Mitfanoe
En søsætning i 1919

Søsætning 1919


En lille fortælling om hvordan det gik for sig med søsætning af en strandet, mindre kutter, der hed "Haabet". Fortalt af Jens Hansen Iversen, født i Rindby d. 12. marts 1900 og død d. 25. januar 1984.


Der var 2 brødre – Knopper – hed de, der var strandet et godt stykke syd for "æ krydspæl" og var så gået fra kutteren.
J.S. Jensen den ældre må have været strandfoged dengang, så han arrangerede at få den sat i vandet igen og få den til Esbjerg – hvad han så ville med den – ved jeg ikke!
Det hele var godt tilrettelagt, og vi startede en dejlig sommerdags morgen meget tidligt. 8 mand på hestevogn med tovværk, taljer og en fladbundet pram oden gafler. Vel ankommen til havaristen gik vi igang med tilrigningen, så vi kunne få "Haabet" slæbt ned til lavvandet – så kunne det gå af sig selv, når vandet steg.


Jeg kan endnu huske, hvordan jeg beundrede, hvor snildt det gik med at få trukket den – ved hjælp af dobbelte taljer til træk – og hummerkasser til at stive båden af med.

Vi fik endda tid til at få formiddagskaffe!!
Nå, det gik fint med at få den ned til vandet og længe varede det ikke før vandt kom. Alt var bestemt.

Iversen.jh
Min fætter – P. Cl. Sørensen – havde været ude at sejle og Kristian Slagter havde været en tur med Søren Toft ude at fiske – så de var udpeget til at skulle ro ud til 2. revle til en fisker Hjejlesen, der var ankommet for at hente 200 favne tovværk, så de på den måde kunne få forbindelse. Jeg meldte mig frivilligt til at komme med, men det kunne der ikke være tale om – men så kom gamle J.S. Jensen i tanker om, at jeg kunne tage med for at øse, da båden ikke var tæt!


Det var begyndt at lufte og efter at årerne var blevet bundet i stedet for åregafler, begyndte sejladsen.

Hvordan det gik til – ved jeg ikke, men vi kunne ikke få den til at glide fra "Haabet" og J.S. Jensen begyndte at give hals. Jeg kom til at se, at Kristian ikke forstod at ro, så han blev sat til at øse. Det hjalp – vi kom godt i gang og der var efterhånden kommen bølger på.


Halvvejs ude sad vi alle i vand til haserne. Jeg prøvede at nynne: "Lette bølge" – men blev afbrudt af Kristian – han ville bare lade os vide, at om vi væltede, gik han lige til bunds, for han kunne ikke svømme!
Vi nåede omsider ud til fiskerbåden, der havde fulgt vores sejlads – han så lidt alvorlig ud, og jeg måtte fortælle ham, at vi kun var bønder. Vi fik stablet det nødvendige tovværk bag i båden og tilbageturen gik meget hurtigere . men jeg må indrømme, at vi landede som undervandsbåd!!

 

Mens vi havde været væk, havde de andre haft travlt med at stoppe de værste huller i "Haabet" med tvist og afgangen til Esbjerg kunne begynde og det gik fint.
Daglønnen var kr. 10 pr. mand – men jeg fik det dobbelte, kan jeg huske.


Nu er de alle borte, men med min fætter har jeg sommetider snakket om den gang vi satte "Haabet" i vandet igen.
Jeg har siden været med til søsætninger fire gange mere, men den første gang huskes altid bedst.

 

Kilde: Nordby sognearkiv

 

 


Gå til top

End Of Slide Box