Mitfanoe
Kongebesøg i Sønderho

 

"Maagen" årgang 1953

 

Kongebesøg i Sønderho 

 

 

 

I MIN fader, P. Klemmensen Peder­sens erindringer fra gamle dage, findes følgende optegnelser om kong Frederik den Sjettes besøg i Sønderho i somme­ren 1836:

 

Da kong Frederik den Sjette i 1836 aflagde besøg på Fanø, kom. han efter et ophold i Nordby hen på formiddagen med sit følge til Sønderho, hvor kongen beså kirken, skolen og præstegården. Under opholdet i præstegården henvend­e en sømandskone sig til Hans Majestæt angående hendes mand, skipper Johansens internering med sit skib i Rendsborg, og bønfaldt kongen om hjælp til hans frigivelse, så hun kunne få ham hjem. Kongen ville dog ikke give noget fast løfte herom, men svarede: "De skal nok få ham hjem, lille kone, men retfærdigheden og loven må ske fyldest først. Efter besøget i Sønderho tog kong Frederik med følge over middag videre til Mandø. Min bedstefader, Peder Hansen Clemmensen der var bådskipper, fik det ærefulde hverv at sejle Hans Majestæt til. Mandø i sin evert, og sejladsen forløb udmærket.

 

Jeg husker fra min barndom, at vi i mit hjem havde en trappe, som vi kaldte kongetrappen, fordi den var blevet benyttet af kong Frederik ved turen til Mandø, og min moder fortalte mig, at trappen ved denne lejlighed var beklædt med rødt flonel ligeledes kahytten, hvori kongen opholdt' sig. Kongetrappen blev holdt i ære, indtil den, gik til af ælde. Min bedstefader fik en tid efter, antagelig ved kongens medvirken, stillingen som tøndelægger under vagervæsenet, efter ham overtog ,hans søn, skipper Hans Pedersen, denne stilling, og efter denne igen hans søn, skipper Jens, Hansen Pedersen, hvis søn, Hans Pedersen, igen fik den efter sin far. Sidstnævnte har nu været den tilsynsførende, ved Knudedyb vagervæsen i over 49 år, og har for lang og tro tjeneste modtaget Dannnebrogsmændenes hæderstegn; men da han for nylig har passeret aldersgrænsen 65 år, har han besluttet snart at tage sin afsked fra denne gerning, ,som nu har været udført af hans slægt gennem 4 generationer.

Maja Pedersen.

 

 

 


Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles