Mitfanoe
Sodaurt, Salsola kali

sodaurt 1 web 909

  • Salturtfamilien. 10-40 cm opret, grågrøn, grenet stængel, glat eller spredt børstehåret. Bladene er linjeformede, saftige og med tornet spids.
  • Blomsten har 5 grønne spidse blosterblade med midterribbe og 5 gule støvblade.
  • Enårig. De tykke blade er i stand til at ophobe store mængder vand, så planten kan klare det salte miljø. 

Sodaurt’s blade er ganske interessante. De er næsten oppustede eller ved grunden trekantede og har inderst et stort vandvæv af klare saftfyldte celler. De er således bygget, som man ser det på de mest typiske bladsaftplanter, sukkulenter.

Navnet sodaurt hentyder til, at man tidligere brændte sodaurtplanter og fremstillede soda af asken til sæbe- og glasproduktion. Sodaurten er enårig og vokser især, hvor sandet er gødet af frisk opskyllet tang, og derfor ofte sammen med strandsennep.

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles