Fanø 

I morgen 22. Juli 1892 indvies med Pomp den ny »Fanø Nordsøbad«. Millioner er sat i Foretagendet, og der er næppe Tvivl om, at Danmark herefter i Fanø vil have et virkelig Evropæisk Badested. 

Paa Forhaand har Fanø Nordsøbad været Genstand for bitre Angreb fra danske Blade, der har ærgret sig over, at foretagsomme Tyskere snappede den gode forretning fra Danskerne. Angrebene har næppe været retfærdige; men derom bliver der rimeligvis senere Anledning til at tale. - I dag skal opfriskes en og anden Erindring fra det gamle Fanø Bad, den Gang Forretningen lededes paa dansk Manér, den Gang Fanø Bad var en idyllisk Plet med Idyllens poetiske Ynde og Idyllens Mangel paa Hensyntagen til Civilisationens Fordringer. - Det er nu 10-12 Aar siden. 

21. Juli 1882. 

Badehotellet laa ligeoverfor Esbjerg, prunkløs med vel en 20-30 Smaarum, indrettede paa at huse Badegæster. Da det maatte antages, at Folk søger til det barske Vesterhav ikke for at hensynke i lad Magelighed, men for at hærde sig, var Gæste-Værelserne udstyrede med spartansk Simpelhed. I de fineste var der et rundt Divanbord, med et Par Alen Tæppe under desforuden flere Stole, vistnok endogsaa en Gyngestol. Men disse Luksusrum for pragtlystne Matadorer var ikke mange. Størsteparten af Hotelværelserne var smaa kalkede Kamre, nærmest i Stil med Herregaards-Kuskekamre. Der fandtes en Seng, en Stol og en Servante. Sengen var ikke beregnet paa Tyksakker, men efter en Dag tilbragt i den stærke Søluft fandt slanke Personer dog let Hvile paa de haarde og smalle Lejer. Servanten indeholdt af nævnelige Genstande et Vandfad, lidt større end en Underkop og en Kande, som rummede henimod en Pot Vand. Men Meningen var jo ogsaa, at man skulde benytte Havet til at rense sig i, og for Gæster med Vandskræk var Hotellets Vandtøj da en nyttig Ansporelse.

Paa den yderste Klit ved Stranden knejsede en Pavillon. Det var Badestedets Stolthed og Zir. Her serveredes nette Forfriskninger til Nødlidende, og her kunde man - i Tilfælde af daarligt Vejr - oppebie sin Tur til at blive besørget i Havet. 

Badningen foregik fra Vogn, og der fandtes to Vogne for Damerne og ligesaa for Herrerne - forudsat da, at ikke en natlig Storm havde ramponeret de skrøbelige Genstande. 

Som sig hør og bør ved et moralsk Badested, gik Herrer og Damer i Stranden hvert Køn for sig, halvvoksne Drenge kunde dog indsmugles i Damevognene. Alligevel var Afstanden ingenlunde betydeligere, end at den behageligt kunde overvindes af langsynede Øjne i hvert Fald af almindelige Teaterkikkerter. I den Anledning regnedes en Kikkert ogsaa for det uundværligste Stykke ved Herrernes Badeudstyr. I Reglen var det tilmed de badende Herrers eneste Udstyrsgenstand, hvorfor omhyggelige Mødre indskærpede deres unge Døtre aldrig under Badningen at lade deres Blikke forvilde sig til Venstre - dér hvor de kaade Havguder boltrede sig

Dagens store Begivenhed var Diner'en. Den fandt Sted i pæn borgerlig Tid og bød paa 2 Retter Mad og Dessert. Fra man stod op om Morgenen, begyndte Drøftelsen af det spændende Spørgsmaal: Skal vi have Kalve- eller Lammesteg idag? Mon det bliver Stikkelsbærgrød eller Rødgrød? Damerne blev sendt ud paa Opdagelsesrejse i Køkkenet, og Opvarterne udfrittedes.

Ved Table d'hote, hvor der skiftedes Dug og Servietter mindst én Gang om Ugen, anbragte Selskabet sig efter en stiltiende vedtaget og respekteret Rangforestilling. Et Par velhavende Købmandsfamilier besad Hæderspladserne og de dermed følgende Fordele, saasom at faa de magre Stykker af Lammestegen og - den tilstedeværende Beholdning af Agurkesalat og - andre Raffinements. Med følgende korte Bordbøn: »Idag er det Lam« eller »Naa, Gudskelov, idag er det Kalv« - tog Gæsterne Plads og begyndte paa Nydelserne. Drikkevarer fulgte ikke med i Hotellets faste Ydelser; de maatte ekstra erhverves og bestod for de Flestes Vedkommende i Vand eller Hvidtøl. Kun Købmands-Matadorerne blændede Omgivelserne ved at hengive sig til en Leoville.

Endnu staar det for Nedskriveren af disse Badelivs-Erindringer som et af de mest imponerende Øjeblikke, da en berømt kjøbenhavnsk Læge-Professor, der gæstede Fanø en Dag fra Morgen til Aften, ved Diner'en med høj Røst rekvirerede en Flaske Champagne. Samtlige 40 Tahle d'hote-Gæster fulgte med den mest ufordulgte Interesse den derefter følgende Scene: Opvarteren, der forfjamsket tyede hen til Værten for at erfare, om han virkelig turde efterkomme den ekstravagante Bestilling, Værtens Udlevering af en mystisk Nøgle; Flaskens Indbringelse, den anstrængte og uvante Behandling af Proppens Staaltraads-Hylster og endelig Knaldet, der fik alle Damerne ved Bordet til at fare op med forskrækkede Hvin.

Aldrig har vel en Flaske Champagne ved noget Badested opnaaet en saadan Virkning.

Det mest spændende ved Fanø-Middagene var ellers det Øjeblik, da Desserten tonede frem. Spændingen knyttede sig ikke saameget til Afgørelsen af, hvorvidt Traktementet skulde bestaa i den ene eller den anden Slags Frugtgrød, som til Løsningen af den sta­dig nagende Tvivl: mon der er nok idag til hele Bordet ? - Det hændte nemlig ikke sjældent, at den røde Grød slap op, inden den var naaet til Staklerne ved Bordets nederste Pladser, hvilket voldte dødeligt Had fra de laveresiddende i Selskabet mod de graadige Spidser og gav Anledning til alvorlige Protester overfor Værten.

Aftnerne ved det gamle Fanø Bad hengled i hyggelig Familiefred. Efter Teen samledes man i »Salonen« - Damerne med deres Haandarbejde - og fordrev Tiden med at gætte Gaader eller lytte til en af de unge Damers Fingerøvelser paa Hotellets ærværdige Klaver. Kl. 9-10 gik man til Sengs.

Livet ved Fanø Bad var da i henfarne Dage ikke rigt paa verdslige Nydelser. Men det var en sund Pønitense. Og i Klitterne paa smukke Solskinsdage kunde man have det baade morsomt og poetisk - naar man selv var i Stemning og Ens Selskab var en ung Dame.

Alligevel gjorde det godt fra Fanø at komme til Silkeborg. Silkeborgs Hoteller er ikke efter den store Verdens Mønster. Men for den, der kom fra Fanøs Hotel­kamre og Lammesteg, syntes Silkeborg Civilationens Brændpunkt.