Mitfanoe
Ann Forrest som filmstjerne

 Ann Forrest var født som Anne KromannAnn-Forrest 3

Født d. 14. april 1895 i Sønderho, hun døde d. 25. oktober 1985 i  San Diego, Californien.

Forældre:

Mads Hansen Kromann

Født d. 27. november 1871, død d. 23. januar 1961 i Sønderho.

Gift d. 9. september med Caroline Marie Jørgensen

Født d. 22. april 1868, Dreslette, Fyn, død i maj 1948

Ann-Forrest 6 Ann-Forrest 7
                     Caroline          Mads Hansen Kromann

 

Faderen var købmand i Vejle, senere ejendomsmægler i Hollywood, var sognerådsformand i Sønderho 1904 – 05 og medlem af den første bestyrelse for Fanø Landboforening. Han interesserede sig også for en mere rationel drift af Fuglekøjerne. Anne havde fire søskende, og senere i livet boede hun sammen med broderen Sonnich Anfred Kromann, f. 23. februar 1892

 

Anne Kromann tilbragte sine barndomsår i Sønderho hos bedsteforældrene, købmand Sonnich Madsen Kromann og Anne Nielsdatter, og var niece til Fanøs historiker Niels Møller Kromann, senere fulgte hun forældrene der ad to omgange udvandrede til USA. Da var Anne 14 år.

 

Hun blev straks antaget til stumfilmen og hun spillede et væld af roller for selskabet ”Flying-A”  – ofte halsbrækkende partier og blev alles yndling. Det var Anne Kromann, som sprang i havet, balancerede på Ann-Forrest 8flyvemaskinernes vinger og foretog alskens andre halsbrækkende akrobatkunstner som kvindelig stuntman – mens Hollywoodstjernerne høstede al æren. Men det blev alligevel som filmens vovehals, hun gjorde sig berømt, og hun tjente store penge, for en uges arbejde 800 dollars, dengang en dagløn var omkring én dollar

 

 Anne Kromann, nu under navnet Ann Forrest, blev selv filmstjerne i stumfilmens dage omkring 1. Verdenskrig. Ann var startet i 1915 og tre år senere fik hun sit gennembrud, da hun spillede overfor William Farnum i den første filmversion af Zane Grey’s ”The Rainbow Reail” (1918), der blev en kæmpe succes for selskabet ”Fox”.

 

 Det var Farnum, der på et on-location set i Grand Canyon, omdøbte Anne til Ann Forrest, idet han mente, at Kromann ikke klingede godt for en amerikansk filmskuespillerinde. Han valgte navnet fordi han syntes at det signalerede ”noget stort, men alligevel lille og dog lynhurtig”.

 

 Ann Forrest var Harry Houdini’s betrængte primadonna i melodramaet ”The Grim Game” (1919) og vakte vild begejstring ved at spille en patetisk køkken pige i ”The Prince Chap” (1920).

 

Selveste Cecil B. de Mille, filmgiganten, kaldte Ann Forrest ”en kommende storstjerne”. Nok mere blond og ”nuttet” end egentlig smuk og ikke ligefrem De Mille’s sædvanlige primadonnaer der henslængte deres skønhed på et tigerskind. Men Forrest havde gjort et stort indtryk på De Mille, og han gav hende en personlig fem-års kontrakt. Forrest optrådte faktisk aldrig i en De Mille film, men blev sendt oversøisk for at spille i ”Love’s Boomerang” (1922), hvorved hun opnåede stjernestatus. Melodramaet der var indspillet i England og Frankrig fik kæmpesucces, men Forrest’s tilbagevenden til Hollywood blev et antiklimaks.

 

Accenten var for markant, da tonefilmene dukkede op, og hun måtte efterhånden opgive filmarbejdet. Hun forlod filmlærredet i 1926 og fik sit eget teater i New York, hvor hun selv spillede en række betydelige roller. I 1930 blev Forrest arresteret sammen med sin teaterdirektør og sigtet for blufærdighedskrænkelse under prøverne på det kontroversielle skuespil ”Frankie og Johnny”.

 

Den pågældende hændelse sammen med en alvorlig bil ulykke afkortede Ann Forrest’s scene karriere og hun trak sig helt tilbage fra show business i 1931.

Ann Forrest, der med hendes berømmelse, levevis og formue gjorde hende til et eftertragtet bytte for alle hånde lykkeriddere var gift tre gange: den første ægtemand var bigamist, den anden en drukkenbolt, men tredje gang er lykkens gang og hun giftede sig med en greve og en virkelig gentleman. De nåede at få seks lykkelige år sammen, inden han døde af et hjerteslag. Ann Forrest udtalte i et interview, ”at hun havde været meget lykkelig, men i perioder også langt nede. Det, der kunne gøre mig ulykkelig, var mænd. Og penge, både når jeg ingen havde, og når jeg havde for mange”.

 

 I november 1921 besøgte Ann Forrest Danmark og selvfølgelig også sit elskede Fanø.

Ann Forrest nyder sit Sønderho ophold, hun er i klitterne, hvordan så vejret er, hun sludrer med venner og bekendte på sin naturlige kvikke måde. Hun fornægter end ikke sin medfødte drengenatur og klatrer til tops i sømærket derovre på Sønderho Strand for at hilse på ”Vejrhanen” og give den et kammeratligt skub.

 

Det er Fanøpigen, der gæster sit fødehjem og som føler sig så inderlig hjemme og godt tilpas ved det.

Til sin chef har hun så ofte fortalt om den skønne ø, Fanø, så han betragter den som noget helt enestående, hvorfor han har ønsket at se forskellige partier i fotografier, med Ann Forrest på.

Fotograf J. N. Kromann i Nordby fotograferede derfor en hel dag i Sønderho. 

Ann-Forrest 9 navne

1.   Agnes Louise Nyhuus                                                  1900 – 1976

2.   Esther Nyhuus                                                              f. 1906

3.   Carl-Johan Kromann                                                    1902 – 1980

4.   Christa Rigmor Jørgensen, g. Jepsen                         1900 – 1953

5.   Clara Nyhuus                                                                f. 1898

6.   Nielsine Thomsen, g. Kromann                                    1875 – 1947

7.   Anna Kromann Thøgersen, g. Jensen                         1901 – 1992

8.   Asta Christiansen (bagerdatter fra Esbjerg)

9.  Johanne Jørgensen, g. Jørgensen                                1907 – 1981

10 Charles Eigil Kromann                                                   1905 – 1970

11 Marie Nielsine Kromann, g. Jørgensen                          1877 – 1943

12 Harald Adam Christiansenn (bagersøn fra Esbjerg), broder til nr. 8 og fætter til nr. 9

13 Jensine Petrea Jessen, g. Kromann                              1871 – 1936    (gift med Niels Møller Kromann, nr. 20)

14 Peder Søren Thøgersen                                                1875 – 1963

15 Sigfred Kromann Thøgersen                                         1900 – 1981

16 Ann Forrest / Anne Kromann                                         1895 – 1985

17 Anne Sørensen, g. Kromann                                         1855 – 1943

18 Karen Sonja Kromann Thøgersen, g. Clausen              1911 – 1982

19 Abelone Cathrine Kromann, g. Thøgersen                    1875 – 1939

20 Niels Møller Kromann                                                    1870 – 1960

21 Helga Kromann                                                              1898 – 1946

 

Herunder fotografier taget af J. N. Kromann d. 15. november 1921 i anledningen af skuespilleren Ann Forrest’s besøg i Sønderho.

Ann-Forrest 1 web

 

Ann Forrest ved sit fødehjem i Sønderho.

 

Ann-Forrest 2

Ann Forrest på familiebesøg i Nordby.

 

Da Ann Forrest’s berømmelse var på sit højdepunkt, kunne man i Danmark finde billeder af hende i cigaretterne ”Sports”.

På bagsiden gaves følgende beskrivelse:

”Ann Forrest er født i Danmark for ca. 26 år siden. 18 år gammel udvandrede hun til Amerika og kom straks efter sin ankomst hertil til filmen. Hun vandt hurtigt amerikanernes hjerter og fik stadig bedre og bedre vilkår indenfor filmen.

Nu er miss Forrest en af ”Paramount” selskabets stjerner. Hun har lyst hår og blå øjne og bor i filmsbyen Hollywood sammen med sin moder”.

  

036    037

 

Film:

1.      Ridin' Pretty (1925) .... Maize

2.      Marriage Morals (1923) .... Mary Gardner

3.      If Winter Comes (1923) .... Nona, Lady Tybar

4.      The Man Who Played God (1922) .... Marjory Blaine

5.      Love's Boomerang (1922) .... Perpetua... aka Perpetua

6.      The Great Impersonation (1921) .... Rosamond Dominey

7.      A Wise Fool (1921) .... Zoe Barbille

8.      The Faith Healer (1921) .... Rhoda Williams

9.      Behold My Wife (1920) .... Marion Armour

10.   A Splendid Hazard (1920) .... Laura Killigrew

11.   The Prince Chap (1920) .... Phoebe Puckers

12.   The Great Accident (1920) .... Hetty Morfee

13.   Dangerous Days (1920) .... Anna Klein

14.   The Midnight Man (1919)

15.   The Grim Game (1919) .... Mary Cameron

16.   Love's Prisoner (1919) (as Ann Kroman) .... Sadie, Nancy's sister

17.   The Husband Hunter (1918) (as Anne Kroman)

18.   The Rainbow Trail (1918) .... Fay Larkin

19.   Marked Cards (1918) (as Anne Kroman) .... Winona Harrington

20.   Naked Fists (1918) (as Ann Kroman)

21.   Her Decision (1918) (as Ann Kroman) .... Inah Dunbar

22.   An Honest Man (1918) (as Ann Kroman) .... Ruby Cushing

23.   The Shoes That Danced (1918) (as Ann Kroman) .... Mamie Conlon

24.   The Medicine Man (1917) (as Ann Kronan) .... Edith Strang ... aka Guardian of El Dorado (USA)

25.   The Tar Heel Warrior (1917) (as Ann Kroman) .... Betty Malroy

26.   The Midnight Man (1917) (as Ann Kroman) .... Irene Hardin

27.   The Flame of Youth (1917) (as Ann Kornan) .... Lucy Andrews

28.   The Gunman's Gospel (1917) (as Ann Kroman)

29.   The Birth of Patriotism (1917) (as Ann Kromarm) .... Mary

30.   All Balled Up (1915) (as Ann Kroman)

31.   The Woman He Married (1915) (as Ann Kroman)

32.   Borrowing Hogan (1915) (as Ann Kroman)

33.   The Truth of Fiction (1915) (as Anna Kromann) .... May Burton 

 

Kilde: Nordby Sognearkiv og Sønderho Sognearkiv

 


Gå til top

End Of Slide Box