På vej ind i elektronikkens forunderlige verden.

Vi har fået radio!!!

Det var i begyndelsen af trediverne. Radiospredningen var kendt i København og landet over. Vi havde dog ikke råd til at købe en radiomodtager.
Men – men – men her på Fanø havde vi jo "Radio Jens".

Han var noget af en begavelse indenfor elektricitet og radiospredning. Ja – han var et teknisk geni.
Vi blev tilsluttet via et ledningsnet med en højtaler og den var billig at købe. Dertil betalte vi for at benytte ledningsnettet, som var såre enkelt. På granmaster var ledningen fastgjort via isolatorer og her blev den ene ledning til højtaleren fastgjort. Den anden ledning var tilsluttet jorden og ned i et vandførende lag. Det var ikke noget problem på Fanø, idet grundvandsspejlet lå ret højt.

Radio Jens havde en kraftig radiomodtager. Han boede i Nordby – nede ved "Svenskeren". På et tidspunkt kom Jens i strid med myndighederne og der blev lukket for elektriciteten (jævnstrøm), men så byggede Radio Jens en høj vindmølle og den kunne så levere den mængde strøm, der skulle bruges. Fra Radio Jens gik ledningerne ud til abonnenterne – ca. 100 i alt. Undertiden gik ledningen i stykker og så måtte man ud og sætte enderne sammen, men det gik meget fint.

Især var det galt i krigsårene, hvor spærreballonerne fra England med deres wirer "oversavede" ledningerne, så de lå ude på vejen i en stor ring sammen med de "oversavede" el ledninger.
Vores højtaler stod ovenpå et skab i vores stue mod syd, hvor vores store familie opholdt sig meget af tiden. Far tog mig på skødet og vi lyttede til radioen. Det var en fantastisk oplevelse, vi kunne følge med i begivenhederne i ind- såvel som udland, men også vejrberetninger og underholdning lyttede vi til. Af underholdning var det især "Familien Hansen", vi hørte.

Særlig i tiden efter 1933, hvor der skete store og truende ændringer i storpolitikken i Europa, blev nyhedsudsendelserne aflyttet med stor opmærksomhed og spænding. Nicolai Blædel, der var politisk kommentator ved et af dagbladene, blev der lyttet meget til ved disse udsendelser. Han var ikke populær i Tyskland, idet han var meget kritisk i sine vurderinger om forholdene i Nazi Tyskland.
Først efter krigen fik vi en radio, der ikke skulle tilsluttes Radio Jens's ledningsnet.

Vi oplevede også en revolution inden for medieverdenen, som vi langt fra ville tro kunne være rigtig, men vi var glade for Radio Jens og vor tilslutning til ledningsnettet. Som et kuriosum kan nævnes, at når ledningsnettet var brudt, kunne abonnenterne tale sammen og det blev brugt til mange aftaler. I begyndelsen blev der også sendt radio fra BBC, London: Her er London, vi sender på bølgelængde det og det osv. – da lyttede vi intenst.

Noget af tiden under krigen benyttede vi os af et apparat, som fætter Peder fra København havde bedt os at opbevare fra hans sommerhus, som han ikke kunne bruge under krigen. Det var en ganske god modtagelse, vi fik i disse år.
Danmarks radio udsendte kun på én kanal, hvor der altid blev annonceret: Danmarks radio, København, Kalundborg og Danmarks kortbølgesender.

Kilde: Nordby sognearkiv.