Folketælling på Fanø i 1787 og 1987

I år, 1987, er det 200 år siden den første folketælling fandt sted. Vi er i besiddelse af de 2 folketællinger for hvert sogn i sognearkiverne. Sønderho arkivet har "fejret "jubilæet ved en udstilling, hvor man har indtegnet den vej, sognepræsten er gået, da han gik gennem sognet og omhyggeligt noterede hver husstand op med:
Fulde navn, stilling i familien, alder, gift, ugift, enke, håndværk, næringsvej hvad de levede af. Derved får vi en række værdifulde oplysninger, ikke mindst for de mennesker, der søger viden om deres slægt. Her anføres f. eks. om det er mandens eller konens 1. – 2. eller 3. ægteskab, om det er mandens, konens eller deres fælles børn m.m.

Hvad får vi ud af det i Nordby?
Jo, en sammentælling viser, at der i Nørbye sogn boede 1192 mennesker, hvoraf de 536 var mandlige og de 656 var kvindelige beboere. Til sammenligning boede der i Sønderho 777 menneske på samme tid – 1787.

Årsagen til det lavere antal mandlige beboere skal nok søges i øen hovederhverv; skibsfarten, som hvert år – ifølge sagens natur – krævede mange dødsofre. Søfolkene var udsat for mange: at dø efter styrt fra rigningen, at falde overbord og drukne, at dø af smitsomme sygdomme i udlandet eller hjemme. Ja, selv fiskeriet omkring øen krævede sine ofre, som det fremgår af kirkebøgerne.

I forbindelse af rejsningen for søfolk fra Sønderho, der ikke kom hjem og blev begravet, foretog man en optælling af disse, vist nok tilbage til ca. 1750. En lignende optælling har mig bekendt ikke fundet sted for Nordbys vedkommende.

Hvad var det så for mennesker, der boede i Odden (Nordby) dengang?
Ja, det bliver hurtigt klart, at de fleste havde tilknytning til havet:

Desuden var der en del kvinder, der havde et arbejde, simpelthen af nød, idet socialvæsenet dengang jo ikke var udbygget som i dag. Derfor måtte enker og ugifte kvinder skaffe sig en indtægt. Vi ved fra bl.a. N.M. Kromann, at en del kvinder arbejdede for Ribe købmændene ved at spinde og væve, hvorfor nedenstående tal ikke kan forbavse så meget.

Endelig kan vi opregne nogle mennesker, der sikkert ikke har haft det godt dengang, atter noget, der fortæller os om de sociale vilkår. Det anføres, at der er 2 vanvittig, en mand og en kvinde (datidens sindslidende), at der er 2 "gebrækkelige" mænd og en kvinde. Desuden har man et kvindeligt "hospitalslem", der ovenikøbet er blind og 2 kvindelige vanføre. Sluttelig kan vi gøre op, at der er 12 beboere, der modtager almisse og det er alle kvinder. For dem må det have været en frygtelig tilværelse, for det betød jo, at de levede på deres medmenneskers nåde og barmhjertighed.

Når man kigger på folketællingslisten, er det ikke alle disse mennesker fra de arbejdende klasser, der står øverst. Nej, det er embedsmændene:
Præst, degn, skolemester, birkedommer, toldkontrollør, der indleder rangfølgen.
Præsten Hans Friis blev i 1777, 22 år gammel, kapellan hos faderen, Niels Friis, og overtog i 1779 faderens embede. Faderen boede i 1789 stadig i præstegården hos sønnen.
Sognedegnen, Laurids Fischer, havde tiltrådt embedet i 1763, og da den "nye" kirke blev bygget i 1786, føjede man 2 fag til degneboligen – til skolebrug.
Christian Engelstoft af den kendte Engelstoft slægt var i 1772 blevet birkedommer, i øvrigt som den første jurist. Han var desuden herredsskriver i Skads- og Gjørding-Malt herreder. Senere blev han skifteforvalter og forligskommisær.

Consumentcontroleur Jens Ørsted var i 1786 blevet forflyttet til Sæby, men hans kone og børn bor her endnu. Ørsted dør i 1810, hvor præsten i kirkebogen giver hans dødsdag en kedelig anmærkning:
"Han levede og døde som et svin."

Blandt dem, der rangerede højt på listen og dermed i anseelse i det lille samfund, de privilegerede krofolk var: Niels Jacobsen og hustru Ane. Han var nemlig ikke bare kromand, nej, han havde en masse initiativer, som kom mange mennesker til gode, idet det gav arbejde til mange. Han var storskibsreder, havde anparter i adskillige skibe, var storhandelsmand, satte skibe på robbe(sæl)fangst i det Nordlige Ishav osv. Ja, hans driftighed sporedes ikke blot på Fanø, men i hele området.
Han får bevilling på færgefart mellem Fanø og fastlandet, jfr. H.P. Sonnicksens stykke "Kvindesind og færgefart", som er blevet opført under Fannikerdagene.

En anden kendt borger var Lorentz Holst, der får det første rigtige store byggeri op at stå, efter at han fra Altona slår sig ned i Nordby, hvor han efterhånden bygger 48 skibe.
Og her i folketællingen møder vi de gamle Nordby navne, som for mange synes mærkelig: Ellen, Grethes, Vognspiel (Vognsbøl), Esberg, Rødhus, Fannikker osv., navne, som i de følgende år præger det lille bysamfund.

For dem, der gransker i deres slægt, vil der uden tvivl være mange oplysninger at hente i disse folketællinger.

Skrevet af Børge E. Hansen og udgivet i Fanø Lokalhistoriske Forenings medlemsblad, 1. udgave i december 1987.

Kilde: Nordby sognearkiv