Skonnertbriggen ”Maya” af Fanø, NQMB, FOS4731-7, Fiskeri- og Søfartsmuseet.
”Skonnertbrig MAYA, som målte 178 tons br., blev bygget i Nordby 1876 af H. J. Bolwig til et rederiaktieselskab ved Jens Hansen Svarrer, Nordby.
På en rejse fra Rio Grande do Sul til Falmouth for ordre kom Maya ud for at grundstøde på Barren, men det lykkedes at komme klar, hvilket var ret sjældent på dette vanskelige sted.
Herom fortæller skibsdagbogen:
„Om morgenen den 16. februar 1878 bugseredes skibet fra sin ankerplads inden for Barren for at stikke til søs. Efter at skibet havde tilbagelagt ca. halvdelen af distancen, skete der det uheld, at bugsertrossen sprængtes, og Maya kom på grund på sydøst-banken, men det lykkedes en orlogsmand, som befandt sig i nærheden, at bringe skibet flot, og rejsen kunne fortsættes, efter at det var set efter i nådderne.
Den 22. februar 1879 var Maya på rejse fra spansk havn til Rio Grande med en ladning vin og lå til ankers i nærheden af Almeria. Herunder blæste det op. Skibet mistede sine ankre og drev i land og forliste.
Kilde: F. Holm-Petersen, Fanø Sejlskibe, 1956”
Mønstrede d. 8. januar 1877 i Esbjerg og afsejlede en af de følgende dage. Ankom Middelsbro i januar. Efter udlosningen indtog vi en ladning asfalt gadebeg til Cette, Sydfrankrig, hvortil vi ankom i april. - Efter udlosningen i Cette blev skibet kølhalet og fik ny kobberbeklædning under bunden til ballastdybgående.
Imellem tiden blev skibet befragtet derfra med en ladning vin (Sherry) og et lille parti salt til Pemambuco. Brasilien, hvortil vi vistnok ankom i juli måned. - I Pemambuco lossedes ladningen og vi fik atter ladning, saltede huder og skind, bestemt til Havre i Frankrig. Hele ladningen bestod af heste huder og en del horn, disse blev brugt som mellemlag (genering) mellem skibet indvendig og huderne, de var meget ilde lugtende, før de kom i skibet. De blev saltede med saltlage og salt, som ved anden saltning.
Vi ankom vistnok til Havre i september måned. og lossede ladning; indtog atter ballast og sejlede til Newport, Bristolkanalen. Efter ankomsten lossede vi ballasten og fik en ladning kul om bord, bestemt til Rio Grande du Sul, Brasilien.
I Newport var nogen uenighed imellem kaptajnen og mandskabet, over at en matros var bleven afmønstret og vi andre ville gå fra skibet, og vi besluttede da at rømme alle sammen, som skulle foregå, da skibet den sidste aften lå klar til at sejle ved dokgaten; det var også sket, hvis ikke en betjent havde gået på kajen hele den time vi lå der, for at vente på højvande, for at komme ud af dokken; men det kan godt være, at det var bedst for os selv, at vi ikke kom af sted; thi så havde man næppe kommet hjem mere.
Rio Grande havn
Rio Grande do Sul
Skibet var fragtet med saltede huder og horn. og fik derefter en del af lasten i Sul, og sejlede derefter over til Rio G. du Nord, hvor vi fik resten af ladningen om bord. Da vi havde hele ladningen om bord, afsejlede vi fra Nord til yderbarren, hvor vi lå i flere dage på grund af, at der var for lidt vand, og derfor ikke kunne komme til søs, og efterhånden samledes der sig flere og flere skibe ved, eller indenfor Barren. vandstanden blev daglig signaleret fra fyrtårnet, og af og til slap .en af de lidt mindre dybgående fartøjer ud.
En dag blev der signaleret fra fyrtårnet, at der var så mange palme vand på Barren (Palme: brasiliansk mål), at vi kunne komme ud.
Fra skibet blev signaleret efter slæbebåd, og gjort klart til at gå til søs. Slæberen kom også efter nogen tid, og vi kom under slæb udefter, men da vi kom ud mod Barren blev der fra fyrtårnet givet signal om en mindre vandstand, og da damperen ville dreje rundt med os, for at gå ind igen, sprængtes slæbetovet, og den svære udgående strøm, satte da skibet i et øjeblik ned på sandbanken i læ, hvor det kom til at ligge tværs i den stærke udgående strøm, og dønningen ind fra søen over banken og huggede temmelig hårdt mod bunden. Vores slæbebåd fik tovet om bord igen, men kunne ikke rokke os imod den svære strøm på siden. Efterhånden kom der 2 andre slæbedampere til for at hjælpe, dog først efter ca. 6 timers anstrengelse, da strømmen var aftaget en hel del, og vandet vistnok havde begyndt at rejse lidt, lykkedes det at få skibet af grunden. Havde det ikke været nyt og stærkt, havde det næppe holdt sig tæt, og ej heller næppe kommen derfra mere uden at blive vrag.
„Maya" blev derefter slæbt ind til Rio Grande du Nord og ladningen blev losset i land i pakhus, det kom derefter over til du Sul, hvor det blev kølhalet, blev kalfatret overalt, fik ny kobber under bunden, fordi det som havde været under, var meget gået tabt, og resten var rynket, bulet og løs, fik også flere nye kobberbolter, hvor de tidligere havde taget skade eller havde givet sig
.
Kølhalet: rensning og reparation af bunden.. Dette skete ofte ved at krænge skibet ved hjælp af taljer..
Nordby havn 1915. Skib der bliver kølhalet.
Kobberforhudet: Beskyttelseslag af kobberplader for at undgå angreb af pæleorm, begroning og anden form for beskadigelse af den nedsænkede del af skroget. Plankerne forsynes inderst med et lag af filt, karduspapir eller sejldug; derefter sømmes kobberpladerne på med kobbersøm.
Denne reparation skal have kostet assurandørerne hen imod 32 tusinde kroner.
Efter endt reparation indtog vi atter vores ladning over i du Nord, og sejlede derfra, da skibet var søklar, bestemt til Falmouth for ordre, gik så vidt jeg husker til søs sidst i maj måned, dengang kom vi heldig over Barren.
Nåede bestemmelsesstedet uden nogen nævneværdige tildragelser på rejsen. - I Falmouth fik vi ordre til at gå til Liverpools River med lasten og ankom dertil alt vel ! - I Rancom hvor vi lossede forefaldt en lidt morsom scene, som vores ungmand, J. Ågård var mester for; men er dog ikke passende til at indføre her.
Da skibet var udlosset, blev det slæbt til Liverpool, hvor mandskabet blev afmønstret, så nær som J. Ågård, der for sin forseelse i Rancom måtte blive om bord indtil videre.
Blev afmønstret fra „Maya" i Liverpool d. 6. august 1878 og sluttede min sejlads i danske skibe for en tid.