. Som snylter er rødtop ikke noget problem i Norden, men i Sydeuropa kan flere arter gøre skade på grøntsager.
Mest almindelig er eng-rødtop. Den foretrækker lysåbne plantesamfund, hvor den som de fleste rodsnyltere går på mange værter.
Et af de mange vandhuller på strandengen.
Horse-tidsel.
Sandsiv.
Strandarve.
Strand-asters.
Strandasters er yderst tolerant over for det giftige saltvand, og kan vokse tæt på vandet, dog kræver den fem dages tørlægning for at spire.
Strandasters er tæt beslægtet med de typer af asters, der dyrkes i haver.
Strand-kamille.
Strand-kogleaks.
30-110 cm. Blomstrer juli-august. Stængel skarpt 3-kantet. Danner tætte bestande.
På dyndbund/strandrørsump
Strand-krageklo.
Strand-malurt.
Strand-sennep.
Strand-trehage.
Strand-trehage.
Strand-tusindgylden.
Strand-vejbred.
Indtil ½ meter høj, som regel noget lavere. Den har helt eller næsten glatte, grågrønne, linjeformede, kødede og cylindriske rosetblade, der har en tydelig rille på oversiden.
Fra bladrosetten stikker et eller flere bladløse blomsterskafter op. Blomsterskaftet er trindt, spredt håret og væsentligt længere end bladene.
Fnok.
Fnok er den botaniske betegnelse for en hårkrans på frøene hos arter af Kurvblomst-familien. Fnokken består af børster, tænder eller skæl, men i sjældne tilfælde kan den danne en hindeagtig kant på frøet. Fnokken er en omdannelse af bægerbladene hos de enkelte blomster i blomsterhovedet. Hos visse arter som fx Mælkebøtte eller Gedeskæg er hårkransen hævet skærmagtigt til vejrs ved hjælp af en stilk.
Som regel bevirker fnokken, at frøene kan spredes ved vindens hjælp, men hos nogle arter som f.eks. dem i slægten Tvetand kan de hage frøet fast i dyrs pels.
Rørsump.
Rødkløver.
Muse-vikke.
Blåmunke
Toårig, opret urt. Håret med blå blomster samlet i en kuglerund, ca, 2 cm bred kurv.
Blade 1 til 3 cm lange, smalle, hele og bølgede.
Blomstrer juni til august/september.
Blåmunke skulle være virksom mod forskellige former for betændelse: Acne, bylder, hudlidelser, halsbetændelse og hoste.
Bidende stenurt.
Yngleskud
Bidende stenurt kan formere sig vegetativt ved hjælp af små runde yngleskud, der løsnes fra planten og føres vidt omkring med vinden. Et sådant skud kan slå rødder og vokse sig til en ny plante.
Tætblomstret hindebæger.
Vand-mynte.
Gå til top