Mitfanoe
Tagrør, Phragmites australis

roerskaer 1 web 909

Roerskov-i-blomst 1 web 909

  • Tagrør hører til græsfamilien med en tæppedannende, men opret vækst. Stænglerne er først blågrønne, men de bliver snart grågrønne. De er opdelt i afsnit med markante led (”knæ”), som hver bærer et af de spredte blade.
  • Bladene er flade, hårløse og grågrønne med hel, men skarp rand. Bladskeden er åben og lukker sig ikke omkring stænglen.
  • Blomstringen sker i august – september, hvor man ser de mange, violette småaks samlet i en endestillet top. De nedre aks er som regel hanlige, mens de øverste er tvekønnede.
  • Frugterne er nødder. 

Tagrørenes er høje, bladbærende græsser, hvis brede blade ofte alle er drejede af vinden til samme side; store, brune, topformede blomsterstande, i toppen af de blomstrende stængler. Blågrøn Kogleaks er frisk mørkegrøn; de bladløse, trinde, mod spidsen jævnt afsmalnede stængler ender med brune blomsterstande. Strand- Kogleaks er derimod i ydre meget forskellig fra de to nævnte arter, idet dens kun ½ m høje, trekantede stængler bærer lange, smalle, i bueform opret-udstående blade. 

Tagrøret er den stærkeste af de tre. Dets underjordiske stængler kan blive flere meter lange; stænglerne kan blive 2 - 3 cm tykke og have indtil 20 cm lange led med mange birødder ved bladfæstene. De grener sig stærkt og uregelmæssigt. Knopperne er kegleformede og langt tilspidsede, samt meget faste i spidsen, så at de med Iethed bores frem gennem bunden. Enderne af rodstok grenene bøjer sig til sidst bueformet opad og udvikler overjordiske mangeleddede skud, som bærer løvblade og eventuelt de store, brune blomsterstande. Også disse skud grener sig stærkt forneden, og mens de nederste knopper måske bliver til nye udløbere, vokser de øvre straks opad som nye løvskud. Da alle disse skud er meget modstandsdygtige, de overjordiske endog meget faste og hårde, vil bestanden af tagrør danne en meget fast og tæt barriere.  

tagroer 2 web 1010

Rodnettet består af krybende, underjordiske stængler, som bærer de grove trævlerødder. Fra hver knæ på jordstænglerne kan planten danne et nyt overjordisk skud. Tagrør er i udpræget grad bestand dannende og breder sig med karakteristiske grove flere meter lange udløbere, der både kan være underjordiske og jordstrygende på overfladen.

Tagrør har været udnyttet kommercielt og håndværksmæssigt gennem tiden til stråtage, fletning af måtter og mange andre formål.


B00087 004 Taekning web


    Fanøkoner i gang med tækkearbejdet


”Som køer i regnvejr vender enden den samme vej, vender rørene i blæsevejr alle bladene samme vej. Hvis bladene prøvede at stritte imod vinden, ville de hurtigt blive flænsede, så udsatte planterne står. Alle bladene har en lang bladskede, der omgiver stænglen. Når det blæser, drejer skederne blot rundt om stænglen uden at gå itu. I det hele taget har tagrør en fantastisk god tilpasning til vinden: De er så smidige, at de bøjer sig for vinden. Deres rørkonstruktion gør dem så stærke, at de ikke knækker, men rejser sig igen”. Fra bogen ”Historien i blomsten”.



Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles