En Fanøskipper fortæller - H. P. Thomsen - del 5

 

Hyre på udenlandske skibe som matros

 

 hudson

 

 

 

 

Efter ca. 8 dages ophold i land eller ferie, møn­strede jeg ud igen fra Liverpool med fuldskibet „Hudson" af Porsgrunn (Norge). Skibet var bestemt til New York i ballast og havde desuden en del tom­me petroleumstønder i lasten. rejsen til New York foregik uden nogen nævneværdige tildragelser, und­tagen at vi kun så kaptajnen på dækket én gang hele rejsen og mandskabet var vi flere nationer. Jeg og én af mine tidligere kammerater fra „Maya" var dansk. hyren: 2 pund 15 shilling.

Efter ankomsten lossedes tønderne og ballasten i Brooklyn og skibet kom derefter op på North River ud for 66de Gade, New Yorkside, hvor det indtog en ladning petroleum i tønder, bestemt til Antwerpen.

Ved ankomsten rømte en del af mandskabet og vi fik før afsejlingen andre folk i deres sted.

Rejsen til Europa gik så nogenlunde heldig, dog ikke uden storme og dårligt Vejr, men det var jo også efterårsdage.

Ved ankomsten til Antwerpen blev de fleste af mandskabet afmønstret d. 5. december 1878. - Her kunne skrives meget om forholdene med mandskabet om bord; disse petroleums parketter, som kun ude­lukkende i den tid, sejlede med petroleum fra Ame­rika til Europa og til dels om over igen til Amerika

 

 

antwerpenhabour

 

 

Antwerpen havn.

 

 

Der var en del søfolk, som var inde i den tråde, at de mønstrede i Europa, 1 måneds forskud, røm­te i Amerika og mønstrede igen i Amerika med et andet skib til Europa med 1 måneds forskud, men da de altid var skyldig fer logi, når de fik denne forskud i form af en Nete, havde de aldrig penge til klæder, og dette kom som oftest meget til at gå ud over de af mandskabet, som havde noget tøj; thi de kunne godt vente, at hvad de ikke lå med på i køjen, var lånt ud, når de skulle på dækket. -Værst gik det gerne ud over søstøvler og olietøj, også ting som tobak, skulle man helst have i lom­men for ikke at miste det.

Da vi blev afmønstret i Antwerpen, var det min og den tidligere omtalte kammerat fra „Maya", me­ning, at vi ville rejse hjem, men da vi ikke kunne få nogen chance med en damper til en dansk havn, efter at vi forgæves havde ventet derpå i omtrent 5 dage. besluttede vi at blive og tage hyre igen.

 

 

Med fuldrigger ”Georg Bell”

 

georgbell

 

 

 

Dagen efter vi havde taget denne bestemmelse, om morgenen, kom den engelske shippingmaster i vores logi og manglede hårdt en mand til det engel­ske fuldskib „Georg Bell'' af Jarmouth, U.N.S., som skulle sejle den dag. En italiensk matros havde truk­ket sig tilbage. - Jeg blev hyren tilbudt, men havde slet ikke mod på denne hyre, thi jeg var bange for at gå ud som matros, og denne nations skibe havde et dårligt ry på sig, men. da flere af mine kamme­rater fra „Hudson" skulle med dette skib, fik de mig overtalt til at gå med. Klokken 9 fmd. mønstrede jeg og skulle møde om bord klokken 10 formiddag. d. 10.12.1878, og sejlede med det samme så snart vi var kommen om bord, med. slæbedamper for og lods om bord. Skibet var bestemt til Delaware for ordre. hyren var 3 pund.

Vi havde en lang, stormfuld og besværlig rejse over Atlanten, 79 dage, men kan også her tilføje: at vi burde have gået syd på til vi havde fået N.Ø.-passaten og med denne sejlet vest over, i stedet for at gå lige over fra Canalen i denne årstid, og vi måtte dog til sidst søge syd på i bedre vejr for at komme vest på og også for at få bedre lejlighed til at få vores mange iturevne sejl repareret. Og proviant blev også lidt den sidste tid af rejsen.

Spektakel og slagsmå! var der jævnlig om bord, især mellem 1. styrmand og nogle af de mest rå Yankeesailors, men det var jo dengang moden i dis­se skibe, dog ikke just hyggelig for folk, som ikke havde Interesse for den slags oplevelse.

Ved ankomsten til Delaware (Baltimore River) fik vi ordre til Philadelphia og nåede til indsejlingen i løbet af et par dage. På Riveren op til Philadelphia var der meget Is, men kom dog ved hjælp af en slæbebåd og lods uden uheld op til Peintbrigh (En petroleums plads nær Philadelphia), hvor vores ballast blev losset i land.

 

 

 

Den første nat rømte den største del af mandska­bet, om det så var kahytsdrengen og bådsmanden, så forsvandt de med de andre, i alt 12 mand, så vi blev kun 5 mand tilbage. 1ste styrmand blev afmønstret på grund af at hans kone lå syg. Kap­tajnen og hans kone forsvandt også i land, formo­dentlig boede de på et hotel, thi vi havde streng vinter.

Vi 5 havde ikke til hensigt at rømme og heller ik­ke senere fortrød vi at vi blev, thi nu var vi ikke fle­re, som de ønskede at beholde om bord, til vagt og andet skibsarbejde, vi fik derefter en god forplej­ning og blev heller ikke overanstrengt med arbejde i denne måneds tid vi lå der. Vi fik et par nye roder sat op, og fik noget mild skibsmands arbejde gjort ved egen hjælp, som trængtes til efter den be­sværlige rejse vi havde haft over Atlanterhavet.

I tiden vi lå i Peintbrigh blev skibet ladet med petroleum i tønder (urenset petroleum) og var be­stemt til Brake på Vesserfloden.

Da skibet var færdig, kom nyt mandskab om bord også styrmand. rejsen til Europa var ikke lang og vi ankom til Brake d. 10. april 1879, - blev afmøn­stret samme dag.

Kan her tilføje: at havde overrejsen været fuld af besværligheder og uenighed imellem officererne og mandskabet.

Til Philadelphia havde vi som ballast pibeler og tomme petroleumstønder. Om rejsen over Atlanter­havet er intet at bemærke. - Ved ankomsten til Philadelphia blev ballasten losset ved Byen og skibet blev derefter slæbt til Pentbrigt, hvor det indtog en ladning petroleum i tønder bestemt til Triest i Østrig,

Da skibet var færdig kom 2 nye mand om bord i stedet for 2 som rømte ved skibets ankomst.

Rejsen over Atlanterhavet, gennem Gibraltar Stræ­det, Middelhavet og Adriaterhavet til Triest, foregik uden nogen nævneværdige begivenheder.

Efter losningen i Triest, fik skibet en del gammel jernbaneskinner om bord som ballast og en del sve­sker i store fustager. Resten af skibsrummet blev fyldt med tomme petroleumstønder. - Med denne last skulle vi til New York. rejsen dertil blev me­get besværlig på grund af efterårsstorme. - I New York blev ladningen losset på forskellige steder, både på sydsiden af North River og på byens si­de.

Efter endt losning blev skibet slæbt til Green Point på Østriver, så ved denne lejlighed kom vi under den store Brooklyn Broen, som var meget in­teressant.

 

 

brooklyn-bridge-1920

 

 

Brooklyn Bridge er en af tre broer som binder bydelene Manhattan og Brooklyn i New York sammen. Den strækker sig 1834 meter over East River, hovedspændet over selve vandet er 486 meter, noget som gjorde den til verdens længste hængebro da den stod færdig i 1883.

Brooklyn Bridge er en af de ældste hængebroer i USA, og var den første bro af denne type i verden som blev konstrueret med stålkabler. Broen tog fjorten år at bygge, og 27 arbejdere mistede livet under bygning af broen. Den er opført i nygotisk stil, med karakteristiske spidse buegange gennem de to tårne

 

 

Efter at skibet havde indtaget en ladning petro­leum i tønder der, afsejlede det til Bremerhaven, hvortil vi ankom uden at der forefaldt noget særligt på rejsen. Jeg blev her afmønstret d. 17. marts 1880.

Med ovennævnte skib, blev jeg, få dage efter vi vare gående fra Bremerhaven, udtaget til 2. tøm­mermand om bord, og var ved dagligt arbejde kun beskæftiget hos tømmermanden hele rejsen. Matros ­hyren var dengang 45 M.

Efter afmønstring gik jeg sammen med nogle kam­merater i vores tidligere logi i Bremerhaven, og ef­ter nogle dages forløb mønstrede jeg igen med fuldskibet „Dana Doloris" af Bremerhaven, der skulle gå til Ostindien, men da vi først skulle om bord 4 dage efter mønstring, rejste jeg en tur hjem til Fanø.

Her var jeg hjemme hos forældrene i 1 ½ døgn, og rejste så. igen over til Bremerhaven. - Da jeg kom til Bremen traf jeg en af kammeraterne, som fortalte mig, at skibet „Dana Doloris"s bestemmelse var bleven forandret således, at det skulle gå til Hamborg for at laste, og der skulle kun besætning om bord dertil for røn, for ikke at ligge med hele mandskabet om bord i Hamborg under lastningen. -Det påmønstrede mandskab blev da som godtgørelse tilbudt hyre med et andet af samme rederis skibe, som også skulle til Ostindien. De andre af mine kammerater havde mønstret, da jeg kom tilbage og havde også sørget for, at holde plads åben til mig, så jeg kunne mønstre når jeg kom tilbage.

Hyre med barkskibet ”Schmidt” af Bremen 1880

 

 

singapore

 

 

 

Dette skib var barkskibet „Smidt" af Bremen, og jeg kom om bord den 27. marts 1880 i Bremerha­ven. Herfra sejlede vi samme dag i ballast til Cardiff England. hyren var 45 Mark pr. måned. - I Cardiff indtog vi en ladning kul bestemt til Singapore, In­dien.

 

 

cardiff

 

 

Cardiff, Wales

 

 

På rejsen til Singapore i det Indiske Hav, lidt efter vi havde passeret Cap det gode Håb, mistede vi en del af rigningen og næsten alle vore sejl i en cyklon. Heldigvis kom ingen af mandskabet til skade. Det tog os flere dage, førend vi fik rigningen nogenlunde ordnet og andre sejl underslået, så vi kunne komme under sejlads igen, thi skibet lå sta­dig tværs i den urolige sø og rullede, så arbejdet var meget besværligt.

Vi havde mistet begge bramstænger og klyverbom, og måtte kappe det meste af alt, som hørte dertil af rigning, både løst og stående fra os., for at få det klar af skibet, som lå omtrent som i et edderkop net med hele det nedfaldende til alle sider uden­bords, og bumlede mod skibets sider. Der blev også lavet bramstang og syet et nyt bramsejl (stort, thi de reserve dobbelte bramsejl vi havde var for små}. Det var meningen, at stangen med dette sejl skulle have været op i stortoppen, men førend vi kom så vidt, blev det opdaget, at stormastestangen havde et brud oppe i skivgattet til mærsefald. Den nye stang med sejl blev så anbragt på for toppen. Det­te store sejl på for toppen alene, så lidt ejendom­melig ud med hensyn til sejlføring, men det gjorde god nytte. - Senere er intet at bemærke om resten af rejsen til bestemmelsesstedet,

I Singapore, da ladningen var losset, fik skibet ny rigning af alt, som var mistet og itu, ligeså en del nye sejl. Under arbejdet med at sætte den nye rigning op, faldt en mand ned fra stormasten og slog sig ihjel, han blev begravet samme dags efter­middag og fik en pæn begravelse. Foruden hele ski­bets mandskab, på én mand nær, som blev om bord som vagtmand, mødte der også på kirkegården mange europæere, hvor der blev holdt en rørende ligtale af en tysk præst, og derefter en tale af den tyske konsul om bømenes længsel efter hjemmet og forældrenes tanker, som fulgte bømene ud i det fjeme på deres farefulde rejser. Den forulykkede var fra Bayem; den samme mand, som jeg mødte i Bremen, da jeg kom hjemmefra. „Schmidt" var 3. skib vi var sammen i, og jeg kan sige om ham, at han var en rettænkende og god kammerat.

I hans sted fik vi en hollandsk matros, som var rømt fra en hollandsk Manuar i Batavia. - Foruden ham fik vi 2 andre om bord, som også var rømt fra den hollandske marine: den ene var en stor dreng (hollænder), den anden var en Bayem, skrædder af profession.

I Singapore fik vi en ladning om bord af mange slags produkter såsom congosago, peber, sagomel, gambia, ris, spanskrør o.m.a. ting. Da skibet var lastet gik vi til søs, bestemt til London. Her kunne fortælles om en lidt morsom scene ved en landgangs dag i Singapore, som jeg dog vil lade vente til senere.

 

 

Kurs mod London – skørbug om bord

 

london

 

 

 

De første 3-4 dage i søen holdt jeg arbejdsvagt. indtil skibet i et og alt var sø klart, derefter havde jeg vagt om vagt hele hjemrejsen. Vi havde ca. 1 måneds rejse ned til Sundastrædet og i alt 195 dage til London så rejsen blev lang og heller ikke uden sørgelige begivenheder. -

På rejsen til Cap det gode Håb og rundt denne, passeredes intet nævneværdigt, men efter den tid be­gyndte skørbugssygdommen at vise sig imellem os, og denne sygdom tog hurtigt til, særlig vores 1ste sejlmager (dansk) og vores 2den tømmermand (Altonaer), Sejlmageren fik tillige vattersot og tømmer­manden var brystsvag. De døde begge to samme dag, d. 8. februar og deres lig blev sænket overbord samme dags aften på den måde: skibet blev dre­jet til vinden og bak så farten var af det. Flaget blev hejst på halvstang. Ligene som var indsyede i sejldug, blev lagt på en lejder med den ene ende ud over lønningen, og da der var bedt en bøn og sun­gen en salme, blev lejderen vippet og liget gik udenbords og sank. Et lig ad gangen blev sænket, og flaget sænket 3 gange som farvel, og skibet der­efter igen lagt på kurs. Skibet var den dag om­trent midtvejs imellem St. Helene og Assencion.

 

 

 

Skørbug er en sygdom der skyldes mangel på C-vitamin (L-askorbinsyre). Sygdommen medfører hudblødninger, opsvulmen og blødning i tandkødet og på knoglernes yderside, appetitløshed, vægttab og træthed. Dette kan også medføre at tænderne begynder at falde ud. Sygdommen udvikles efter 4-7 måneder på ensidig kost. Det paradoksale er, at kendskabet til friske frugters og grøntsagers virkning mod skørbug havde været kendt af mennesker i århundreder. I Danmark har strandplanten kok-eare været anvendt som skørbugsmiddel i hvert fald fra 1400-tallet, og en indberetning til rentekammeret fra Ribe i 1743 oplyser, at befolkningen på den egn samlede kokleare i mark og have og spiste den mod skørbug. Nogle kombinerede det nyttige med det behagelige ved at sætte friske kokleareblade på brændevin. I Nordeuropa har kålgårdene med deres c-vitaminholdige planter sikret slægternes overlevelse i det menneskefjendske klima. Uforgængelige i selv den værste vinterkulde stak planterne deres grønne stængler op over sneen, og med instinktivt velbehag har bønderne slubret den livgivende grønkålssuppe i sig uden at kende noget til eksistensen af c-vitaminer. I Norge og på Færøerne dyrkede man kvan til samme formål, og i afsides egne kan man her endnu finde "vilde" kvanplanter på de steder, hvor der tidligere har ligget køkkenhaver. Ikke så få langfartskaptajner sørgede for at give mandskabet citroner og appelsiner og undgik dermed sygdommen, og hollændernes nationalspise surkål (sauerkraut), som de medbragte i store tønder, og som var særdeles holdbar, var ligeledes c-vitaminrig og brugtes af andre skippere.

 

 

kokleare

 

 

 

Koleare

 

 

En anden tildragelse fandt også sted på rejsen, ved at kaptajnen og 2. styrmanden blev uenige først på rejsen fra Singapore, og 2. styrmanden blev sat fra sin plads og gik som passager hele hjem­rejsen. Enden på den historie blev, da vi kom til London, og sagen kom for retten hos den tyske kon­sul, at kaptajnen tabte sagen og måtte betale 2. styrmanden fuld gage for rejsen og tilmed give ham en skriftlig undskyldning for æreskrænkelse.

Da vi nåede ind i den engelske Canal, var mange af os mere eller mindre angrebne af skørbug og anløb derfor Falmouth Rhed for at få frisk provi­ant og medicin; som særlig bestod af: grønsager, kartofler, frugt og forsk. kød, samt Campaniecider (æblesaft). Af alt blev vi til rådet at spise rå kartofler, som vi også gjorde, men det skal dog be­mærkes, at til at begynde med, ville kartoflerne ik­ke rigtig ned, men efter nogen øvelse, blev de spist uden nogen vanskelighed. De blev skåren i tynde skiver, for lettere at få dem tyggede, thi tænderne er meget ømme, og tandkødet meget betændt ved denne sygdom.

Da vi kom til London, blev de fleste afmønstret og en del kom på hospital. Afmønstringen fandt sted d. 28.april 1881.

Endnu en lille tilføjelse om skibet. Det var bygget i Vegsack ved Vesserfloden og' bestemt til passager fart på Amerika, men havde første rejse, det gjor­de til Amerika med 400 passagerer, 70 dage over, og var næsten uden proviant, da den nåede frem. -Skroget meget højt, men kønt. Maskinen havde stået agter i skibet og kulrummet helt for. Langs bun­den var en tunnel, hvorigennem kullene blev kørt på små vogne til fyrpladsen. Skruen havde været under roret, og da roret derved var kort, var det me­get bredere, så det forårsagede, at søen havde svær magt over roret. Styregrejerne var skrue system, men alligevel under urolig sø, måtte vi 2 mand til rors og endda kunne rattet smide os over. - På ud­rejsen var forholdene et rigtigt arbejdshus, men på hjemrejsen var det lige modsat, da havde vi vagt om vagt.

 

 

Vagt: Kendt fra sejlskibenes tid var to-skiftet vagt, hvor man gik ”vagt om vagt” i 5

vagtperioder:

00-04 Hundevagt Styrbords vagt

04-08 Dagvagt Bagbords vagt

08-13 Formiddagsvagt SB vagt

13-19 Eftermiddagsvagt BB vagt

19-24 Første vagt SB vagt

Altså gik SB vagt 14 timer og BB to timer, næste etmål (døgn) omvendt.

 

Det var min bestemmelse, at jeg ville hjem fra London, og da sygdommen ikke var værre, end jeg kunne rejse, kom jeg ikke på hospital og sygdom­men skulle nok ophøre ved forandring af kosten.

 

Relaterede artikler

Gå til top