Mitfanoe
Strandmarken syd for området med strand-kørsel


Logo 900


Plantelivet på Fanø's strande


Strandmarken syd for området med strand-kørsel


stranden 8 web


stranden 9 web

   Strandmarker er lavtliggende, saltvandspåvirkede, vegetationsdækkende arealer. 


   

Vi bevæger os i denne beskrivelse i området nogle km fra der, hvor man har tilladelse til strand-kørsel, og ca. 3 km sydpå.

Plantelivet består af salt- og fugtighedstolerante græsagtige urter (græsser, halvgræsser og siv) og andre urter, som danner et mere eller mindre sammenhængende plantedække af varierende højde, og inkluderer såvel lavt voksende, engagtig vegetation og rørsump. 

Som oftest finder vi strand-kvik og rød svingel, der med sine tynde jordstængler gennemvæver sandet og er i stand til at lave en græsmåtte af de fine børsteformede blade. Lige her er det nu strand-annelgræs der dominerer. 

Lidt længere inde finder vi et samfund med græsser som rød svingel, sand-hjælme, marehalm og mange kønne blomster: Strandtusindgylden, Gul snerre, Alm. Røllike, Muse-vikke, Klit-natlys, Strand-krageklo og Strand-fladbælg. Jordbunden har ændret sig. Her er meget mindre saltpåvirkning, derfor ser vi nu hjælme dukke op. 

Det næste vi møder er 1. klitrække, faktisk kun i én række og med en pragtfuld udsigt udover stranden mod vest og til øst ind over et større bælte med rørskov. Området kaldes ”Skifterne” og hovedplanten her er tagrør. 

Herefter kommer den næste klitrække, ”Havside Bjerge”, med ganske høje klitter. Forneden finder vi klithede, så et stykke med grå klit og ind i den grønne klit med ganske mange lavninger. 

Salturterne kan have rødlige toner, når bunden er for tør. Dette er et kendetegn på kummerhed, - planten trives ikke særlig godt.


stranden 1 web a

   Stranden nærmest havstokken.


annelgraestaeppe 1 web

Strand-annelgræs danner store tæpper


annelgraes-m-udloebere 2 web 909

Strand-annelgræs med udløbere.


Annelgræsset. Hvor det vokser i enlige eksemplarer, danner det lave og flade puder, fra hvis midte de kun 5 - 6 cm høje, ganske smalle, stive blade stige mere eller mindre lige op og undertiden filtres mere eller mindre ind i hverandre; i tuens midte vil man også finde de 10 - 15 cm høje blomsterstande. Fra tuens omkreds udgår lange,

strandmark 2 web

Strandmarken. 


strandmark 3 web


Tuemarken bliver efterhånden jævnere og fladere, men tillige højere. Der føres sand hen over den, som fylder lavningerne ud, dels ved sandflugt, dels, vist i ringere grad, ved oversvømmelser fra havet. Der føres også andet til, som samler sig i lavningerne, navnlig tang og alger, som havet og vinden fører herop. Undertiden lægger der sig et sandlag oven på et allerede kraftigt vegetationsdække, hvad man kan se af profilerne, i hvilke hvide og grå lag ligger i skiftevis. Når havet i høst- og vintermånederne går op over strandengene, tilføres der ofte næring til sandmarsken i form af lerdele (slik), kalk (bløddyrskaller) m. m. Til sidst får man et græs- og urtetæppe, der kan være tæt og frisk grønt, der består af mange arter, og fra hvilket annel og de andre egentlige saltbundsplanter i hovedsagen er fortrængt. Hvis sandtilførselen bliver ved, bliver marken tørrere, og plantevæksten forandres i overensstemmelse dermed, man ser endog eksempler på, at lyng kan indfinde sig


strandmark 5 web


strandmark-naermest-klittern

   Strandmarken nærmest klitterne.


kveller 1 web a

Kveller 

Kveller vokser, også på ren dyndbund, og ligner deri flere andre sandplanter. Reglen er vel, at den foretrækker en bund, der er lidt lerblandet eller slikblandet, for en ren sandbund. Den ses her på sandmarken kun pletvist. 

Kveller kan som alle andre genstande, der findes på de store sandflader, opfange flyvesandet, der fra havet farer hen over dem.

Men den fører ikke til nogen klitdannelse, både fordi selv de største eksemplarer er ret små, og fordi den er enårig. For landdannelsen synes den ikke at spille nogen betydelig rolle på sandfladerne.  

Kveller er en mærkelig plante. Den minder om en kaktus ved at være kødfuld og bladløs, men den vokser altid på fugtig og salt bund eller ligefrem i salt vand. Dens stængler er trinde, mørkegrønne og leddelte; ved hvert led er der en antydning af to modsatte blade. Den findes dels i oprette, dels i nedliggende eksemplarer. De oprette, kan blive ca. 20 - 25 cm høje, have kegleform som et grantræ, fordi de stive grene, der står i 4 rækker, er ud spærrede, og fordi de nederste er de længste, og de højere er kortere. 

Selv om Kveller ikke ligefrem vokser i vandet, så holder den åbenbart af en gang imellem af at tage sig et bad i de salte bølger. Som regel er Kveller mørkegrøn, men rødlige eksemplarer kan også findes, især på tør, åben og solrig bund. Det samme gælder for øvrigt også for Strand- Gåsefod.



I vintermånederne kan man endnu finde Kvellerne stående opret paa deres pladser, men brune og døde. I det tidlige forår ses de døde eksemplarer stå i mængde på vaderne, sorte og indskrumpede, idet hele barkvævet er faldet sammen eller forsvundet. De fleste blomsterdele og frø er faldet ud, og på blomsternes pladser ses tomme, grubeformede fordybninger. Nogle af de stærke hagekrummede børster siddende på frøet er blevet siddende i gruberne og spirer her. Men de fleste frø føres bort af vind og vand, samles ofte hobevis på lavtliggende steder, som grøfter, hjulspor o. a., holder sig fast i bundens slik, algefilt og tangrester ved deres hager og spirer her. Trods bølgeslag og højvande forstår denne enårige plante at hævde sin plads. Allerede i april måned kan man finde mange kimplanter paa vaderne og i marskengenes grøfter og huller. Men også hen på sommeren kan man finde talrige, små kim planter, ofte i store mængder på små pletter, hvor vandet har skyllet frøene sammen.

Under huden findes først et grønvæv af omtrent to lag palisadeceller, og at barken inden for dette hovedsagelig er et storcellet, farveløst vandvæv med få og meget snævre intercellulærrum, men gennemvævet af et net af tynde karstrenge, som fra de laterale af de strenge, der fra centralcylinderen bøjer ud mod bladene, går nedad i det nedenfor liggende stængelled. Dette er en bygning, som ligner visse ørkenplanters stænglers og blades. Hertil kommer oveni købet forekomsten af spiralceller med tætte vindinger i bladenes frie dele og hos nogle arter tillige i stængelen, hvis betydning synes at være den, at tjene som vandbeholdere i trange tider.  


stilkloes-kilebaeger web

Stilkløs kilebæger.


strand-gaasefod-1 web

Strand-gåsefod.


strand-gaasefod-2 web


Strand-maelde web

Strand-mælde


Strand-vejbred web a

Strand-vejbred vokser gerne på meget saltrig bund, den kan dog ikke udskille saltet, men har i stedet udviklet et vandholdigt væv i bladene (sukkulent). Saltkoncentrationen holdes konstant, ved at vandindholdet i bladene stiger i takt med saltindholdet. Planten bliver derfor ofte mere og mere sukkulent i løbet af vækstsæsonen

.


tagroer 1 web a

Tagrør


tagroersbaelte 1 web a


Strand-Sumpe 

Tagrørenes er høje, bladbærende græsser, hvis brede blade ofte alle er drejede af vinden til samme side; store, brune, topformede blomsterstande, i toppen af de blomstrende stængler. Blågrøn Kogleaks er frisk mørkegrøn; de bladløse, trinde, mod spidsen jævnt afsmalnede stængler ender med brune blomsterstande. Strand- Kogleaks er derimod i ydre meget forskellig fra de to nævnte arter, idet dens kun ½ m høje, trekantede stængler bærer lange, smalle, i bueform opret-udstående blade. 

Tagrøret er den stærkeste af de tre. Dets underjordiske stængler kan blive flere meter lange; stænglerne kan blive 2 - 3 cm tykke og have indtil 20 cm lange led med mange birødder ved bladfæstene. De grener sig stærkt og uregelmæssigt. Knopperne er kegleformede og langt tilspidsede, samt meget faste i spidsen, så at de med Iethed bores frem gennem bunden. Enderne af rodstok grenene bøjer sig til sidst bueformet opad og udvikler overjordiske mangeleddede skud, som bærer løvblade og eventuelt de store, brune blomsterstande. Også disse skud grener sig stærkt forneden, og mens de nederste knopper måske bliver til nye udløbere, vokser de øvre straks opad som nye løvskud. Da alle disse skud er meget modstandsdygtige, de overjordiske endog meget faste og hårde, vil bestanden af tagrør danne en meget fast og tæt barriere.   



Blågrøn kogleaks er langt svagere planter end tagrøret. Dens vandrette rodstokke er  kortleddede og har en meget regelmæssig arkitektur, idet de er skudkæder med kraftknoppen i det 5te blads aksel; hvert af rodstokkens afsnit har derfor 5 led; de opstigende eller til sidst oprette skud har nederst nogle meget korte stængelled, fra hvilke der i reglen ikke udvikles sideskud, og derpå et meget langt (indtil over 1 m langt) stængelled, hvorpå blomsterstanden følger. Disse oprette, slanke, bladløse stængler, som er plantens vigtigste assimiliationsorganer, er således ugrenede i næsten hele deres længde, og de er meget skøre; den af et løst og svampet, luftførende væv opfyldte stængel har kun svage baststrenge i sin omkreds uden for grønvævet, og den knækker overordentlig let over; om efteråret falder den derfor hen i stumper og stykker.

Strand-kogleaks er meget solidere bygget end foregående, men den bliver ikke så høj, oftest kun ca. 2/3 m. Dens underjordiske, vandrette stængler er tyndere (ca. 5 - 7 mm tykke), men ret faste, og ved grunden af de overjordiske skud, paa ombøjningsstedet. er der en næsten kuglerund, meget fast og hård knolddannelse, indtil 3 cm i tværsnit, fra hvilken rødderne især udgår. I modsætning til Blågrøn Kogleaks har dens tynde, overjordiske skud en mængde lange, glinsende, frisk grønne løvblade, mod hvilke den tætte, mørkebrune blomsterstand stikker ret stærkt af.

 

ager-svinemaelk 1 web b

Ager-svinemælk

   Her er vi på strandmarken nærmest 1. klitrække på den nordlige del af Sønderho Strand, der er rig på forskellige urter og græsser.

alm-rundbaelg 1 web

 Almindelig Rundbælg

gaase-potentil 1 web f

Gåse-potentil


hare-kloever 1 web f

Harekløver


musevikke 1 web f

Muse-vikke


stor-skjaller 1 web f

Stor Skjaller 

Skjaller har fået sit populærnavn efter den raslende lyd frøene fremkalder i den tørre kapselfrugt, når vinden rusker i planten. Der er omkring 45 arter i Eurasien, heraf blot 3 samt nogle underarter i Norden. Alle arter er énårige rodsnyltere med mange sekundære haustorier på flere værtsarter.

De vingede frø spredes med vinden, men holdes længe i kapslen, der kun åbnes lidt i toppen. Det dominerende 4-tandede bæger er en markant karakter for slægten. De gule énsymmetriske blomster, dvs. med kun et symmetriplan, har et kort anderledes farvet næb på overlæben. Bestøvningen sker hovedsageligt ved humlebier, men selvbestøvning er også konstateret. 

Glykosidet rhinanthin gør planterne lettere giftige. Koncentrationen er størst i frøene

strand-fladbaelg-plus-ukendt

Strand-fladbælg og Strandtusindgylden


ukendt 1 web f

Strandtusindgylden.


havtorn 1 web f

Havtorn.

 

Vækst ved sanddækning

Havtorn stimuleres straks til at vokse hvis planten dækkes med sand. På de meterlange, vandrette rødder er der talrige knopper, hvorfra masser af nye skud bryder op gennem sandet

.

kruset-skraeppe 1 web f

Kruset skræppe.


strand-krageklo 1 web f

Strand-krageklo

strand-krageklo 2 web f

Hare-kloever 1 web fg

Harekløver og Almindelig Kællingetand


Hvid-kloever 1 web2

Hvidkløver.


Roed-kloever 1 web 2

Rødkløver


ager-svinemaelk 1 web fg

Ager-svinemælk


strand-malurt 1 web fg

Strand-malurt.

Af vedplanter, der kan siges at tilhøre stranden, findes kun Strand-Malurt, der fortrinsvis vokser på noget leret bund, men også kan findes på sandbund. Den er en halvbusk, idet de nederste dele af dens skud overlever vinteren i større eller mindre udstrækning, mens de øverste dør. På de nederste dele findes skælklædte knopper, fra hvilke foryngelsen foregår i forårstiden.

ukendt 2 web fg

Strand-kogleaks


klit---strandeng 1 web

   Går man op på klitten får man denne udsigt:

Udsigt mod nord. Her har Rynket Rose også gjort sit indtog.


roerskov 1 web fg

 Udsigt mod nordøst. Rørskovsbælte


roerskov 2 web fg

Udsigt mod sydøst.

Rørskovsbælte. Havside Bjerge bagest.

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles