Mitfanoe
Fanøe I 1777 


    Efterfølgende optegnelser om Fanø er et afskrift fra 5. bind af en af Ludvig Holberg forfattet geografi eller jordbeskrivelse over kongeriget Danmark og udgivet i året 1777. - 

Baron LUDVIG HOLBERG'S

GEOGRAFIE

eller JORDBESKRIVELSE

forfattet

efter det af ham selv udgifne. Lidet latinske geographiske Kompendium

men nu vidtløftigere udført, forøget med de bedste nyeste og tilforladeligste geographiske Efterretninger

samt ziret med de behørige Landkorte

og udgivet af

Nicolai   Jonge

 

Femte - Deel med kongelig allernaadigste Privillegio exclusive

Kiøbenhavn 1777, trykt hos I.N. Thiele og paa hans Forlag boende i store Helligaandsstrædet No. 150 –


OM   DEN   ØE   FANØE 

Den Øe Fanøe er en stor Øe, to Mile lang og en halv Mil bred, liggende i Vesterhavet ud for Skadsherred, og hører til Riberhuusamt. Paa Øen er to Kirkesogne, nemlig 1.) NORDBYE sogn, eller det egentlige Fanøe, og 2). SØNDERHOE sogn, som og kaldes Sønderhoved, hvilket fordum er regnet for en a parte Øe, og endnu af nogle ansees som et Land for sig selv, endskiønt det er den halve Deel af Fanøe, og dermed landfast.

Landets Indbyggere ere Skippere, Matroser og Fiskere. Skipperne her paa Øen have smaa Fartøier paa 60 til 100 Tønder Rug. Den meste Deel deraf ere hængmastede Fartøier, som ere ukendelige fra Fiskefartøier, naar de fra Søen indkommer. Med disse Fartøier lade Faningeme sig fragte af Kiøbmændene i Ribe og Varde, til at seile til Holsteen, Hamborg, Bremen og Holland. Disse Faninger have ogsaa megen. Handel med Klynetørv, som de med deres smaa Baade og smaa Fartøier afhente fra Tierborgstrand paa det faste Land, for deel at bruge selv, men udføre den største deraf til Marsk­landene og til de Øer som mangle Brændsel. Mandfolkene er skiønne og befarne Matroser, som ere enroullerede til den kongelige Flaades Bemanding, naar den udrustes.

Fiskerier er en god Deel af Fanøernes Næring, og deles i Vaar- og Høstfiskerier. Her fanges de bekiendte Flyndere, som kaldes RIBERSKULLER, hvilke de føre udenlands til Hamborg at sælges. De andre Slags Fisk ere Præsteflyndere, Hummere, Taskekrabber, Hvillinger, Torsk, Langer og Rokker; hvilke de sælge deels ferske deels ludede, dels saltede og deels tørre.

Aulingen besørges af Qvinderne, da Mændene paa den Tid ere ude til Søes. Den vestlige Side af Landet bestaar meest af Sandbjerge, som ere bevoxte med Halm.

De seilende lande, altid ved den østre Ende af Landet, enten ved Sønderhoe eller Nordbye. De fra Sønderhoe have deres Ud- og Indfart af Riberdyb; men de fra Nordbye have deres Ind- og Udseiling af Graadyb. De Skibe som gaae ind paa søndre Side af Riberdyb blive vissiterede af den kongelige Visiteur paa Sønderhoe, men de som. gaae Norden eller Nord­vest ind ad Graadyb til Fanørhavn, hvor ingen Toldbetient er boende, opagtes af samme Visiteur paa Sønderhoe, og indad Hjerting, hvor Varde Toldkammer er anordnet.


I det Geistlige staaer denne Øe under Skadsherred, men i Henseende til den verdslige Jurisdiktion har Øen sit eget Birk, kaldet Fanøebirk, da Birketinget holdes om Fredagen af Øens Birkedommer. Vi betragte nu hvert Kirkesogn især her paa Øen, nemlig:

17)             NORDBYEsogn, hvis Indbyggere ere de talrigeste, nemlig To Tusinde. Sognet bestaar af Nordbye, hvilken Bye ligger i en Række som en Halvmaane, og deles ligesom i 4 Byer, nemlig: 1) Renderne, 2)   Byen,  3) Nørbye 4) Odden.  I den sidste Deel boe de fleste Indbyggere for Seiladsens Skyld, thi de have Havnen straks ved deres Huse, hvortil ei allene er god Indfart, men der er og beqvemt Vinterlag for fremmede Skibe.

Nørbyemølle.

18)             SØNDERHOE sogn  bestaar  af  Sønderhoebye  og Sønderhoemølle.

Under denne Øe falder temmelig Mængde Rav, især med stille Sydostvind, fornemmelig efter naar Dagen tilforn har blæst en Storm af Sønden.


Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles