Glade sommerdage på Fanø – 1928

Glade sommerdage på Fanø – 1928

(Fra Politiken „Magasinet" juli 1928) 


Allerede i spisevognen fra Fredericia mærkes det, at man nærmer sig et internationalt badested. Et selskab unge golfspillere drøfter højrøstet chancerne ved den forestående match. Samtidig med at „Parkeston"s store grå skrog majestætisk bugseres ud af Esbjerg havn stævner den ny Nordby-færge, fyldt med forventningsfulde feriegæster og biler ud fra sit leje. Fanø har jo som intet andet dansk bad chancer for at blive „opdaget" at det rejsende Europa - fra Esbjerg går damperen til England og Frankrig. Forbindelsen med Hamborg er god, og den københavnske forretningsmand, tager, sin weekend på Fanø Strand, takket være den fortræffelige sovevognsrute, Et blik på hoteltavlerne viser, at 7-8 nationer i øje­blikket mødes på Fanø. Selv helt nede fra Budapest har turister fundet herop! Også U.S.A. er repræsenteret. 

B5131 mf-Fanoe ca 1930

M/F Fanø



Sommeren bliver fin, hvis den kan forlænges lidt. 

Direktør Lassen, der i 37 år har haft føling med bade stedet, stråler af glæde over den sommer, der omsider kom. Han håber, den må blive langvarig - Fanøs „Storhedstid", siger direktøren, var perioden inden verdenskrigen. Den gang søgte alle Hamborgs storkøbmænd fra villaerne omkring Alsteren herop - uanset hensyn til vejret. Og de lagde mange penge på øen. Nu har vi et noget andet societets-publikum, som gerne vil vise smukke dragter uden
alt for store udgifter. Den brede strand er både vor skavank og vor fordel, thi det er vanskeligt at fremtrylle badeliv, som de kender det fra de tyske, belgiske  og  franske  verdensbadesteder dertil er badeområdet for vidtstrakt.

Man skal helst komme til Fanø en aften. Efter den sene middag går alle på stranden for at nyde den pragtfulde solnedgang. Man synes - i hvert fald for de unge damers vedkommende - at have adopteret den udenlandske mode at gå uden hat. Det vrimler med kendte ansigter fra hovedstad og provins (særlig Odense). Vagn Jacobsen promenerer med fru Xenia. Overlæge Ryan-Hansen våger med faderlig omhu over badegæsternes ve og vel. Der går den lærde Dr. polit. Rubow med sin frue fra Paris. Man savner Fanøs velynder Johan Hansen, hvis villa står tom. Men nu ser vi de sidste solstråler brydes i kammersanger Emil Holms lorgnetglas.

- Ja, jeg er jo egentlig på ferie, men er samtidig ude for at snakke lidt med forskellige folk. Det gælder om at finde balancen mellem by og land. Dette med „noget for enhver smag" dur ikke.

- Hvor stor en hær mønstrer De nu ?
I maj var der en kvart million lyttere - nu er vi allerede 20.000 flere. Danmark er i dag landet med den største procent - det koster jo ingenting – en antenne til en flagstang. Det er denne store fremgang, der har fået mig til at holde ud. For det har jo ikke været nogen dans på roser. Jeg begyndte i 1923 med Poul Reumert som eneste mand: „Hvad er det for noget, det er vist ikke værd at give sig af med?" Sådan var stemningen den gang. Og nu? Kik i Berlinerbladene: Morgen, middag, aften får de Kalundborg - thi sagen er, lytterne hører, at vi byder noget godt, og så forlanger de det. Nu er jeg selv gammel sportsmand og kaproer, kun boksning kan jeg ikke rigtig med. Men vi havde naturligvis den sidste store kamp, lytterne kunne høre trinene, slagene. -

Med denne sortie brilliante skrider kammersangeren videre på den skønne strand, hvor man i det fjerne hører fiskekutternes monotone bot-bot, mens vesterhavet drager sit dybe, stille suk og månen sti­ger sølvhvid frem mod den pastelblå aftenhimmel.



Hvor de fornemme traditioner er bevaret.

Sceneforandring ! Vi er i Kurhusets store kridhvide sal, hvor ungdommen jazzer til tonerne af Madrid. Direktør Joh. F. Petersen våger over de gamle fine traditioner fra de somre, da det store hartkorn dominerede her. To gange ugentlig er her rigtigt bal, hvor smoking eller mørk dragt er obligatorisk. Her går den ikke med plusfour og strandsko!

Blandt Kurhusets stampublikum har en overdådigt udstyret læse- og konversations-(?)salon gjort stor lykke, særlig i den skrækkelige forsommer. Da man måtte fyre i kakkelovnen hver dag, og folk hyggede sig inden døre.

Kl. 12 præcis spilles der op til den sidste vals, efter at danseren cand. phil.. Ingerslev-Larsen og hans smukke blonde partnerske Frk. Vera Bech har produceret en stilfuld tango. Kun en enkelt aften lod man lovene sove, nemlig da studentersangerne gæstede Fanø. Der dansedes til kl. 2 1/2 om morgenen, og lille Hye var Ballets løve. De unge damer drømmer endnu om ham.

Hotellet, der blev bygget på 4 ½ måned.



kongen-1930

Hotel "Kongen af Danmark"

1938-kuren

Kurhotellet

Nægtes kan det ikke, at konkurrencen er skrap mellem Kuren (Kurhuset) og Kongen (Kongen af Danmark), der ligger lige overfor. Men, herregud, der er jo publikum til dem begge. Nu i højsæsonen er selvfølgelig alt optaget.

I marts 1928 brændte „Kongen af Danmark''. Den 21. september begyndte genopførelsen. Vinteren afbrød arbejderne, således at direktør Holger Schjelde Bang kan berømme sig af at have rejst „Kongen" på den ubegribelig korte tid; 4 1/2 måned. Den 1. juni indvies det nye hotel med en stor fest. Kl. 2 gik hr. Bangs svoger, fuldmægtig Berner Erichsen i Østifterne og gjorde sig nyttig ved at feje gulvet i spisesalen, hvor 150 indbudte kl. 6 skulle spise middag. Stolene, gæsterne skulle sidde på, var ikke kommet.

Genopførelsen og monteringen har kostet 350.000 kr., og resultatet er blevet et badehotel, der kan stå mål med udlandets bedste.

Direktør Bang fortæller på sin drastiske måde: - Folk sagde til mig: „De må jo være tosset!" Min mening var i al beskedenhed at ville skabe en anden facon på Fanø, som har alle betingelser, men efterhånden var arbejdet længere og længere ned i ked­sommelighed. Folk, der har råd, vil s'gunte bo i Karlekamre. Min arkitekt var Petrus Larsen fra Esbjerg. Den kunstneriske udsmykning og møblerne skyldes arkitekt Bahne-Preisler. Se en gang på stolene: Wienerstole fra Fritz Hansens fabrik i Lillerød, den eneste i Danmark, der kan lave dem.

B1520-62 Hotel-Kongen-af-Da

"Kongen" brænder


I den ægyptiske bar.

Udsmykning-i-baren-paa-Konge

Meget original virker hotellets bar, hvortil Hr. Bang fik ideen i Paris. Vægge og stole ville sikkert i høj grad tiltale salig kong Tut; på sækkelærred er ved hjælp af påsyede, brogede lærredsstumper fremstillet Carabæer, kamelryttere, ægyptiske konger, slaver ved arbejdet o.s.v., det hele er købt i magasin Lafayette.

Omkring den egentlige spisesal (fra det nedbrændte hotel) strækker sig brede lukkede verandaer, hvor dagens måltider indtages ved små borde. Orangefarvede gardiner skærmer mod den stærke sol. Møblerne er af forskellig farve i alle interiører. Der er desuden en stor fornem salon i rokoko (til kaffedrikning . og bridge). Vigtigere end alt dette er dog, at værelserne har varmt og koldt vand, bad og telefon. Det forlanges som bekendt uvægerlig af alle englændere og amerikanere - og det er dem, „Kongen" er ude efter!

Hvad the upper ten på Fanø spiser.

Også levemåden i dette store gamle hotel er naturligvis beregnet på forvænte gæster. Jordbær, grønsager o.s.v. forsendes fra Fyn om natten med biler, der ankommer til Esbjerg kl. 7 om morgenen. Blandt stamgæsterne er frokostens kolde bord („det store kors" kaldet, fordi det har form som et kors) særlig apprecieret. Der er mindst 30 forskellige retter. Middagen spises kl. 7 til taffelmusik af Rich. Johansens strygekapel. Også den må kunne tilfredsstille en gourmet. Og dog var der forleden en yngre svensk godsejer fra Stenkullen, der som ekstra-dessert forlangte hårdstegt pandekage, overhældt med Curacao og gammel Rom!

I hotellets sous-terræn ligger en stor sommerlig kafé „Pelargonie-huset", der med sine mange blomster næsten virker som et drivhus. De unge servitøser er om formiddagen iført sandfarvede dragter, om eftermiddagen lilla, Ja, fint skal det være!



På sælhundejagt.

Fanø har sin berømte golfbane, sine tennisbaner - hvor netop nu den årlige match begynder - sine herlige friske bade, sin strand, sine klitter og udflugterne til Nordby, Sønderho, Fuglekøjerne og mågekolonien.

Desuden er øen et eldorado for jægere. Mest spændende er sikkert sælhundejagterne. Den kendte Fanø-alt-mulig-mand boghandler Hansen fortæller mig, at en nu afdød storkøbmand fra Hamborg, Bernh. Blumenfeld i sin tid har nedlagt utallige af disse dyr. Nu er slagtermester Sonnichsen fra Sønderho øens mest drevne sælhundejæger. Dyrene skydes, mens de ved lavvande ligger og soler sig på sandbankerne i havet (de fleste jages på „Søren Jessens Sande" og „Kællinge Lo"). Jægerne formummer sig i sælhunde-skinde og kommer kravlende henimod de intet anen­de dyr, der tror at befinde sig over for kolleger.



Kunsten på Fanø.

Fra gammel tid har vore malere elsket den hvide vesterhavs-ø. På stranden møder vi den altid vagabonderende jyske kunstner Ewald Grauengaard lige hjemkommet fra Schweiz, hvor han i parantes bemærket i sin tid har hentet sin smukke frue, f. Edwige Bfeiffer.

- Intet sted er luften så klar og så frisk som på Fanø ! siger den vidtberejste maler. Jeg tror, jeg vil købe mig et lille hus i Nordby. Hr. Grauengaard udstiller i en af anneks-villaerne en række friske Fanø-studier. Pudsigt nok er han for øvrigt sne-maler par excellence. I vinter malede han i Berchtesgaden og St. Moritz, hvorfra nogle billeder nåede frem til det fornemme kunstskrift „Studio". Her på Fanø har hr. Grauengaard i disse dage solgt et større lærred til en hollandsk gæst, direktør Flegenhardt fra Haarlem.

- En anden dansk maler, Bernh. Frederiksen, har i „Kongen af Danmark" p.t. en lille udstilling af Fanø­billeder. Udstillingen rummer tillige noget nydeligt malet porcelæn, udført af fru Ingrid Clausen, datter af dommer Esmann i Esbjerg.



Buick-vognen, der gik til søs.

Naturligvis vrimler det på stranden med cykler og biler, en mere ideel kørebane findes overhovedet ikke. For anstaltens 3 små æsler kniber det med at tage konkurrencen op ! Bilisterne kan dog komme galt af sted. som da en herre fra Aarhus forleden lod sin Buick-vogn stå på stranden, mens han foretog en promenade til fods. Da han kom tilbage, var det blevet højvande, vognens hjul stak dybt i sandet, og der måtte to stærke heste til at hale Buicken i land.

Sådan går sommerdagene på Fanøs strand. Ubegribeligt i grunden, hvad disse feriemennesker kan holde til af mad, sport, bad og dans.

Uden for mine vinduer spiller to unge damer i klitterne, den ene i knaldrød badedragt, den anden i en pikant, kinesisk silke-pyjamas.

Da lyder piccoloens gong-gong-drøn, og pyjamas­skønheden udbryder forfærdet:

- Og jeg skal ha' pudret min næse!

Predengast


Gå til top