Mitfanoe
De første beboere på Brinkhjem i Sønderho 

 

 

"Maagen" årgang 1950

 

 

De første beboere på Brinkhjem i Sønderho

ved Dyveke Junker Nielsen

 

 

EFTER et forfriskende bad i Vesterhavets bølger og en dejlig spadseretur gennem klitterne ind til Sønderho, kigger jeg en varm augustdag i det mest moderne hus i Sønderho, som dog er bevaret i den gamle Fanøstil med de afstregede mure og det smukke stråtag. 

Det er "Brinkhjem"" der ligger lige overfor kirken ved indgangen til Søn­derho by, og som tjener tiI hjem for de gamle derovre: 

En sprød klokke ringer fem, da jeg går ind ad den svære egetræsdør. For­hallen er, ligesom hele huset, lys og luftig, og de afdæmpede farver i træværket giver det hele et varmt og indbydende skær. 

Sejlskibet i forhallen minder een straks om, at det er i søfartens by man be­finder sig.

"Brinkhjem" er, opført i 1948 på ini­tiativ af læge Hakon Brinch, Roskil­de, og frk. Anna Brinch, der er en af de første beboere og en slægtning af Iæge Brink; fortæller, at der er noget så dejligt på "Brinkhjem" – glimrende pasning får vi gamle - og dr. Brink, der er født i Sønderho som søn af kaptajn Hans Brink, solgte et Brinkhjem, han havde ved Roskilde fjord, og beløbet derfor - 80.000 kr. - gav han til dette hjem i Sønderho - for som Anna

Brinch sagde: Hakon Brink har sagt til mig, at han ville ikke dø på en guldbunke. Sønderho kommune gav resten af beløbet til bygningen, der nu står som et smukt minde, og til gavn og glæde for de gamle i Sønderho.

 

 

image001h

 

 

     Frk. Anna Brink i døren ,til ”Brinkhjem”.

 

 

De første beboere på "Brinkhjem" er fru Ingeborg Anthonisen, enke efter tidligere lygtetænder Anthonisen på Esbjerg havn. Fru Anthonisen bærer, Fanødragten, og var i sine unge år en af de allerbedste til at danse Sønderho­dansen, men nu siger, fru Anthonisen: Nu kan jeg ikke mere, det er skidt med mig. Til jeg var 83, gik jeg hjemme i mit hus og passede det helt alene og vaskede endda selv lofterne, men nu er jeg glad ved at være her og blive passet og plejet.

Frk. Anna Brinch, der som datter af kaptajn Thomas Hansen Brinch, f. d. 19/12. 1869, bar fanødragten til sit 40. år. 

Frk. Brinch har været i huset forskel­lige steder i, sine unge dage, bl. a. i Varde og Esbjerg hos den gI. sejlmager Mathisens, Kongensgade, hvor nu P. S. Ankersens bor. 

 - Når vi sku have kogt torsk til middag, måtte jeg gå ned til havnen for at hente en spand frisk havvand til at koge fisken i, fortæller frk. Brinch. I et halvt år hjalp jeg på den gamle kro j Nordby, senere på hotel Nordby. Jeg var 5 år ved madlavningen. 

Videre fortæller frk. Brinch: "Det før­ste skib, far havde, blev bygget hos skibsbygger Dahl i Esbjerg for ca. 80 år siden. Vi boede i Esbjerg, da skibet, som kom til at hedde "Dorthea Kirstine Marie", blev bygget.

- Så har, du vel været meget ude at rejse, Annmost?

- Jeg har været i Hamborg og Kø­benhavn, men Amerika har jeg ikke væ­ret i, tilføjer Anna Brinch med ægte, jysk lune. I mange år passede jeg min mor sammen med min afdøde søster.

Mor blev meget gammel og blev til sidst blind.

 

 

 

Ude på den brede gang, hvorfra der er indgang til de forskellige værelser, 'den store opholds- og spisestue, køkke­net og badeværelserne, træffer jeg fhv. landpostbud Hans Meinertz Mortensen, der har gået post i 23 år i al slags vejr - i snevejr, hvor sneen gik helt op til halsen, fortæller Mortensen - jeg cyklede ikke, jeg gik byen rundt to gange om, dagen og kom, både med bud­skab om sorg og glæde - hørte nyt og fortalte nyt.

- De var altså en levende avis Mortensen ? 

- Ja, det kan man godt sige. Jeg fik jo som sagt hørt alle nyheder, når jeg kom rundt til folk. - Min kone og jeg opnåede at holde guldbryllup, men for 2 år side døde min kone, så jeg blev ene og var glad ved at komme hen på "Brinkhjem".

Vor eneste søn er bankfuldmægtig i Landmandsbanken i København. 

Fhv. styrmand og snedker Niels Poul­sen veksler jeg også et par ord med ude på gangen.

- Er De ægte sønderhoning, Poulsen? 

Ja, det er jeg, og Sønderho er det dejligste sted på jorden. Nu er jeg nær ved de 80. Jeg har passeret Ækvator 10 gange og Kap Horn 2 gange med sejl­skibe. Vi var gerne 6 måneder i søen på hver rejse og vi så, hverken land eller andre mennesker end de, der var, på skibet, så engang imellem gik vi og så os gale på hinanden. I 1917 gik jeg i land og lærte mig snedkerfaget. Min far

var snedker, så jeg har nok haft håndelaget derfor.   Snedker Niels Poulsen er også glad for at være på "Brinkhjem", og nu ringer gongongen, og alle beboerne haster til spisesalen for at indtage deres aftensmåltid. 

Foruden de førstnævnte bor enkefru Anne Nielsine Meinertz, frk. Petra Jes­sine Thøgersen, enkefru Maren Mathea Pedersen, fhv. husejer Ingv. Iversen, enkefru Emilie Jørgensen og fhv. vognm. Søren Larsen Petersen og hustru på "Brinkhjem"

Inden jeg går får jeg igen et øjeblik snakket med Anna Brinch i hendes hyggelige stue, fra hvis vinduer man, også kan se den gamle kammersanger Max Müllers velholdte hus med de hvidmalede vinduer, og Anna Brinch mindes det store arbejde, kammersangeren gjorde for Sønderhodagen og derigennem for bevarelsen af de gamle fanødragter og fanøskikke.

 

 
image003h

”Brinkhjem i Sønderho.”

 


Gå til top

End Of Slide Box