Mitfanoe
Sønderho Strand

 

 

 

Logo 900

Plantelivet på Fanø's strande

Sønderho Strand

 

 

   

Kalk spiller en stor rolle for strandens frugtbarhed så her på sydenden af Sønderho Strand er plantelivet meget artsrig, på grund af de mange skaller der skyller op på stranden. 

På Sønderho Sydstrand finder vi Strandkål, som ellers er en typisk stenstrandsplante, men her findes den på sand, med et kraftigt dække af skaller og derfor meget kalkrig bund. 

Strandkålen har en art ledskulpe, hvor kun et led udvikles til en kuglerund stenfrugt med tyndt grønt kød. Vinden tager fat i frøet, så det triller hen langs stranden og den kan flyde, på grund af et luftfyldt cellevæv og et større luftrum mellem frøet og frugtvæggen. 

Bladene er meget store, lidt kødfulde, blåduggede og voksbeklædte med rige stande af hvide korsblomster. Den er flerårig og kan danne knopper på rødderne. Strandkål er meget saltelskende. 

Strandhornskulpe eller Strandvalmue er meget sjælden og findes kun tre steder i Danmark, men er altså her på Sønderho Strand. Hornskulpen har blålige kødfulde blade, høj, flerårig med store gule blomster og indtil 30 cm lange skulpeagtige frugter. Den ynder ligesom strandkålen salt. 

Jeg har i løbet af 2011 besøgt Sønderho Strand ad flere omgange, første gang i midten af maj og sidst i slutningen af august. Her vil jeg præsentere billeder af de planter jeg har fundet gennem perioden:

 

 

almindelig-kaellingetand 1 w sh

 

 

Almindelig kællingetand 

 

Almindelig Kællingetand har symbiotisk samliv med knoldbakterier. Det sætter den i stand til at forsyne sig med kvælstof fra luften. Rodnettet er dybtgående og meget stort.

Symbiose er nødvendigt og til gavn for begge parter.

 

bakterieknolde

 

 

   Jordbakterierne trænger ind i planten gennem rodhårene og anbringer sig lige indenfor i roden. Roden reagerer overfor denne invasion ved at svulme op rundt omkring det område, der er besat af bakterierne. Disse opsvulminger viser sig som knolde på roden.  Bakterierne inde i knoldene binder luftformigt kvælstof og omdanner det til simple kvælstofforbindelser og til sidst til proteiner. Til gengæld får bakterierne ”tag over hovedet” og lever af det sukkerstof som planten har fremstillet ved fotosyntese.

Her er det knoldene på lupinrødder som indeholder millioner af bakterier. Kilde: Planternes liv, Gyldendal, 1979.

 

 

almindelig-kaellingetand 2 w sh

 

almindelig-kaellingetand 3 w sh

Almindelig Kællingetand

 

gaasepotentil 1 web sh

 

Gåse-potentil

 

gaasepotentil 2 web sh

 

gaasepotentil 4 web sh

 

 

strand-fladbaelg 1 web sh

 

Strand-fladbælg eller Strandært. 

 

 

Strand-fladbælg. Fra stængeldelene under jorden udspringer udløbere, der er lange, langleddede (der er målt nogle, der var næsten 1 m lange og havde 10- 12 cm lange led), grenede, og hvis spidser er krogformet ombøjede.

De vokser til sidst op over sandet uden ledforkortning og udvikle sig til de blågrønne lysskud med de prægtige, purpurrøde blomster.

 

Ved hvert bladfæste er der 1 - 3, ofte tæt med sanddækkede rødder. Den er ikke ualmindelig på sandstrand, men findes navnlig i klitter. 

 

 

strand-fladbaelg 2 web sh

 

strand-fladbaelg 4 web sh

 

 

Strandfladbælg eller Strandært er både en strand- og en klitplante. Den danner ofte store sammenhængende bevoksninger, idet den nede i sandet har et rigt forgrenet system af blege tynde jordstængler. Bladene er voksklædte og blågrønne. Blomsterne er rødviolette og frøene kan flyde lang tid på vandet.

 

 

Strand-Fladbaelg web sh

 

nektar-jagt web

   Nektarjagt i blomst af Rynket Rose

 

strandarve 1 web sh

 

Strandarve

 

strandarve 2 web sh

 

strandarve 1 web sh a

Strandarve i blomst i begyndelsen af juni.

 

strandarve 2 web sh a

 

.strandkaal web sh

 

Strandkål før blomstring.

 

 

I ældre tider har Strandkål fungeret som en spiseplante på linje med andre kåltyper. Helt op til nyere tid har forskellige kålplanter udgjort en væsentlig del af plantekosten til hverdag, og Strandkål har været en naturlig del af menuen, hvor den fandtes.
Ikke kendt som lægeplante, men det hed sig i gamle dage, at hvis man vaskede kvæget med Strandkål på Valborgsaften (30. april) så kunne kvæget ikke forhekses.

 

 

strand-vejbred web sh

Strand-Vejbred

 

agersvinemaelk 1 web sh a

Ager-Svinemælk

 

agersvinemaelk 2 web sh a

 

Bidende-stenurt 1 web sh a

 

Bidende stenurt.

 

Bidende Stenurt vokser i tætte, pudeformede tuer. Stænglerne som ligner små palmetræer bliver 3-15 cm høje. Blomsterne er stjerneformede med gule kronblade.

 

Bidende-stenurt 2 web sh a

 

foto1 a web

Strand-hornskulpe

 

foto1 b web

 

foto1 c web

Strand-hornskulpe

 

 

Strand-hornskulpen blev i 1753 registreret som en del af den danske flora, men da var den allerede i mange år blevet anvendt som medicin. Både rod og plante indeholder stoffer, som er gode mod hoste og for højt blodtryk. Olie af planten blev også anvendt til lamper.

Men det må man altså ikke bruge planten til i dag. Den er fredet.

 

 

foto2 b web

Almindelig Skjolddrager.

 

Bægeret er tolæbet, den øvre læbe bærer en skælformet udvækst (”Skjolddrager”).

 

foto2 c web

 

foto4 a web

 

Læge-kokleare

 

 

Skørbugsurt

Fra gammel tid har plantens blade været kendt blandt søfolk som et godt middel mod sygdommen skørbug. Den helbredende virkning skyldes bladenes indhold af C-vitamin. De kan findes friske og grønne hele året rundt, har en behagelig skarp og bitter smag og kan anvendes i salater.

 

 

foto4 b web

 

foto4 c web

 

foto5 a web

Strandsennep

 

foto5 b web

 

foto5 c web

 

Musevikke 1 web sh a

Strand-fladbælg

 

Musevikke 2 web

   Strand-fladbælg. Her ses bælgene tydeligt.

 

Musevikke 3 webSh a

Muse-vikke

 

Strandkamille 1 web sh a

Strandkamille

 

Strandkamille 2 web sh a

strandkaal 4 web sh a

Strandkål før blomstring

 

strandkaal 1 web sh a

   Strandkål I fuld blomst

 

strandkaal 2 web sh A

 

strandkaal 3 web sh a

 

tidsel 1b web

 

Agertidsel

 

50-130 cm høj, flerårig med krybende jordstængler. Som andre tidsler er den forsynet med stikkende torne.
Agertidsel hører sammen med mælkebøtten til vores mest almindelige og synlige ukrudt.

 

tidsel 1c web

 

tidsel 1d web

 

kruset-skraeppe 1 web sh a

Kruset skræppe

 

soenderho-strand 1 web sh a

Sønderho Strand

 

gaasepotentil 1 web sh a

Gåsepotentildanner et tæppe.

 

gaasepotentil-strandarve web

Gåsepotentil og Strandarve danner en mosaik.

 

knivmuslinger web

 

   Opskyl af skaller, her hovedsagelig knivmuslinger. Skallerne gør, at området er meget kalkrigt. 

Læsom om Jens Lambertsen og hans eksport af strandskaller. readmore

 

knivmuslinger 2 web

 

musevikke 4 web sh a

Muse-vikke

 

musevikke 5 web sh a

 

soenderho-strand 2 web sh a

Sønderho Strand med rørskovsbælte og klitter i baggrunden.

 

vadegraes 1 web sh a

Vadegræs

 

marehalm 1 web sh a

Marehalm

 

havtorn 1 web sh a

Havtorn

 

strand-malurt 1 web sh a

Strand-malurt.

 

 vaar-brandbaeger 1 web sh a

Vår-brandbæger og Havtorn.

 

soenderho-strand 4 web sh a

Sønderho Strand

 

Bidende-stenurt 1 web sh b

Bidende stenurt

 

Kveller-og-Vadegraes 1 web sh b

Kveller og Vadegræs

 

Vadegraes 1 web sh b

Vadegræs

 

krogsand-september-2007 web

   Krogsand september 2007

 

krogsand 1 web

   Krogsand august 2011. Der er kommet en del mere vegetation til, hovedsagelig Strand-hjælme og Marehalm.

 

krogsand 2 web

 

ager-svinemaelk 1 web sh b

Ager-svinemælk

 

strandhornskulpe 1 web sh b

Strandhornskulpe. Rynket rose i baggrunden

 

bittersoed-natskygge 1 web

Bittersød natskygge

 

havtorn 1 web sh b

Havtorn

 

kamille 1 web sh b

Strandkamille

 

Mennesker-paa-vaden 1 web

Mennesker på vaden

 

maager 1 web

Måger raster

 

natlys 1 web sh b

Klit-natlys

 

regnfajn 1 web

 

Rejnfan.

 

Flerårig, opret vækst. Urten er duftende. Den spreder sig med grenende jordstængler, som kan danne hele måtter, der kvæler alt andet planteliv.

 

sand-hanekro 3 web

Sand-hanekro

 

skraepperne-takker-af-for-i-

   Skræpperne takker af for i år.

 

spyd-maelde 1 web sh b

Spyd-mælde

 

strandarve 1 web sh b

Strandarve

 

strandasters 1 web sh b

Strandasters

 

strand-gaasefod 2 web sh b

Strand-gåsefod

 

strand-malurt 1 web sh b

Strand-malurt

 

strandsennep 1 web sh b

Strandsennep

 

soenderho-strand 1 web sh b

   Sønderho Strand en dag sidst i august.

 

soenderho-strand 2 web sh b

Sønderho Strand

 

soenderho-strand 3 web sh b

Sønderho Strand

 

Vaden 1 web

Vaden

 

Vaden 2 web

 

Vaden 3 web

 

vinden-har-taget-godt-ved 1

   Vinden har taget godt fat.

 

hjaelme 2 web sh b

Sand-hjælme

 

hjaelme 3 web sh b

 

Vaden 19 web

Udsigt fra Krogsand

 

klitraekke 3 web

Sønderho Strand

 

Mennesker-paa-vaden 5 web

Mennesker på vaden

 

torskemund 1 web sh b

Torskemund

 

soenderho-strand 7 web

Sønderho Strand

 

klitraekke 2 web

 

 

 

 

 

 


Gå til top

End Of Slide Box