Pudse- & cremefabrikken i Nordby

Pudse- og cremefabrikken i Nordby


Apoteker C.F. Møller kom til Fanø i 1910 og forblev apoteker i Nordby indtil 1920, hvor han flyttede til Ringe.


moeller.cfApoteker Møller hørte til de mere driftige apotekere, der havde en bibeskæftigelse ved siden af at drive apotek. Én af de første apotekere, Fischer, havde også en bibeskæftigelse og drev saltværket i Nordby med stor dygtighed.


I C. F. Møllers tid havde apoteket til huse i den store bygning på konsul Lauritzens Plads, der tidligere var saltværk og brænderi. Apoteket blev i 1911 flyttet til Hovedgaden 55, enkefru Greibe's ejendom på Tinghustorvet, hvorfra det var flyttet i 1892.

 

 

C.F. Møller drev ved siden af apoteket en skosværte- og pudsepomadefabrik, der havde til huse i Hovedgaden 20, den ejendom som Krogården senere erhvervede og som nedbrændte i 1976. Her blev fremstillet så forskellige produkter som bagepulver, skosværte, pudsepomade m.m.creme

 

Fabrikken havde 2 fastansatte kvinder til det daglige arbejde. De fyldte skosværte i blikdåser og forskellige pudsemidler og lignende på flasker. De 2 sidste, der var ansat inden fabrikken blev flyttet, var en frøken Mette Holst og frøken Jenny Jensen.

 

Mette Holst kom senere ud til Fanø Bad, hvor hun stod for rengøringen af villaer før sæsonen og derefter tilsynet med og renholdelse af badevognene.

 

Apoteker Møller varetog ikke personligt driften af fabrikken, dertil var der ansat en hr. Thrue Nielsen, svigersøn af den gamle overlærer Holger Poulsen.

 

I juli 1918 indgik Møller og Thrue Nielsen et kompagniselskab og firmaet hed nu C.F. Møller & Thrue Nielsen Co. – Nielsen løste på samme tid borgerskab som fabrikant.

 

C.F. Møller flytter i 1920 til Ringe på Fyn og fabrikken flytter med. I 1921 flytter firmaet til Odense.
Der hvor fabrikken havde haft lokaler i Nordby blev købt af murermester Peder Bjerg og indrettet til bolig.

 

I foråret 1925 sælger Møller sin andel til Nielsen, der drev firmaet som eneindehaver til sin død i 1941. Firmaet videreføres som et A/S af 2 brødre – Alfred og Frode Nielsen til 1963.

 

kroslippen

 

Kilde: Nordby sognearkiv


Gå til top