Mitfanoe
Begivenheder fra barndommen ca. 1910

 

 

 

Begivenheder fra barndommen

 

Af tidligere sognerådsformand og borgmester Marius Sørensen, født den 29. december 1904 i Nordby. Marius Sørensen var meget levende optaget af lokalhistorien og gav selv mange bidrag til forståelse af fortidens historie.

 

 

"Trommanden"

 

trommeslager

Billede Nordby Sognearkiv

 

 

Den første, jeg husker, var Jens Brinck, far til fhv. vognmand J.N. Brinck. Han gik med den store tromme og bragte kommunale bekendtgørelser så som skatters forfald og lign. I det kommunale arkiv har jeg fundet gamle skrivelser fra omkring 1840--55, der blev påtegnet ”Bekjendtgjøres ved Trommeslagning". Efter Jens Brinck blev, så vidt jeg husker murer Hans Sørensen kommunebud og trommeslager.

 

 

trommemanden

 Billede Nordby Sognearkiv

Murer Hans Sørensen

 

 

Der er noget der tyder på at forrige tiders "Budfoged" også var trommeslager. Under krigen 1914-18 blev der sprængt mange ilanddrevne miner på stranden, hvilket ofte forårsagede at mange ruder blev sprængt af lufttrykket. Jeg kan huske, at trommeslageren ved flere lejligheder advarede folk og henstillede, at man åbnede vinduerne i den tid minesprængninger stod på. Hans Sørensen havde en vis messetone, når han råbte de kommunale bekendtgørelser ud. Når trommanden gik gennem gaden, kom folk ud i dørene eller åbnede vinduerne for at høre, hvad der blev udråbt. Jeg husker, at der så ofte blev sagt "Hyss,- vi skal høre trommanden".

 

Efter Hans Sørensen fik vi vist ingen fast trommand, jeg tror, matros Ejner Sørensen forsøgte sig en tid. Så fik barbermester Fr. Hansen trommen overtadt, han var musiker, og trommen blev brugt i det musikorkester, der var med til at sætte feststemning over dagene efter 5. maj 1945.

 

 

"Klokkemanden"

 

 

Han var ikke "kommunalmand", men kunne lejes af alle, der ønskede en meddelelse bragt til beboernes kundskab.

 

Den første, jeg husker, var Jens Jørgen Mathiasen - eller ”Jens Jørgen Klokmand”, som han blev kaldt. Han var vist broder til den Mathiasen, der boede i Mellemgaden. Far til kapt. Hans N. Mathiasen, fyrskibsmatros Marius Mathiasen og arbejdsmand Harald Mathiasen.

 

 

B1520-8 ae-Klokmand Niels-Ma

Billede Nordby Sognearkiv

 

Jeg husker ham dunkelt, han havde en stiv arm og derfor en egen måde at holde klokken på. Jeg tror også han brugte uniformskasket, og han var vist lidt evnesvag.

 

A590 klokkemand Hans-Joergen

Billede Nordby Sognearkiv

 

Hans efterfølger hed Hans Jørgen Nielsen. Han havde klumpfod og var døv, men kunne dog gøre sig forståelig, selv om hans tale var meget uklar. Han var dog en god klokmand og var i mange år en af byens virkelig gode originaler. "Fisk o' æ Skibbrou - Kjød o' æ Torre - tabte sager- og meget andet. Han var også en slags pedel på Navigationsskolen. Boede hos en onkel Niels Frank på Lodsvej. Levede sine sidste år på De gamles Hjem.

 

 

 

"Hjøwerdrengen"  med tudehornet

 

hyrdedreng

 

 

 

Hvor ofte har det ikke lydt fra mor til os: 'Drenge, nu skal l op, ae hjøwer har tut. Så vidste vi, det var på tide at komme op for at komme i skole. Eller når vi kom for sent hjem til

"thetid", og vi undskyldte os med, at vi ikke vidste, hvad klokken var. I har vel hørt der

blev tut til æ hjøwer?". Så var der ingen undskyldning, for når hjøweren havde tut til aften, var klokken 5 – 5 ½, og så måtte vi vide, det snart var tid at finde hjem (fra havnen).

 

 

Færgens ankomst

 

B1630-200 Faergebroen-Nordb

 Billede Nordby Sognearkiv

 

 

Dagens store begivenhed var 6.30 færgens ankomst især i sommertiden når der var rykind af feriegæster. Som regel var det hjuldamperen ”Esbjerg”, der kom planende med kapt. Jessen ved roret. Der var både 1. og 2. Klasse. Badegæsterne kom altid på 1. klasse. Færgen lagde til ved Færgebroen, der nu er forsvundet. Een matros var placeret for og een agter i færgen. Når færgen var ud for broen blev der fra matrosen i forstavnen kastet en kasteline med hesteknude i tampen. De mange tilskuere måtte selv tage sig i agt, at de ikke fik knuden i hovedet. Hvis færgeportøren, der altid modtog de ankomne færger, fik fat i kastelinen, halede han den ind og fik efter linen en trosse ind på broen. Når så en lignende forbindelse var etableret agter, lykkede det ret hurtigt at få færgen lagt til broens slæbested, der var en forsænkning på kajen af hensyn til tidevandet.

 

Færgeportøren var "Sonnick", fhv. sejlskibsfører S. Sonnicksen, han havde snore på kasketten og var det meste af året i solide søstøvler. Så brølte Sonnick: "Væk knægte -pas på tæerne for nu kommer landgangen. Derefter btev landgangen smidt op på færgen,. og ilandstigningen begyndte. Ofte var der tilskuertrængsel, så passagererne dårligt kunne komme fra borde, men "Sonnick" skulle nok få fok til at flytte tæerne. Hvis da kke Visby -politibetjenten - var tilstede, høj, bredskuldret, med skulderkappe og stok. Flyttede vi os ikke hurtigt nok, så hjalp Visby med stokken.

 

l sommertiden var "Meyer" altid med de færger, der bragte badegæster enten til eller fra øen. Han var hotellernes servicemand på banegården i Esbjerg, hvor han modtog gæ­sterne fra ind eller udland, sørgede for deres bagage o.s.v. - Hvem husker ikke Meyer med det røde overskæg, mens han overvågede gæsterne og deres kufferter. Han var i fuld uniform, med snore og liberi. Han tilkaldte ved ankomsten bussernes kuske, for hvert af de store badehoteller havde jo deres egen hestebus. Så blev bagagen hevet over rælingen, ind på broen og af kuskene op i busserne. Meyer skulle jo sørge for tre til fire hotellers gæster med bagage. Og helst sådan, at der kom noget i den 'hule hånd'. Jo der var liv og charme, når" æ damper kom o klok' saejs’.

 

 

 

Postvognen til Færgen

 

l den tid Posthuset var der, hvor nu Apoteket er, blev al afgående post kørt på en stor tohjulet trækvogn fra Posthuset til færgen ad vejen ned ved Brink Hansens. En af færgens matroser var Karl Nielsen "Tyk Karl”, (til forskel fra "Løkkens Karl"). Færgeriet var ikke altid præcis med afgang, man ventede på posten. Nar så Karl kom susende ned ad Slippen, så var der kommet fart på, og så vidste man, at nu blev der snart afgang. På samme måde blev posten naturligvis kørt op til Posthuset

 

 

Postmesteren

 

B1199 postmester Marolly

Billede Nordby Sognearkiv

 

Postmester Marolly

 

Et tidsbillede, som nu er forsvundet, var postmesterens køretur til Kabelhuset i Rindby. Fra Kabelhuset går jo kabel til Frankrig, og dets tilsyn sorterede under Nordby post­mester. Jeg husker når Marolly og senere Enné med frue og evt. gæster kom kørende i drosche søndag over middag for at foretage inspektion af Kabelhuset. Det så godt ud og gav byen et lille strøg af fornemhed.

 

 

Postdiligencen til Sønderho.

 

postvogn

 

Den gule postvogn med Niels Kusk eller Post Niels på bukken var også et fast billede i byens liv. En gang daglig i hver retning kørte posten fra Færgegården og så via Posthu­set til Sønderho. I 1918 blev postvognen afløst af en gammel personbil, der blev forløberen til de moderne busser, der kører mange dagtige ture i hver retning. Udenfor vort hus gik rendestenen over Hovedgaden, og renden var overdækket med en tyk planke, der lå i flugt med gaden, men når en vogn kørte over, gav det altid en kort bulderlyd.

 

 

 

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles