Plantelivet på Fanø's strande
Sønderho Strand
Kalk spiller en stor rolle for strandens frugtbarhed så her på sydenden af Sønderho Strand er plantelivet meget artsrig, på grund af de mange skaller der skyller op på stranden.
På Sønderho Sydstrand finder vi Strandkål, som ellers er en typisk stenstrandsplante, men her findes den på sand, med et kraftigt dække af skaller og derfor meget kalkrig bund.
Strandkålen har en art ledskulpe, hvor kun et led udvikles til en kuglerund stenfrugt med tyndt grønt kød. Vinden tager fat i frøet, så det triller hen langs stranden og den kan flyde, på grund af et luftfyldt cellevæv og et større luftrum mellem frøet og frugtvæggen.
Bladene er meget store, lidt kødfulde, blåduggede og voksbeklædte med rige stande af hvide korsblomster. Den er flerårig og kan danne knopper på rødderne. Strandkål er meget saltelskende.
Strandhornskulpe eller Strandvalmue er meget sjælden og findes kun tre steder i Danmark, men er altså her på Sønderho Strand. Hornskulpen har blålige kødfulde blade, høj, flerårig med store gule blomster og indtil 30 cm lange skulpeagtige frugter. Den ynder ligesom strandkålen salt.
Jeg har i løbet af 2011 besøgt Sønderho Strand ad flere omgange, første gang i midten af maj og sidst i slutningen af august. Her vil jeg præsentere billeder af de planter jeg har fundet gennem perioden:
Almindelig kællingetand
Almindelig Kællingetand har symbiotisk samliv med knoldbakterier. Det sætter den i stand til at forsyne sig med kvælstof fra luften. Rodnettet er dybtgående og meget stort.
Symbiose er nødvendigt og til gavn for begge parter.
Jordbakterierne trænger ind i planten gennem rodhårene og anbringer sig lige indenfor i roden. Roden reagerer overfor denne invasion ved at svulme op rundt omkring det område, der er besat af bakterierne. Disse opsvulminger viser sig som knolde på roden. Bakterierne inde i knoldene binder luftformigt kvælstof og omdanner det til simple kvælstofforbindelser og til sidst til proteiner. Til gengæld får bakterierne ”tag over hovedet” og lever af det sukkerstof som planten har fremstillet ved fotosyntese.
Her er det knoldene på lupinrødder som indeholder millioner af bakterier. Kilde: Planternes liv, Gyldendal, 1979.
Almindelig Kællingetand
Gåse-potentil
Strand-fladbælg eller Strandært.
Strand-fladbælg. Fra stængeldelene under jorden udspringer udløbere, der er lange, langleddede (der er målt nogle, der var næsten 1 m lange og havde 10- 12 cm lange led), grenede, og hvis spidser er krogformet ombøjede.
De vokser til sidst op over sandet uden ledforkortning og udvikle sig til de blågrønne lysskud med de prægtige, purpurrøde blomster.
Ved hvert bladfæste er der 1 - 3, ofte tæt med sanddækkede rødder. Den er ikke ualmindelig på sandstrand, men findes navnlig i klitter.
Nektarjagt i blomst af Rynket Rose
Strandarve
Strandarve i blomst i begyndelsen af juni.
.
Strandkål før blomstring.
Strand-Vejbred
Ager-Svinemælk
Bidende stenurt.
Bidende Stenurt vokser i tætte, pudeformede tuer. Stænglerne som ligner små palmetræer bliver 3-15 cm høje. Blomsterne er stjerneformede med gule kronblade.
Strand-hornskulpe
Strand-hornskulpe
Strand-hornskulpen blev i 1753 registreret som en del af den danske flora, men da var den allerede i mange år blevet anvendt som medicin. Både rod og plante indeholder stoffer, som er gode mod hoste og for højt blodtryk. Olie af planten blev også anvendt til lamper.
Men det må man altså ikke bruge planten til i dag. Den er fredet.
Almindelig Skjolddrager.
Bægeret er tolæbet, den øvre læbe bærer en skælformet udvækst (”Skjolddrager”).
Læge-kokleare
Skørbugsurt
Fra gammel tid har plantens blade været kendt blandt søfolk som et godt middel mod sygdommen skørbug. Den helbredende virkning skyldes bladenes indhold af C-vitamin. De kan findes friske og grønne hele året rundt, har en behagelig skarp og bitter smag og kan anvendes i salater.
Strandsennep
Strand-fladbælg
Strand-fladbælg. Her ses bælgene tydeligt.
Muse-vikke
Strandkamille
Strandkål før blomstring
Strandkål I fuld blomst
Agertidsel
50-130 cm høj, flerårig med krybende jordstængler. Som andre tidsler er den forsynet med stikkende torne.
Agertidsel hører sammen med mælkebøtten til vores mest almindelige og synlige ukrudt.
Kruset skræppe
Sønderho Strand
Gåsepotentildanner et tæppe.
Gåsepotentil og Strandarve danner en mosaik.
Opskyl af skaller, her hovedsagelig knivmuslinger. Skallerne gør, at området er meget kalkrigt.
Læsom om Jens Lambertsen og hans eksport af strandskaller.
Muse-vikke
Sønderho Strand med rørskovsbælte og klitter i baggrunden.
Vadegræs
Marehalm
Havtorn
Strand-malurt.
Vår-brandbæger og Havtorn.
Sønderho Strand
Bidende stenurt
Kveller og Vadegræs
Vadegræs
Krogsand september 2007
Krogsand august 2011. Der er kommet en del mere vegetation til, hovedsagelig Strand-hjælme og Marehalm.
Ager-svinemælk
Strandhornskulpe. Rynket rose i baggrunden
Bittersød natskygge
Havtorn
Strandkamille
Mennesker på vaden
Måger raster
Klit-natlys
Rejnfan.
Flerårig, opret vækst. Urten er duftende. Den spreder sig med grenende jordstængler, som kan danne hele måtter, der kvæler alt andet planteliv.
Sand-hanekro
Skræpperne takker af for i år.
Spyd-mælde
Strandarve
Strandasters
Strand-gåsefod
Strand-malurt
Strandsennep
Sønderho Strand en dag sidst i august.
Sønderho Strand
Sønderho Strand
Vaden
Vinden har taget godt fat.
Sand-hjælme
Udsigt fra Krogsand
Sønderho Strand
Mennesker på vaden
Torskemund
Sønderho Strand