Barndommen i Nordby i 20'erne

 

     Husker du vor skoletid - ?

 

Af Rudolph Kolster Svarrer, f. 20. september 1908 

 

Det er nu ikke skoletiden, jeg har tænkt på, men barndommen i Nordby, og særlig de fornøjelser vi havde. Nu da der er røre om Biografen, kan jeg ikke lade være med at tænke på alle de gange, jeg var i biograf som barn. Jeg boede jo så tæt ved og kendte biografejerne så godt. 

Jeg kan ikke selv huske, at urmager Fogh, der havde forretning i ejendommen syd for købmand Svend Poulsens ejendom (mit barndomshjem), havde biografen, men mine to store brødre har fortalt mig derom. Det kostede dengang 10 øre for børn, og en dag begge mine brødre havde fået hver en 10 øre til en biograftur, stod den ene af dem foran billetsalget med sin 10 øre i munden, da en anden slog ham på ryggen, slugte han 10 øren, så der blev ingen biograftur den dag og de" gjaldt begge. 

 

hugo-hoegsted bogtrykker

Hugo Høgsted

 

nis-beck

Nis Beck

 

Bogtrykker Hugo Høgsted, kroejer Nis Beck, Aksel Sørensen, Gunnar E. Jydebjerg og måske endnu flere har ejet biografen. Jeg var god ven med Nis Beck, særlig, efter jeg en sommereftermiddag med øsende regn så en skole på udflugt til Fanø stå sammen med nogle lærere og studerede biograf programmet. Jeg benede om til Nis Beck, der straks viste børnene en film. Jeg var ivrig biografgænger, og når mine finanser ikke strakte til en billet, stillede jeg mig bare op i gangen, og når så filmen skulle til at køre, sagde Nis Beck: „Smut du så bare ind".. Jeg kan tydelig huske lyden, af den gasmotor, der trak filmfremviseren, og mange gange gik filmen itu, og det skete da også, at der ikke var tryk nok på gassen til at drive motoren, og så fik man sine penge tilbage. Jeg mindes en aften, da forestillingen skulle begynde kl. 20, og efter ca. 3 ½ times venten måtte vi gå hjem igen med besked om at komme igen næste aften. 

Nu ser det ud til, at der igen kommer liv i den gamle biograf efter 10 års Tornerosesøvn. Lad os håbe, at det må lykkes for ægteparret Thyssen at få lov til at vise øens beboere og gæster nogle virkelig gode film på det hvide lærred. Held og lykke med på vejen ønsker jeg dem. 

 

 

 

 

 

Moerck Oscar Havnefoged 22-1

 

Oscar Mørck

 

 

 

Så var der de forskellige baller, og hvem husker ikke kaptajn Oscar Mørch, når han i Industriforeningen optrådte på dansegulvet med sin tamburin, som han håndterede i takt med musikken ved at slå den på knæ eller albue eller oven i hovedet på en af de dansende drenge. Der var også noget med, at en mandsperson skulle sidde på knæ midt på gulvet, og så skulle han prøve på at føre hovedet op så hurtigt, at en anden mandsperson ikke kunne nå at give ham ordentlig klap på begge sider af hovedet. Var det også Oscar Mørch, der var den person, der delte øretæverne ud?

Ovennævnte urmager Fogh husker jeg fra børneballerne i Borgerforeningen, hvor han optrådte med en kunstig rose i knaphullet og en rød næse på. Fra et batteri i lommen tændte han skiftevis lys i rosen og i næsen. Han boede i huset vest for biografen (Laura Tofts hus). 

 

 

B1520-11 Guldbryllup-hos-Ch

 

FV.: Kragelund Hansen, Hans Lykke, Jens Møller Winther, PH Winther

 

b1043 skoleudflugt fv knage

 

Skomagermester P. H. Winther, blikkenslagermester Mathiasen, barbermester H. F. Hansen, skomagermester Møller Winther

 

Vi dansede efter musik leveret af skomagermestrene Winther på bas og violin, og købmand Kragelund spillede også violin. På klaveret spillede Mary Gregersen. Et andet orkester bestod af barbermester Frederik Hansen på violin og Fr. Poulsen, der i min tidlige barndom havde hotel Færgegaarden og senere Kellers konditori, spillede klaver. Jeg mener også han en overgang drev købmand Kragelunds forretning sammen med kaptajn Chr. Hansen.

Til juletræsballerne var der gerne arrangeret et optrin, f.eks. „Den lille Ole", og når der var tombola i Industriforeningens store sal, var der gerne et tableau at se i et andet lokale, f. eks. „Mor Danmark" og lign. Da man så blev lidt ældre, var det morsomt at være til juletræsbal i Borgerforeningen sammen med sine forældre og se alle de ældre satte mandsskikkelser svinge deres koner i Fanødansene i en rytme, der fik gulvet til at gynge op og ned på hotel Nordby. Og så var der karneval dengang i begge de to omtalte foreninger, og deri deltog også den ældre generation, og man blev ofte meget overrasket, når maskerne faldt.

 

 

 

 

Og hvilken oplevelse var det ikke, når man var til dilettantforestilling i logen på Vestervejen. Jeg var så heldig at have „lidt med det at gøre", idet det var Dansk Kvindesamfund, der arrangerede forestillingerne til fordel for „De gamles Julefest", der hvert år blev afholdt i Industriforeningens store sal, og min mor var med i den komité, der tog sig af arbejdet med disse forestillinger. Der blev holdt læseprøver i mit hjem, og jeg overværede mange af prøverne på scenen, og jeg har da også selv haft nogle små roller. Hvor var det spændende at sidde i salen og stirre op på fortæppet, der vistnok var en kopi af fortæppet på det kgl. teater?

Der blev spillet stykker som „Abekatten", „Studeprangeren", „Charles' Tante" og „Fastelavnsgildet". Til nogle af stykkerne var Hansine Jessen sufflør, og de indlagte sange blev ledsaget med musik leveret af barbér Fr. Hansen og Dagny Møller. Mange af Nordbys kendte borgere har haft roller i disse dilettantkomedier: I „Abekatten" var de fem roller fordelt på Stockmar, bogbinder Jørgen Andersen, to damer fra Nordby Apotek og en navigatør Nicolaisen, som blev gift med købmand Svarrer Hansens datter. I „Studeprangeren" var det Launy Herrnansen og fru bager Olesen, der havde de morsomme roller, og endvidere medvirkede kaptajn Roesen, Agnes Visby, Karen Winther og kaptajn Julius Jensens datter, Olga. min far samt to navigatører, hvoraf den ene blev gift med Thyra Nielsen. - I „Charles' Tante" medvirkede bl. a. Jørgen Andersen, Nina Beck Svarrer, Meta Jensen, Gustav Dam og jeg havde to små roller deri, en navigatør Krintel og frk. Nielsen fra Apoteket. Titelrollen havde lærer Mølby. „Fastelavnsgildet" er også blevet opført på en interimistisk scene på hotel Nordby, og begge gange havde min Far og Frederik Johansen og hans kone Klara de samme roller. Endvidere medvirkede mange kendte borgere i dette festlige stykke: Julius Steffensen, Dagny Anthonisen, Karen Winther, Meta Jensen, Oscar Mathiasen, Rigmor Nielsen (Olesen) og søsteren Dagny, urmager Sørensen, Otto Alber m.fl.

 

 

 

 

På denne scene på hotel Nordby havde jeg min største rolle sammen med Ellen Havkrog Jensen, skomager Møller Winther og fru Ellen Jepsen i „Da Jomfru Petersen lagde Billet ind".

I Fastelavnstiden klædte vi os ud i noget gammelt tøj. og en stor oplevelse var det, når man skulle om i Boghandelen for at købe en maske. Så gik man rundt et par kammerater sammen og lirede Fastelavnsvisen af. En anden tid, hvor man også gik rundt til familie og bekendte, var Nytårsdag, hvor man gik ud for „aa kræ Nyaarsgjar" (at kræve Nytårsgave). Der vankede småkager, slik, og det skete da også det gav kontanter.

Så var der Juleudstillingerne i Boghandelen, Flensborg Lager nede i kælderen og hos Marie Benzen på havnen. Det var også en stor oplevelse for mig, når min Fars butik skulle fyldes med varer i anledning af Julen. Konfekt, marzipanfigurer, konfektrosiner o.m.m.

Til slut skal nævnes, at Fanø jo var alletiders legeplads for drenge. Vi lå i telt i Jørgen Hansens Plantage, hvor vi også løb på skøjter på kanalerne ved vintertide. På begge sider af plantagen var der endvidere Lille Slette og Store Slette, der stod under vand om vinteren og derfor blev til fine skøjtebaner, når kulden kom. Det er nu ligesom om, der dengang var mere vinter og mere sommer, men det er måske bare noget man synes. På Pakhusbanken og ved Batteriet var der også gode legepladser, ligesom jo også havnen altid var spændende.

Om de skønne minder vil jeg hermed gengive min oversættelse af en skotsk revyvise fra 1923: „Dear were the days".

 

 

 

Skjøn waar dern Daw - dem gu gam'l Daw -,

dem Daw, oh, saa læng, læng sind,

dem gammel Daw - dem gylden Daw –

hwor ka en  dem  no find ?

Et noet kæret en sæ om,

o tow  æ  Lyw,  som  de  no  kom

 Daw som jo no forlængst er om,

skjøn waar dem Daw.

Skjøn waar dern Daw - saa glaa dem Daw -

dengaang  i  Skuel  w!  gjæk,

dem munter Daw i munter Law,

o  naar saa  fri  wi  fæk,

rænd wi omkring o Kunster gjor,

o  te  æ  O  astej  wi  foer

o   Fiskeri   mæ   kuns   en   Snor,

skjøn  waar  dem  Daw.

Skjøn waar dem Daw - dem Ungkaldaw -

da  en waar fri  inu,

wi  nø dem Daw o slow en Slaw,

hwor warr dorn Daw dog gu,

wa! nok dem bæst, som wi haar haad,

wi  slow wos  løes o waar saa  kaad,

o wild slæt et ly ater raad,

skjøn waar dem Daw.

 

Skjøn  waar  den  Daw  -  den   løkli   Daw  -

da en sæ tow en Wiw,

den skjønne  Daw a kjønnest Slaw,

skjønnest en  fæk  i  Lyw,

løkli  en  waar  a  Kjærlihed,

de er no og  de bæst A ved,

mæn  de ku  hænd en fæk Besked  -

skjøn  waar   den   Daw.

Skjøn waar dem  Daw - dem  Fiskedaw -

dem  Daw  fuld  a  Fred  o  Ro,

en   haad   slæt   ingen   Kissejaw

mæ  Frokost  o  en   Kro,

o dæsom ingen Fangst wi fæk,

Fisk haad wi mej naar hjem wi gjek,

aalti wi  foend en  Fiskbutek -

skjøn waar dem Daw.

Skjøn waar dem Daw - dem gu gam'l Daw

dem  Daw faar wi  aaller mier,

dem skjønne Daw o a  den Slaw -

aaller  wi   mier  dem  sier,

di  gjæk mæ Arbejd o mæ  Lej,

mæ  Sjov o  Pjank o o  Galej,

o om dem will A aalti  Sej:

Skjøn  waar  dem  Daw !


Gå til top