Strandengen ved Fanø Bad

 

Logo 900

 

Plantelivet på Fanø's strande

Strandengen ved Fanø Bad

 

 

   

Hvor der omkring år 2000 var en nøgen sandflade nedenfor Fanø Bad, er der opstået en ny klitbevoksning, der bliver stadig tættere. Mellem de yderste nye klitter og den oprindelige 1. klitrække er der nu en langstrakt strandeng. 

Nedenstående billeder er mestendels fra en tur i området i begyndelsen af august 2011.

  

Fanoe-Bad-i-2000 web

 

 

   Fanø Bad med udsigt udover ”Søren Jessens Sand” i september 2000.

  

strandeng-Fanoe-Bad 1 web

 

   Samme udsigt fra juli 2011. Nu er der opstået en langstrakt strandeng og yderst ude et bælte med nye klitter.

  

 

Klitstykke-next-to-stranden

 

   Efter strandengen ud mod vest starter der et bælte med nye klitter. Sand-hjælme er den dominerende plante her.

  

 

klit 1 web

 

klit 2 web

   Sandet samler sig omkring Strand-kvik.

 

klit 3 web

 

   Klitterne bliver større og større.

 

klit 4 web

 

klit 5 web

   Vindfurer i sandet skyldes, at vinden kommer stødvis springende og ikke i en jævn flad strøm. Der hvor den opstigende luftstrøm kommer til at ligge er bevægelsen fremad nul, hvorfor sandet falder ned og danner en ribbe.

 

klit 6 web

 

klit 8 web

 

klit 9 web

 

   Klitvegetationen rykker mere og mere frem.

 

 

hjaelme-eller 1 web

 

Sand-hjælme og Ager-svinemælk. 

Vokser på ”levende” klitter ved havet. Også udplantet i sanddæmpnings øjemed.

 

kvik hybrid 2 web

   Kvik art. Flerårige græsser med lange udløbere. Skedehinde meget kort. Aks toradet med 1 småaks ved hvert led.

 

ager-svinemaelk 1 web

 

   I klitternes randområde finder vi Ager-svinemælk. Opret stængel, oftest grenet foroven. Blade tandede eller fjerfligede. Kurve med gule blomster.

 

ager-svinemaelk 2 web

 

brandbaeger 4 web

 

   Brandbæger. Blade spredte, ofte fjersnitdelte. Kurve med en indre række af ens lange kurvblade samt en ydre række af små kurvblade, begge ofte sortspidsede.

 

 

dueurt 6 web

Dueurt. Hører til Natlys-familien.

 

eng roedtop 1 web

Eng-Rødtop

 

eng roedtop 3 web

 

 

Eng-rødtop.  

Der er højst 30 arter i den europæiske slægt rødtop. Den er nært beslægtet med øjentrøst, men adskiller sig ved at blomsten har en lang, hvælvet overlæbe. De nordiske arter er alle énårige urter med énsidigt ordnede, parvise, rødlige blomster. Som snylter er rødtop ikke noget problem i Norden, men i Sydeuropa kan flere arter gøre skade på grøntsager.

Mest almindelig er eng-rødtop. Den foretrækker lysåbne plantesamfund, hvor den som de fleste rodsnyltere går på mange værter. 

 

en-af-mange-vandhuller 1 we

 

   Et af de mange vandhuller på strandengen.

 

 

gaase-potentil-m-roede-udloebe

Gåse-potentil med røde udløbere. Den vokser almindeligt på strandbredder med meget forskellig bund. Dens rødlige ranker ligger ligesom jordbærrets hen over bunden og slår rødder ved bladfæstene, hvor også rosetskud udvikler sig. De kan på strandsand undertiden blive næsten meter-lange. 

 

horsetidsel 1 web

 

Horse-tidsel. 

Horse-Tidsel er en 2-årig urt, hvis blomster bestøves af insekter, især bier, og hvis frø spredes af vinden, idet de er forsynet med fnok som svæveanordning. Første år udvikles en bladroset med en kraftig pælerod; andet år udvikles den blomsterbærende stængel.

 

natlys 1 web

Klit-natlys. Den har buede stængelspidser. Den er ganske enestående, fordi den må antages at være opstået i Elben-området ved en kraftig mutation i en indslæbt amerikansk art. Den fik sin beskrivelse som ny art i 1905. Siden 1926 har dens spredning kunnet følges nordpå i de jyske klitter, hvor den efterhånden har nået Grenen nord for Skagen.

 

siv 1 web

Sandsiv.

 

strandarve 7 web

Strandarve.

 

strand-asters 1 web

 

Strand-asters.

 

Strandasters er yderst tolerant over for det giftige saltvand, og kan vokse tæt på vandet, dog kræver den fem dages tørlægning for at spire.

Strandasters er tæt beslægtet med de typer af asters, der dyrkes i haver.

 

strand-kamille 1 web

Strand-kamille.

 

strand-kogleaks 1 web

 

Strand-kogleaks.

 

30-110 cm. Blomstrer juli-august. Stængel skarpt 3-kantet. Danner tætte bestande.

På dyndbund/strandrørsump

 

strand-krageklo 1 web

 

Strand-krageklo.

 

Krageklorod anvendes, hvis man ønsker en øget urinmængde specielt i forbindelse med betændelsestilstande i urinvejene. Som andre droger, der anses for at have vanddrivende effekt, har krageklorod været brugt mod gigt og reumatiske lidelser.

 

strand-malurt 1 web

Strand-malurt.

 

Strand-malurt er en flerårig urt, hvis blomster bestøves ved hjælp af vinden. Frøene spredes med vinden og evt. med vand. Strand-malurt er ofte bestanddannende. Den har været anvendt som krydderurt, men smagen er lidt forskellig fra Have-Malurts.

  

strandsennep 1 web

Strand-sennep.

 

strandsennep 2 web

 

strand-trehage 5 web

 

Strand-trehage.

 

strand-trehage 6 web

 

   Strand-trehage.

 

Strand-trehage danner ofte større eller mindre tuer. Navet trehage kommer af, at de tre delfrugter hos Kær-trehage ved modenhed står skråt ud fra frugtens midtsøjle og hver ender i en sylformet spids. Hos Strand-trehage har de seks delfrugter afrundede ender.

 

strand-tusindgylden 1 web

 

 

Strand-tusindgylden.

 

Plantens danske navn, der er en oversættelse fra tysk, hentyder til ældre tiders lovprisning af dens medicinske egenskaber, som i den folkelige overdrivelse er blevet til, at den var tusind gylden værd.

 

strand-vejbred 1 web

 

Strand-vejbred.

 

Indtil ½ meter høj, som regel noget lavere. Den har helt eller næsten glatte, grågrønne, linjeformede, kødede og cylindriske rosetblade, der har en tydelig rille på oversiden.

Fra bladrosetten stikker et eller flere bladløse blomsterskafter op. Blomsterskaftet er trindt, spredt håret og væsentligt længere end bladene. 

 

 fnok 1 web

 

   Fnok.

 

Fnok er den botaniske betegnelse for en hårkrans på frøene hos arter af Kurvblomst-familien. Fnokken består af børster, tænder eller skæl, men i sjældne tilfælde kan den danne en hindeagtig kant på frøet. Fnokken er en omdannelse af bægerbladene hos de enkelte blomster i blomsterhovedet. Hos visse arter som fx Mælkebøtte eller Gedeskæg er hårkransen hævet skærmagtigt til vejrs ved hjælp af en stilk.

Som regel bevirker fnokken, at frøene kan spredes ved vindens hjælp, men hos nogle arter som f.eks. dem i slægten Tvetand kan de hage frøet fast i dyrs pels.

 

roersump 1 web

Rørsump.

 

roersump 2 web

 

roedkloever 1 web

Rødkløver.

 

muse-vikke 1 web

Muse-vikke.

 

blaamunke 1 web

 

Blåmunke

Toårig, opret urt. Håret med blå blomster samlet i en kuglerund, ca, 2 cm bred kurv.
Blade 1 til 3 cm lange, smalle, hele og bølgede.

Blomstrer juni til august/september.

 

Blåmunke skulle være virksom mod forskellige former for betændelse: Acne, bylder, hudlidelser, halsbetændelse og hoste.

 

 

bidende-stenurt 1 web

 

Bidende stenurt.

 

Yngleskud

Bidende stenurt kan formere sig vegetativt ved hjælp af små runde yngleskud, der løsnes fra planten og føres vidt omkring med vinden. Et sådant skud kan slå rødder og vokse sig til en ny plante.

 

tagroers-lange-overjordisk-u

 

Tagrør sender lange overjordske udløbere ud. Det er en mærkværdig plante, der optræder ved vore ferske vande og lige så godt som ved de brakke eller salte, på tørlagte men endnu våde bunde og engang imellem oppe i klitterne; en tyrannisk plante, der med sine mægtige og rigt grenede underjordiske stængler og høje tætbladede skud erobrer store strækninger så at sige for sig selv, navnlig der hvor den befinder sig bedst. Også på sandstranden kan den optræde og danne tætte bestande, vel især hvor der er vandløb. Desuden optræder den her som anden steds i ejendommelig form med overjordiske udløbere. Fra en tagrørsbevoksning af sædvanlig form ser man grønne skud på måske flere meters længde strække sig ud over stranden. De kan have en længde på op til 5 - 7 m. Fra udløberne udgår oprette skud, som er 30 - 80 cm høje. De udløbende skud sender også lavbladbærende sideskud ned i jorden, og spidserne kan bore sig ned i denne.

 

 taetblomstret-hindebaeger 1 w 909

Tætblomstret hindebæger.

 

vand-mynte 1 web

Vand-mynte.


Gå til top