Mitfanoe
På tur fra Pakhusbanken til Batteriet


Logo 900


På tur fra Pakhusbanken til Batteriet


En af de første dage i juni 2011 gik jeg turen, og fulgte kystlinjen ud og turen tilbage gik en 10 – 15 meter inde i land, bagved rørskæret. Vejret var overskyet men solen bagte alligevel igennem, så det var varmt og med en vind fra sydøst. Området rummer lige fra overdrev, strand, kystlinje til vade.

Jeg har ikke på nær fotograferet alle planter der er i området, men vil gerne her præsentere et lille udvalg.


Fotosafari-Pakhusbanken-og- frame


   Planter på turen:

Lancet vejbred

Almindelig Kongepen

Gul snerre

 Strandarve

Strand Vejbred

Marehalm

Hjælme

Vadegræs

Tagrør

Almindelig Kællingetand

Strand-fladbælg

Torskemund

Græsbladet Fladstjerne

Rød kløver

Almindelig røllike

Gåse-potentil

Almindelig Stedmoderblomst

Muse-vikke


Lancet-vejbred 1 web frame


Lancet vejbred er en opret plante, 10 – 40 cm. Rosetbladene er som oftest indtil 25 cm lange, 3 – 7 strengede og lancetformede. De kan variere fra at være næsten glatte eller noget hårede. Blomsterakset for enden af skaftet er ovalt, men igen kan der være variationer fra kugleformet til cylinderformet. Den er mørkebrun på grund af blomsternes brune bægerflige; de gulhvide støvknapper stikker i blomstringstiden (maj – august) frem fra akset på lange stilke. Arten er flerårig med vindbestøvning. Frøene spredes med vinden. Frøene benyttes til stivelse af tøj, og bladene har været brugt mod luftvejssygdomme.


Lancet-vejbred 2 web frame


   På samme sted finder vi Almindelig Kongepen, Hypochoeris radicata.


almindelig-kongepen 2 web frame


Almindelig Kongepen hører til kurvblomstfamilien. Stænglerne er bladløse og kun behårede for neden. Bladene sidder i en roset af fjerfligede, ruhårede blade. Blomsterkurvene har gule, tungeformede enkeltblomster med blomstring fra juni til august. Frugten er en nød med fnok og næb.

Rodnettet består af en kraftig, lodret rodstok, som bærer forholdsvis få, men dybtgående siderødder


Gul snerre (Galium verum) kaldes også Jomfru Marias sengehalm eller Mælkeløbeurt.


Gul-snerre-foer-blomstring w frame


   Gul snerre lige inden blomstring i juni til august.


Gul snerre hører til Krapfamilien. En 10 – 60 cm opstigende til opret plante med svagt firkantede skud. De smalt linjeformede blade sidder 6 – 12 i krans. Blomsterne sidder i ende stillede, stærkt grenede blomsterstande. Frugtens to smånødder er glatte. Rodnettet er dybtgående og jordløsnende.

Gul snerre udsender en krydret honningagtig duft, da den indeholder kumarin. Duften mærkes især lige før regn. De søges af mange insekter. Gul snerre er værtsplante for planteædende insektlarver som fx snerresværmerens.

Gul snerre er virksom mod hudlidelser samt mave og tarmkatar. Den har været anvendt som sårmiddel og mod hugormegift og andre forgiftninger. Virker mod gigt, krampe, nyresten og mildner epilepsi.


 

 

Jomfru Marias sengehalm fordi man troede, at Jomfru Maria havde plukket den som sengehalm til Jesusbarnet i krybben på grund af blomsternes blødhed. Før kristendommen regnedes blomsten for hellig og viet gudinden Freja, der er kærlighedens, ægteskabets og hjemmets gudinde, og derfor blev blomsten lagt i sengen under fødende kvinder.

Planten indeholder et enzym, der får mælk til at løbe sammen. Det latinske vérum betyder mælkeløbeurt.

Roden er blevet brugt til at farve linned knaprødt og blomstertoppen til at farve gult og olivengrønt med.

 

 

Nede på stranden ved Pakhusbanken finder vi Strandarve (Honckenya peploides), hører til Nellikefamilien, og danner tæpper i sandet. Stænglerne er krybende med oprette, blomsterbærende spidser. Bladene er sukkulente, modsatte, ustilkede og ægformede med hel rand og stikkende bladspids. Begge bladsider er gråligt græsgrønne. Blomstringen sker i juni – juli. Kronbladene er hvide og afrundede mod spidsen. De enkønnede blomster sidder enligt i bladhjørnerne. Hanblomstens 5 kronblade er længere end bægerbladene, mens hunblomsternes er meget kortere. Frugterne er trerummede kapsler med få frø.

Rodnettet består af krybende og tæt forgrenede jordstængler og dybtgående, slanke pælerødder. Strandarve er en af pionerplanterne på stranden. Med hjælp fra udløbere, udvikler den langstrakte kloner, som binder sand effektivt. Strandarve ser ud til at modstå selv, at være dækket af flyvende sand.


strandarve 3 web frame


strandarve 2 web frame


strandarve 4 web frame


strandarve 7 web frame


ukendt 1 web frame


Kruset skræppe

Syrefamilien. Kraftig plante med furet ofte lidt rødlig, opret og stiv.

Lange lancetformede blade, der er stærkt krusede i randen.

Lang blomsterstand af små grønlige blomster i tæt stillede kranse.

Frugten er en nød.

 

Flerårig. Efter frugtmodningen i sensommeren bliver de visne og brune frugtstande stående vinteren over (vinterstandere). Frugterne spredes, når vinden rusker i planten.


strand-vejbred 1 frame


Vejbredfamilien. Strandvejbred er en grågrøn rosetplante med kødede, linjeformede blade og små, brune blomster i langskaftede aks.

Bladene kan være sortplettede og fjernttandede.

De 4-tallige blomster har hindeagtig krone med håret kronrør. Støvtrådene er lysende gule.

Frugten er en buddike.


Klaeglag-langs-kysten web frame

   Lag af klæg langs kysten


udsigt-fra-vaden-ind-mod-roe frame

   Udsigt fra vaden ind mod rørskæret


Sandbanke-med-marehalm web frame

   Sandbanke med marehalm


marehalm web frame


Marehalm (Leymus arenarius) hører til græsfamilien. Bladene er stive og flade med hel rand og åben bladskede. Begge sider er grågrønne. Blomstringen sker i juni – juli, hvor man ser de høje skud stikke op over bladene. Hvert skud har et endestillet aks, der igen består af et stort antal småaks siddende parvis ved hvert af stråets led. Marehalmen kan forveksles med Sand hjælme; de kan skelnes på blomsterstanden, for hvor Sand hjælme har en cylindrisk dusk, der har Marehalm et toradet aks.  Væksten er – modsat hjælmes – ikke tueformet. Rodnettet består af krybende stængler, der bærer de trævlede rødder, og det kan blive en 5 – 6 meter langt. Marehalmen nedsætter sandflugt.


Marehalm-rodnet frame


Marehalm er en flerårig urt. Bestøvning sker med vinden. Frøspredningen sker ved, at småaksene brækker af ved modenhed og spredes med vinden. Den vegetative spredning med afrevne og brækkede jordstængler er ret effektiv. Frøene er ret næringsrige og har i ældre tider været anvendt til brødkorn.


hjaelme 1 web frame


Sand-Hjælme (Ammophila arenaria), er en flerårig græsart med en tueformet, men senere også fladedækkende vækstform. De grundstillede blade er delvist indrullede og linjeformede med fint tandet (skarp) kant og lang spids. Begge bladsider er lyst blågrå. Blomstringen sker i juli – august, hvor man finder blomsterne samlet i småaks, der tilsammen danner en næsten hvid, endestillet dusk. Frugterne er nødder.

Rodnettet består dels af lange, underjordiske stængler og dels af trævlede rødder fra knæene på jordstænglerne.


Cikaden lever på/af hjælmen, og løvgræshoppen synger fra toppen af planten.


Forskelle mellem Sand-Hjælme og Marehalm:

 

Sand-Hjælme

Marehalm

Blomsterstand

Dusk

Aks

Blade

Blade grønne/grågrønne, ofte indrullede

Blade, blågrønne, sædvanligvis ikke indrullede

Vækstform

Tueformet vækst – men ofte med lange udløbere fra tuen

Bestand dannende ved krybende jordstængel, ingen tuer

Skedehinde

Lang tilspidset.

Ganske kort, ca. 1 mm lang, randhåret

 liv-paa-havet 1 web frame

   Der arbejdes på havet


Vadegræs (Spartina townsendii)


vadegraes 3 web frame


vadegraes 4 web frame


Vadegræs er en ret grov, vildtvoksende græsart med korte tykke udløbere og indtil 130 cm høje og 2 – 3 cm brede blade, der oftest er grågrønne med en lang stiv spids. Stråene er kraftige, omsluttede af bladskederne helt op til akset, som er 5 – 10 cm langt med enligt stillede, spidse småaks, der udvikles i juli – oktober. Under blomstringen farves avnerne rød lilla med gule, udhængende støvknapper.Vadegræs har en stor evne til at tilbageholde og ophobe store mængder sediment. Vadegræs kom til Fanø i begyndelsen af 1930’erne. Landmand Jens Hansen Iversen fortæller i en artikel den 2. december 1961 i Fanø Ugeblad, bl.a. følgende:Hartkornskassen fik i 1929 en forespørgsel fra plantør Broeng gennem professor C. A. Jørgensen om tilladelse til at gøre et forsøg med en hér i landet ny plante, nemlig Spartina, i vadehavet, men samtidig havde hartkornskassen bevilget tilskud til et mindre forsøg med 200 planter. Det blev de sidste, der slog bedst an, idet de blev plantet nær land. Planterne kom fra England, men også i Holland arbejdedes med dem i landvindingen. Planten har den gode egenskab at være stærkt sliksamlende. Det viste sig, at spartinaplanten var villig til at gro, og på de fem steder, hvor der blev forsøgt, groede den i løbet af ti år så stærkt til, at den kunne give planter nok til den fulde beplantning af anlægget, der i samlet strækning udgør 11 km.”Vadegræssets store evne til at holde på sedimenter og dens store udbredelse kan også have negative effekt. I den forbindelse nævnes oftest:


·         Ændring af habitattyper og dermed især en trussel mod vådområder, saltmarsk og vade.

·         Tab af værdifuldt habitat for migrerende fugle samt vadefugle. Når vaden forsvinder, forsvinder fødegrundlaget for mange fugle – især for fugle der lever af hvirvelløse dyr som muslinger, sandorme, snegle og krebsdyr, der lever i mudderet på vaden og langs kysten.

·         Fortrængning af oprindelige plantearter og dermed en mindre artsdiversitet. I Danmark er det især kvellervaden, der forsvinder i takt med at Vadegræsset breder sig.


Tab af habitat til fiskeyngel der lever på lavt vand.

Kilde: Naturstyrelsen.

Tagrør (Phragmites australis)

tagroer 1 web frame

Tagrør hører til græsfamilien med en tæppedannende, men opret vækst. Stænglerne er først blågrønne, men de bliver snart grågrønne. De er opdelt i afsnit med markante led (”knæ”), som hver bærer et af de spredte blade. Bladene er flade, hårløse og grågrønne med hel, men skarp rand. Bladskeden er åben og lukker sig ikke omkring stænglen. Blomstringen sker i august – september, hvor man ser de mange, violette småaks samlet i en endestillet top. De nedre aks er som regel hanlige, mens de øverste er tvekønnede. Frugterne er nødder.

Rodnettet består af krybende, underjordiske stængler, som bærer de grove trævlerødder. Fra hver knæ på jordstænglerne kan planten danne et nyt overjordisk skud. Tagrør er i udpræget grad bestand dannende og breder sig med karakteristiske grove flere meter lange udløbere, der både kan være underjordiske og jordstrygende på overfladen.

tagroer 2 web frame

B00087 004 Taekning web frame

Tagrør har været udnyttet kommercielt og håndværksmæssigt gennem tiden til stråtage, fletning af måtter og mange andre formål.

Fanøkoner i gang med tækkearbejdet

      ”Som køer i regnvejr vender enden den samme vej, vender rørene i blæsevejr alle bladene samme vej. Hvis bladene prøvede at stritte imod vinden, ville de hurtigt blive flænsede, så udsatte planterne står. Alle bladene har en lang bladskede, der omgiver stænglen. Når det blæser, drejer skederne blot rundt om stænglen uden at gå itu. I det hele taget har tagrør en fantastisk god tilpasning til vinden: De er så smidige, at de bøjer sig for vinden. Deres rørkonstruktion gør dem så stærke, at de ikke knækker, men rejser sig igen”. Fra bogen ”Historien i blomsten”

 Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus). Hører til Ærteblomstfamilien. Almindelig kællingetand har en nedliggende til opstigende vækstform, men uden udløbere. Stænglen er mere eller mindre kantet. Bladene er spredte og trekoblede med ægformede, helrandede småblade. Begge sider er glatte og græsgrønne. Blomsterne ses i juni-august, og de sidder i endestillede skærme med 4-7 blomster i hver. De gule blomster er bygget, ganske som man kender det fra andre ærteblomst-planter. Frugterne er smalle bælge med hårdskallede nødder.

Almindelig Kællingetand har symbiotisk samliv med knoldbakterier. Det sætter den i stand til at forsyne sig med kvælstof fra luften. Rodnettet er dybtgående og meget stort.


kaellingetand 2 web frame


almindelig-kaellingetand 3 w frame


Kællingetand har fået sit navn på grund af "tanden". Et gammelt mundheld siger, at hver barnefødsel koster kvinden en tand. Med mindre hun mister tænder af andre grunde, vil hun altså efter 31 fødsler have én tand tilbage. Gummerne falder sammen, så tanden kommer til at virke ekstra lang og drabelig – en rigtig kællingetand. Trækker man plantens underlæbe tilbage, kan man se, at de sammenvoksede støvdragere danner en tilsvarende tand.” Fra bogen ”Historien i blomsten”.


Strand-Fladbælg (Lathyrus japonicus)


strand-fladbaelg 2 web frame


   Strand-fladbælg hører til Ærteblomstfamilien.


Strand-fladbælg har en underart ved navn Klit-fladbælg (Lathyrus japonicus ssp. Acutifolius). Strand-fladbælg er en flerårig plante med en opstigende, klatrende vækst, der også kaldes Strandært og ofte danner sammenhængende bevoksninger, idet den nede i sandet har et vidt forgrenet system af tynde jordstængler. Stænglerne er kantede, grågrønne, og som regel med blålig dug. Bladene sidder spredt, ligefinnede med 3 – 5 par småblade. Bladspidsen er en slyngtråd, der kan være forgrenet. Småbladene er ovale og læderagtige med hel rand. De rødviolette, uregelmæssige blomster sidder samlet i små klaser fra bladhjørnerne. Det øverste kronblad (fanen) er størst og omslutter de to sidestillede (vinger), der igen omslutter de to nederste, der er vokset sammen i spidsen (kølen). Frugten er en bælg med mange frø. Frugterne er aflange og flade bælge, som åbner sig med to klapper, hvorefter de mange frø frigives. Frugterne indeholder myresyrederivater, som gør dem giftige.

Rodnettet består af en krybende jordstængel med en dybtgående pælerod og kraftige siderødder. Planten har symbiose med kvælstofsamlende knoldbakterier på rødderne.


Strand-Fladbaelg web frame


torskemund 2 web frame


Torskemund (Linaria vulgaris) hører til Vejbredfamilien. Torskemund er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende til opret vækst. Stænglerne er hårløse og runde i tværsnit. Bladene er kransstillede for neden, men spredtstillede op langs stænglerne. De er linjeformede og helrandede med en meget kort stilk. Blomstringen sker i juli-september, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede, meget kompakte klaser. Hver enkelt blomst er uregelmæssig og 5-tallig med en tolappet overlæbe og en trelappet underlæbe samt en lang spore underneden kronen. Kronbladene er lysegule med en orangerød pukkel på underlæben. Frugterne er runde kapsler med mange frø.

Rodnettet er dybtgående med en spinkel hovedrod og talrige, fine trævlerødder. Planten danner underjordiske udløbere, sådan at den kan blive bestand dannende. Nektaren i de tæt lukkede læbeblomster kan kun udnyttes af tunge eller meget langsnablede insekter (humlebier og sommerfugle). Planten er rig på flavoner

.


torskemund 3 web frame


Torskemund har fået sit navn p. gr. a. blomstens form. Det er en maskeblomst med meget tykke læber. Når man trykker den på mundvigene, åbnes munden i et vældigt gab. Dette sammen med den lange spore, der kan lige en skægtråd, giver blomsten en umiskendelig lighed med et torskehoved.”. Fra bogen ”Historien i blomsten”.


graesbladet-fladstjerne 2 we frame


Græsbladet Fladstjerne (Stellaria graminea). Hører til Nellikefamilien.

 Græsbladet Fladstjerne er en spinkel, grenet urt med firkantet stængel og modsatte, linie- til lancetformede blade med randhåret grund. Blomsterstanden er en åben kvast af 5-tallige, hvide blomster med dybt kløvede kronblade, som er af længde med bægerbladene. Blomsten har desuden 10 støvblade og 3 grifler. Dækbladene er hindeagtige og randhårede. Frugten er en kapsel med 6 tænder.



Rød kløver (Trifolium pratense), hører til Ærteblomstfamilien.


roedkloever 2 web frame


   

Rød kløver har en opstigende eller helt opret vækst. Stænglerne er fint hårede og let furede. Bladene sidder spredt, og de er trekoblede med elliptiske småblade, der har hel rand. Oversiden er grågrøn med lyse aftegninger, mens undersiden er ensartet grågrøn. Hvert blad har to skedagtige, lysegrønne fodflige. Blomstringen sker i maj-september, og den består af lyserøde til karminrøde, smalle ærteblomster, der sidder samlet i endestillede hoveder. Frugterne er rette bælge med 1 til tre frø.

Rodnettet er dybtgående og kraftigt. Planten har samliv med kvælstofsamlende bakterier, og det betyder, at den er usædvanligt proteinrig, hvad der gør den til en god foderplante. Rød-Kløver bestøves af honningbier og humlebierog er en god biplante.


roedkloever 1 web frame


engelsk-graes---stranarve--- frame
   Engelsk græs og Strandarve


”Engelsk græs trives på steder, hvor der ofte bliver vandmangel. Det klarer den dels ved at have rødder, der går dybt i jorden, og dels ved at spare på vandet. Den har tykke blade, der virker som vandreservoir og samtidig nedsætter den fordampningen med et vokslag på bladene. Voksen giver i øvrigt bladene et blåligt sker. På de tørre steder undgår den automatisk konkurrence fra højere og kraftigere urter, som kunne skygge den væk.” Fra bogen ”Historien i blomsten”.

 

I Vestjylland kaldes Engelsk græs for ”Mandeldrenge”.


graes 1 web frame


graes 2 web frame

Forskellige græsser


almindelig-roellike 1 web frame

Almindelig røllike (Achillea millefolium) har stiv, opret vækstform. Stænglen er sej og lidt håret. Bladene er lancetformede og 2-3 gange fjersnitdelte (millefolium betyder tusindbladet og hentyder til de karakteristiske blade på planten). Blomstringen sker juni- september. Blomsterne sidder i en tæt halvskærm, hvor småkurvene er 3-4 mm brede med 4-5 hvide eller sjældnere: lyserøde randblomster. Planten producerer mængder af spiredygtige frø hvert år.

Rodenettet består af krybende jordstængler og talrige trævlerødder. Planten indeholder stoffer, som virker sveddrivende, blodtryksænkende, betændelseshæmmende, febernedsættende, og stimulerende på fordøjelsen. Herudover virker indholdet beroligende og vanddrivende.


I naturmedicinen er Røllike fra oldtiden brugt til sårheling (kaldtes i romerriget for herba militaris), men har også mange andre egenskaber: mod forkølelse, kredsløbsforstyrrelser og kramper, reducerer for kraftig menstruation, indeholder bl.a. æterisk olie, som hæmmer betændelser og har antiallergisk virkning. Sænker blodtrykket og virker sveddrivende.
I middelalderen kaldtes planten nogle steder næsegræs, og blev anvendt mod næseblod og nys.

 

gaase-potentil 1 web frame


Gåse-Potentil (Potentilla anserina) er en tæppedannende, lav staude med krybende vækst. Stænglerne er først røde, men bliver senere grønne. Planten danner talrige, nedliggende og rodslående udløbere med røde stængler. Bladene er uligefinnede med mørkegrøn-grågrøn, tæt håret overside og sølvhvid underside. Blomstringen sker i juni-august. Blomsterne sidder enkeltvis, og de er gule med 5 kronblade. Frugten består af en opsvulmet blomsterbund med små nødder (omtrent som hos Jordbær).

Rodnettet består af dybtgående trævlerødder.


to-faerger 3 web frame
   Færger mødes

 


graesoverdrevet-i-nord 1 web frame

Overdrev til nord


roerskaer 1 web frame

   Rørskær

 


udsigt-ind-mod-Nordby 2 web frame

Udsigt ind mod Nordby


Skaller web frame

Mange steder langs kysten findes opskyl af skaller.


stedmoderblomst 1 web frame

Almindelig Stedmoderblomst (Viola tricolor) er en enårig urt med en opstigende vækst. Stænglerne er glatte og ofte forgrenede. De bærer spredte blade, som er smalt ægformede med bugtet rand. Hvert blad har store, bladagtige fodflige, som er lancetformede. Oversiden af blade og fodflige er græsgrøn, mens undersiden er lidt lysere. Blomstringen sker i maj-september, hvor man ser de uregelmæssige blomster sidde nikkende og endestillet på særlige skud. Blomsterne har i reglen to violette, to lilla og et gult kronblad. Frugterne er kapsler med mange frø.

Rodnettet består af én eller nogle få lodrette hovedrødder, som bærer forholdsvis få siderødder.


   ”Stedmoder har fået sit navn efter blomsten. Se på den. Det er fem damer sat net op til beskuelse eller fotografering i deres fineste skrud. Forrest sidder stedmoderen selv – bred og mægtig i sin hvide selskabskjole med guld og striber. Bag hende sidder hendes egne døtre i tilsvareden kjoler, dog med mindre pynt. Bagest sidder steddøtrene i deres ensfarvede blå arbejdskjoler.

Beder vi damerne om at rejse sig, hvad ser vi så? Først steddøtrene – de skal jo ud at arbejde og hjælpe med middagen. Minsandten om de ikke har siddet og krøbet sammen om én grøn stol. Døtrene skal have pudret næsen inden middagen – ud med dem. Se, de havde hver sin stol. Endelig er middagen færdig, og den store tykke stedmoder rejser sig. Tænk, hun har siddet og bredt sig over to stole.”

Fra bogen ”Blomsten i historien”.


muse-vikke 1 web frame

Muse-vikke (Vicia cracca). Musevikke er en klatrende eller nedliggende plante med kantet stængel, ligefinnede blade og lange klaser af blåviolette blomster. Hvert blad har 8-10 par lancetformede, silkehårede småblade og en slyngtråd i spidsen der kan blive op til 100 cm, som planten bruger til at hæfte sig fast til andre planter.. Blomsten har ærtekrone med en fane, hvis negl og plade er omtrent lige lange. Frugten er en brunlig bælg. Musevikke har kraftige underjordiske udløbere.

Muse-vikke styrker mælkeproduktionen hos ammende kvinder.


muse-vikke 2 web frame


Et historisk tilbageblik


Grønningen

Ved Fanøs nordkyst ud mod sejlløbet til Esbjerg ligger et sær­egent marskland på ca. 410 ha. Det var Grønningerne, Oddens Grønning og Byens Grønning, som helt fra 1741 har været fæl­leseje for lodsejerne i Nordby sogn. Det var ikke alene landbrugsejendomme, der havde græsningsret på Grønningen for deres kvæg, denne ret var sikret så at sige enhver ejendom ved Odden, hvoraf mange havde 1-2 køer. Desuden havde lodsejerne ret til på Grønningen at skære tørv til de stråtækte huses mønning.

Til at drive og vogte kvæget var ansat en hyrde ”æ hjøwer-mand”, som havde en knægt ”æ hjøwerdreng” til hjælp.


8 B1494 Koeer-paa-vej-til-Hjoe


Samlingsstedet var stranden ved færgelejet. Hertil kom folk med køerne, og her overtog hyrden og hans dreng den samlede hjord og drev den langs med stranden om til Grønningen. Hjor­den kunne tælle op til 200 stk. Ved driften langs stranden måtte der derfor tages hensyn til ebbe og flod, og der måtte derfor dri­ves til varierende tider mellem kl. 5 morgen og kl. 6 aften. En time før ”hjøwermanden” bestemte afgang for kodriften sendtes ”hjøwerdrengen” rundt i gader og veje med et tudehorn - hjøwerhornet - hvorved han for beboerne varslede, at køerne skulle samles ved stranden. Det faldt naturligt, at koholdene fra de for­skellige ejendomme på vejen til stranden efterhånden alle kom ud på landevejsgaden, hvorfra de ad den smalle slippe nord for hotel ”Nordby” kom ned til stranden. På gaden efterlod køerne, hvad der naturligt måtte falde, men som ikke gjorde bygaden særlig tillokkende for fodgængerne.


B1092 koeer drives til Groenn


   Når vandstanden ved aftenstid - en time før hjemdriften skulle foregå - var passende, sendtes hjøwerdrengen ind til byen for igen at lade hornet varsle, at køerne skulle hentes ved stranden.

Disse afleveringer og afhentninger af koholdene ved stranden har frembudt et broget skue af kvinder og børn i nationaldragt, som nok kunne tiltrække gæsters og turisters opmærksomhed, ligesom hjøwerhornets tuden i gaderne også påkaldte forundring. Til lønning af hyrden og til vedligeholdelse af hegn m. v. ydede man for hver ko en afgift til »Oddens Kasse«. Kodriften ad byens gade kunne jo nok efterhånden blive til stor gene for beboerne, og da landevejsgaden i 1866 blev brolagt måtte Oddens Kasse bidrage til omkostningerne.

Da bebyggelsen ved Odden blev mere bypræget, ønskede man kodriften bort fra gaden og i 1904 blev samlingsstedet for Hjøweren flyttet fra stranden til vest for Klauses Bjerg, og herfra blev der anlagt en direkte, hegnet vej gennem klitterne ud til Grønningen. I 1952 ophørte den gamle form for Hjøweren. Kø­erne drives ikke mere ud og hjem hver dag, men bliver malket på Grønningen.


Gravning efter sandorm

Mangt en Fanøkone har trasket den samme vej som køerne for at komme ud til vaderne og grave efter orm til linefiskeri.


B1226 Ormegraver-i-Fanoedrag frame


Esepigerne; de kaldtes også Grøwtersker skulle grave orm og ese dem paa krogene. Meget tidligt skulle disse piger og koner i ”Grøwt" for at grave sandorm. Det skete langs strandkanten i ebbetiden, og gravningen udførtes med en egen formet fork, der havde lange tener, for at der kunne graves dybt og hurtigt. Gravedes der ikke hurtigt nok, kunne ormene trække sig tilbage efterhånden, som der blev gravet, og udbyttet blev da ringe. Det var et meget koldt arbejde, at grave efter orm en tidlig forårsmorgen og med hænderne pille ormene ud af det våde, kolde sand. Når det blæste hårdt, var det til tider uudholdeligt, da vinden slog op under de meget korte skørter - benklæder brugte kvinderne dengang ikke, der ved hjælp af et kiltebånd holdtes tæt sluttet om benene. For ansigtet bar de halvmasker, der kaldtes struder.

 


Pakhusbanken

Pakhusbanken har naturligt fået sit navn fordi, der i ældre tid var opført flere pakhuse på stedet. Den første gang vi hører det omtalt er i forbindelse med Niels Jacobsens overtagelse af Fanø Krogård.

Niels Jacobsen overtager kroen

Efter Hans Ditlev Dams død overtager stedsønnen Niels Jacobsen kroen og får 6. november bevillingen overført til sig. Han søgte samtidig om bevilling til "Brændevinsbrænding med ½ Td. Kedel", men fik afslag.

Den 2. oktober 1798 får han bevilling på handel, den første af sin art på Fanø, og bevilling på færgefart mellem Fanø og Strandby.

Niels Jacobsen bliver senere strandingskommissionær for Fanø og Vester Herred, hvis forstrande han sammen med skibsreder Peter Thomsen, Sønderho, o. fl. I flere år forpagtede.

Efterhånden bliver han også en betydelig skibsreder og handelsmand med store pakhuse på Fanø og I Varde. Sendte også skibe på robbe-fangst i Nordishavet. Han var næsten i stand til at sætte hele Fanø's befolkning i arbejde.

Foruden de skibe han selv ejede eller havde størsteparten i, tog han gerne anparter i ethvert skib, hvor han havde tillid til skipperen. Hans navn som forretningsmand var kendt både i ind- og udland. Hans foretagsomhed gavnede ikke alene Fanø men også omegnen på fastlandet. Under krigen 1807 - 1814 samlede han, der begyndte uden kapital, sig en betydelig formue.


1 Pakhus, nørom ved Odden, til Købmandsgods (25 ½ X 10 ½ )

540 Rdl.

Det store Pakhus norden for Odden, deraf de 5 sønderste Fag til Værelser og Bageovn, de 2 nordligste til Kammer og de 11 mellemste til Brændsel, Tømmer og Port (44 ½ X 16 ½ )

1290 Rdl

 

 Her blev også opført et trankogeri, som var blevet flyttet hertil fra Hjerting,


Forsvarsværker

Under krigen mod englænderne i 1801 beordredes der opstillet batterier til at beskytte indsejlingen mod Nordby havn. Under Englænderkrigen i 1807 – 14 blev forsvarsværkerne, atter taget i brug og bemandet.


87.Fanoe-pakhus-Batteri fra

87.

Croqui

af Pakhuusbatteriet paa Fanøe

anlagt Aar 1801 efter Commandeur Stubs Angivelse, til Forsvar for Nordbye Havn.

1. Batteriet er aabent i Ryggen, Pallisader, Stormpæle, Barriereport, Broer, forefindes ikke.

2. Det er monteret med:

1 stk. 8 pundig Kanon paa Skibsrapert med Slæde.

1 stk. 4 pundig     ”            Skibsrapert.

1 stk. 12 pundig Haubits paa Blok.

 

3. Ammunitionen giemmes deels i Kiøbmand Jacobsens Pakhuus, deels i Nordbye Kirke.

4. Skildvagten udsættes fra Vagten paa Peder Jansens Batterie.

5. Besætningen, som er af Øens Beboere, ligger i Nordbye.

6. Ovn til gloende Kugler forefindes ikke.


88.Fanoe-P


88.

Croqui

 

af Peder Jansens Batterie paa Fanøe

anlagt Aar 1807 under Opsyn af Capitainlieutenant Winckler, for at forsvare Indløbet til Nordbye Havn.

1. Batteriet er aabent i Ryggen, Pallisader, Stormpæle, Barriereport, Broer, forefindes ikke.

2. Det er monteret med:

5 stk. 8 pundige Kanoner paa Skibsraperter.

1 stk. 4 pundig Kanon              ”

2 stk. 12 pundige Haubitser Kanoner paa Blokke.

3. Ammunitionen giemmes paa Batteriet i en Hytte af Bræder, bedækket med Græstørv, det større Forraad i Kirken.

 

4. Vagten holdes i en Hytte af Bræder, bedækt med Græstørv, paa Batteriet.

5. Besætningen, som er af Øens egne Beboere, ligger i Nordbye.

6. Ovn til gloende Kugler forefindes ikke


Kilder

Hjemmesiden Fugle og natur http://www.fugleognatur.dk/

Wikipedia

Diverse floraer

Historien i blomsten. Karen Agersnap og Jan Kjærgaard Jensen, Biologiforbundet.

Billeder fra Nordby og Sønderho Sognearkiver










Gå til top

End Of Slide Box