Resten af sommeren havde jeg beskæftigelse for Poulsens Vaskeri i Esbjerg, med at hente og udbringe vasketøj fra Fanø Vesterhavs Bad til vaskeriet, samt indkassere betaling for vaskeriet. Jeg hjalp også til ved vores landbrug.

Sommeren 1906 arbejdede jeg en del på Esbjerg ved hvad som helst. Stod i fagforening fra d. 7/4 til 14/7. - I samme tidsrum var jeg 2 Ture (sygeture) med S/S „Mercur" til Hamborg med kreaturer, -første gang fra d. 8. til 14. juni (1 rejse), anden gang fra d 12. juli til d. 16. august (3 rejser).

Senere skrev jeg til København om at få hyre derfra. Den 1. september fik jeg telegram, om jeg ville have en 2. styrmandshyre med S/S „Isafold" af Reykjavik, som jeg tog imod med glæde for at komme i fortjeneste. Jeg rejste til København og kom om bord d. 4.september 1906 og afsejlede få dage efter til Island med 1. anløbsplads Vik, Vestmanø og Reykjavik. ladningen dertil var stykgods, mest fødevarer. Vi lastede igen med klipfisk i Reykjavik, N.V. Fjord og Vestmanø til Spanien. Anløb Trovn (Skotland) for bunkerkul. - Første losseplads, Bil-bao. Gibraltar for bunkerkul. Anden losseplads Faragona og derefter Genua. Atter inde ved Gibraltar for kul og i Troan ligeledes for kul. Vi havde en ladning salt med fra Cardiff til Reykjavik og vi ankom til Isafjord Nord-Island først i januar 1907. Halvdelen af saltet lossede vi i Reykjavik, den anden halvdel i Isafjord.

Vi skulle igen laste med klipfisk der, men på grund af daglig snevejr, kom vi til at ligge hele januar måned og ventede på tørvejr for at få lasten om bord, da fisken ikke tålte fugt under forsending. Vi havde frost og snevejr hver eneste døgn i over 3 uger, og havde kun dag i ca. 1 times tid midt på dagen, kun ti, nok til at få vores lamper trimmet til næste døgn. Denne tur var en af de kedeligste og hårdeste ture jeg har været med til under hele min søfart og kan have grund til at advare andre om, at gå på Islandsfart om vinteren.

Da vi langt om længe fik vores fiskelast om bord, måtte der saves sejlløb for skibet gennem fast Is på ca. 7-8 tommer tykt i en længde af ca. 1 kilometer, indtil skibet kom ud i mere løst drivis og ved egen hjælp kunne arbejde sig ud på åben hav. Da endelig vi var kommen til søs, fik vi en orkanagtig storm til med streng frost, som også var meget uhyggeligt da vi tillige næsten havde nat hele døgnet, men vi slap dog heldig over denne besværlige tur.

Den 11. februar 1907 ankom vi til Trosn for bunkerkul. Var på rejsen i Liverpool, hvor der blev losset et lille parti fisk, og fortsatte derfra til Gibraltar, hvor vi atter fik bunker og fortsatte videre til Taragona og senere Barcelona med en del af lasten, og resten lossedes i Marseille d. 13/3. For hjemadgående fik vi en ladning salt i Vis a Vis, spansk ø i Middelhavet. I Gibraltar og Brunsbüttel fik vi bunker. Vi ankom til Landskrona gennem Kielerkanalen de første dage i april, hvor saltladningen blev losset; vi afsejlede herfra til København, hvor jeg blev afmønstret d. 4. april 1907.

På grund af et dårligt ben kom jeg på Kommunehospitalet fra d. 12. april til d. 24. maj. Derefter i logi i København, for at søge hyre, indtil jeg d. 6. juni fik ansættelse ved Skodsborg Badehotel som fører af hotellets lystbåd og 2 mindre både, som blev brugt til lystsejlads med badegæsterne. De 2 småbåde blev mest udlejet til badegæstemes selvbenyttelse. Alle udlejninger blev betalt pr. times benyttelse for de små. For sejlbåden blev også betalt pr. time med tillæg for passagerernes antal. Den meste sejlads gik langs kysten, men der var også ture med gæster ind i Købehavn og også Helsingør samt flere af de små havne ved kysten; var også nogle gange ovre på Hven med gæster, som ville bese stedet, hvor Tycho Brahe havde levet

Den 31. august fik jeg min afsked og rejste derefter ind til København og lå i logi i nogle dage der for at søge hyre. - Da jeg havde fået lovning på hyre i nær fremtid, rejste jeg hjem. - Fik få dage efter telegram om, at jeg kunne komme om bord på S/S „Kejserinde Dagmar" af København (tilhørende rederiet Alfred Christensen, Ferdinand Christensens afdeling) som 2. styrmand. - Skibet lå i København ved Refshaleøen. - Jeg mønstrede d. 7. september 1907.

Efter et mindre havari og reparation afsejlede vi d. 16. til Hungerborg, Rusland og ankom dertil d. 20d.s.m. og fik en ladning telefonpæle, bestemt til Rotterdam. Fra Rotterdam til Blyth efter en ladning kul til København hvortil vi ankom d. 6.11 og afsejlede derfra 9/11 til Kronstad. Ankom 12. og afsejlede d. 6/12 tom til Blyth efter en ladning kul til Refshaleøen og V. Gasværkshavn med halv ladning. Herfra til Blyth efter kul igen til København. Den 2. januar blev mandskabet afmønstret. Styrmand og mester undtaget, der skulle blive om bord og passe skibet og maskinen.

I tiden skibet lå oplagt skulle styrmændene skiftevis have ferie. Under min vagttjeneste om bord på Kejserinden den lide januar indtraf et tilfælde om bord på S/S „King Eduard" af samme rederi, ved at dets styrmand forsømte sin tjenestepligt ved i fuldskab om natten at åbne forkert ventil så agter lasten løb fuld af vand, i stedet for ballasttanken, som senere voldte stor vanskelighed med at få 4 lugen losset, da ladningen der var fin snus kul, som ved losningen løb med vandet ud af grappeme. Da han yderligere gav grovhed mod forvalteren, da han havde megen ekstra arbejde for at denne del af ladningen kunne blive losset, fik . styrmanden sin afsked. - Da S/S „King Eduard" skulle sejle samme dags fmd. og ikke kunne få nogen 2. styrmand i denne korte td, blev jeg af rederen bedt om al gå med en rejse. Skibet lastede gennemsnitlig ca. 2590 tons kul.

Skibet sejlede med kul mellem Bones og København. - Da jeg første gang gik om bord for at gøre denne rejse, som i almindelighed kunne gøres på 8 til 10 dage, skulle jeg komme til at blive der om bord i 7 til 8 år, som blev den længste Tid, jeg har været om bord i noget skib.

Efter optegnelser om afgange og ankomst på ruten indtil 4. august 1915 skriver Hans P. Thomsen: sin dagbog:

Da ladningen var losset kom skibet i Københavns Flydedok for bundbesigtigelse på grund af salg ti: Norge for 3/4 million kroner. - Den 18. august blev hele mandskabet afmønstret og skibet overtaget af dets nye redere.

Under norsk flag kom skibet til at hedde „Eike II' af Kragerø.

Ved afskeden fra S/S „King Eduard"s salg fik vi alle 3 navigatører beskeden om, at vi kunne rejse hjem foreløbig, men måtte holde os klar til at komme igen ved kort varsel, da der var udsigter til, at vi kunne få en anden tjans i nær fremtid.

Ventetiden blev heller ikke lang. Den 26. augusl fik jeg telegram om, at komme over til København hvis jeg ville med S/S „Kejserinde Dagmar" som 2. styrmand. - Den 28. august 1915 overtog kapt. J. C F. Norsk skibet som fører. J. S. Hansen som 1. styrmand og jeg som 2. styrmand.

Grunden til denne skiften var, at kapt. Carelsen i England var kommen i klammeri med toldvæsenet angående noget benzin, som han ikke kunne klare sig ud af, og skibet blev af den grund arresteret (beslaglagt) i længere tid, til stor tab for rederiet og fik desuden en stor bøde og måtte stille med er stor garanti for at få skibet fri.

Forholdene var allerede den gang i England begyndt at blive meget streng på grund af krigen.

Forholdene imellem kapt. Carelsen og rederiet havde i længere tid ikke været ret godt, så ovennævnte tildragelse bevirkede, at han fik sin afsked. Carelsen havde også medens han førte skibet taget sin svoger om bord som 1. styrmand uden rederiets vidende og samtykke, thi rederiet havde flere 2. styrmænd, som var mere berettiget til denne plads end Carelsens svoger, som ikke havde sejlet i rederiet, så hele navigatørstanden måtte i land.

Den 4.11skiftedes fører således: kapt. J. C. F. Norsk blev afskediget på grund af drikfældighed og af den grund ikke kunne klare sine skibsfører forretninger i engelske havne, som var meget strenge; der blev af autoriteterne klaget til den danske konsul og tilføjet at hvis skibet kom mere med denne fører, blev det arresteret. Denne meddelelse var konsulen nødt til at sende videre til rederiet. - Styrmand Hansen blev så fører af skibet og jeg blev 1. styrmand og vi fik en anden 2. styrmand.

Der var mange vanskeligheder ved sejladsen på den engelske kyst og havne på grund af minesprængning og fyrlukning grundet på krigen.

Den 10/2 1917 bliver skibet oplagt på grund af faren for torpedering og minesprængning. Den 5. maj samme år er skibet atter til søs og i konvoj..

Efter mange ture Skandinavien og England imellem december 8. – 15.: fra Tyne i konvoj  til Larvik og videre til den norske kyst hvor konvojen ophørte, fortsatte langs kysten til Ryvingen - Skagen - København, den 14. dec. - Da jeg var både træt og ked af denne besværlige sejlads og heller ikke var rask, bad jeg om at få ferie.

Den 15. december 1917 blev jeg afmønstret og rejste hjem. Denne rejse blev altså den sidste oversøiske rejse.