Mitfanoe
De nye klit-dannelser syd for Rindby

 

Logo 900

 

Plantelivet på Fanø's strande

 

De nye klit-dannelser syd for Rindby

 

   

Strand-kvik kan krybe vidt omkring på en sandstrand, men den har det bedst, når flyvesandet samler sig mellem dens skud, så skyder nye grene sig gennem den lave sandhøj, til sidst dannes en lav klit. Strand-kvik er ved siden af at være en strandplante, også den vigtigste pioner for den egentlig klitproduktion. Den kan godt på stranden danne meter høje små klitter, men den fjerner sig aldrig fra det saltvandspåvirkede område, den er derfor ikke nogen egentlig klitplante.

 

 

havet-angriber-december-200

 

   Havet angriber i december 2006.

Endnu er der ikke meget klit at se.

 

nye-klitter-2007 1 web

 

   De nye klitter i marts 2007.

  

 

Ny-og-gl-klitraekke-marts-20

   Klitterne på stranden i 2007.

 

s1453955801 310911 4727248

 

   Og det var klitterne vokset til i april 2009.

  

 

De-nye-klitdannelser 1 web

 

   De nye klitdannelser i 2011.

 

De nye klitdannelser er nu ved at vokse sig rigtig store, og kan modstå stormfloder, idet sand-hjælmen nu har fået udviklet et rigtig stort rodnet

 

Strandkvik 1 web

Strand-kvik, en af de første pionerplanter på stranden.

 

 

Strandkvik 2 web

 

Strand-kvik 

 

Strand-Kvik, en ægte saltbundsplante. Det er et lavt græs, blågrønne stængler og blade, navnlig er blomsterstandene blågrønne (voksdækkede). Den danner, store, rene bevoksninger på stranden, og når der samles sand op mellem deres skud, fremkommer der lave sandforhøjninger, begyndelsen til sandmarsk eller til klitter.

Grunden til denne selskabelige vækst er dens langleddede og ofte meget lange (0,3 - 1 m lange) vandret løbende, underjordiske skud, som fæstes ved rødder fra bladfæstene, og hvis grene let trænger gennem bunden ved hjælp af deres spidse, næsten stikkende ender; disse fremkommer ved bladenes sammenrulning. Til sidst bøjer disse ender opad, og stænglerne bliver kortleddede på ombøjningsstedet, hvorfor de smalle, rendeformede blade kommer til at stå samlede tæt over jorden. Idet bladene udfolder sig et for et, når skuddene når jordoverfladen, ser man deres spidser enkeltvis stikke op gennem sandet.

Løvskuddene kan stå flere år på assimilationsstadiet, før de strækker sig for blomstringens skyld. Blomsterstænglerne er ugrenede løvbladskud.

Om efteråret dør stænglerne ned til de første sideskud, og bladene brydes af tæt oven for jorden. Ved vintertide er Strand-kvik da for størstedelen forsvunden fra strandens overflade på samme måde som Marehalm; over sandet ser man næsten kun gamle frugtstande, hvis frugter dog er forsvundne. Man kan også undertiden på stranden finde dele af det underjordiske skudsystem, som bølgerne har skyllet løs og blottet; de viser sig da besatte med mange knopper, af hvilke nogle endog kan være grønne og i færd med at skyde. De fleste sideknopper på udløberne kommer dog ikke til udvikling.

 

 

Ny-klitudvikling 1 web

Sandet begynder nu at samle sig omkring strand-kvikken.

 

De-nye-klitdannelser 4 web

Der bliver samlet mere og mere sand.

 

hjaelme 1 web

 

Sand-hjælme

 

De-nye-klitdannelser 7 web

 

   

Og ender op som rimelig store klitter, der er i stadig udvikling. Sand-hjælmen har nu fået godt tag i klitten, og den er fantastisk til at binde sandet. 

Sammen med hjælmen vokser der i de nye klitter klit-stedmoder, strandsennep og sodaurt. 

Neden for klitterne mod øst finder du kryb-hvene, strand-mælde, strandasters og strand-gåsefod samt en stor koloni af strand-kvik.

 

 

klitstedmoder 1 web

   Klitstedmoder.

 

hjaelme 1 web 1

Sand-hjælme

 

kryb-hvene 3 web

Kryb-hvene

 

sodaurt 4 web

Sodaurt

 

strandasters 1 web 1

Strandasters

 

strand-gaasefod 1 web 1

Strand-gåsefod

 

strand-maelde 1 web 1

Strand-mælde

 

strandsennep 1 web a

Strand-sennep

 

strandsennep-skulper 2 web

   Skulper på Strandsennep.

  


Gå til top

End Of Slide Box