Mitfanoe
Ved du hva' du sku' ? du sku ta' til Fanø. 

 Fanø Ugeblad, Nr. 26

Fredag den 4. juli 1975

Ved du hva' du sku' ? du sku ta' til Fanø

Naar den bekendte Sang af »Slægtningene« slutter med de Ord om Fanø: »Du er den fagreste Plet paa vor Jord«, saa turde det maaske nok være lovlig meget sagt; men ubestridt er det, at Fanø som kortere eller længere Sommer-opholdssted virkelig er en overmaade interessant og ejendommelig Plet og i visse Maader ogsaa godt kan kaldes »fager«. Tilmed kan man nu, efter at det storstilede Vesterhavsbad er anlagt ude paa Veststranden, vælge efter sin Smag, idet man enten her kan deltage i det komfortable, brogede Badeliv, saaledes som det former sig efter europæisk Mønster, eller, om man foretrækker det, kan søge ud til Sønderho, hvor alt er mere primitivt, mere gammeldags, men ogsaa adskilligt billigere, hvor man endnu kan se de levende Modeller til de kendte Exnerske Interiører og glæde sig ved landlig Ro og styrkende Søbade,

Fanoefolk-moer-sig-over-bill

Fanøfolk morer sig over billede i kunstnerens fravær - Johan J Exner u å

 

 

Man kommer til Fanø via Esbjerg. Her ligger en lille Damp-færge eller Dampbaad rede, som besørger Overfarten til Nordby paa Fanø. Paa Grund af den fra Øen langt udskydende »Næssø Jord«, en Strækning, der er tør i Ebbetiden, styrer Dampbaaden lige i Vest, som om den vilde anløbe Øens Nordside; først naar den er naaet tæt ind til Øen, sætter den Kursen Syd paa ned ad indløbet »Fanø Lo« og lander ved Nordby. Ved Højvande kan Kursen dog sættes omtrent lige over. Overfartstid ved Lavvande 20 Min., ved Højvande knap 15 Min.

1. Nordby. Hotel Nordby. Værelse med Pension 4 á 5 Kr. pr. Dag. Hotelkarl ved hver Dampers Ankomst. Køretøjer udlejes. Færgegaarden og Krogaarden.

 

B5465 Hotel-Nordby 1905

Hotel Nordby omkring 1905

 

Krogaarden 1930 

Fanø Krogård

 

B1644-6 Hotel-Faergegaarden p

 

Hotel Færgegården

 

 

Øen Fanø er omtrent l Kvadratmil stor, lidt over 2 Mile lang og omtrent ½  Mil bred. Overfladen bestaar for en stor Del af Klitter og Hedejord. Lavningerne i Nærheden af Byerne ere opdyrkede, men Agerbruget er af underordnet Betydning, og tidligere dreves det saa godt som udelukkende af Øens kvindelige Befolkning, medens dens mandlige søgte Erhverv paa Søen. Den vigtigste Næringsvej er derfor Skibsfarten; Mændene ere kendte som dygtige Søfolk, og Øens Handelsflaade er næst Københavns den største i Danmark. Ogsaa Fiskeriet er af Vigtighed.

 

    Livet hjemme på øen 

 

B1520-31 Koeer-paa-vej-til-Gr

 

 Køer på vej til Grønningen

 

 

Paa Øen er der stort Kreaturhold. Det er interessant at se de store Kvægflokke hver Morgen af Hyrderne blive drevne ud i Engene Nord for Byen, hvor de forblive hele Dagen i den milde Aarstid. Ved Solnedgang drives de tilbage til Færgebroen, og Gaderne i Nordby frembyde da et ejendommeligt Skue, naar Køerne søge hen til deres respektive Gaarde.

 

 

     Husene og deres indretning

 

PICT0019

 

 

Husene, der i Reglen ere én ­etages, ere gerne byggede af røde Mursten med hvide Fuger og have grønmalede Døre og Vinduer; de fleste Tage ere Straatage. Stuerne have et ret ejendommeligt Præg, som vil være vel kendt fra de Exnerske Malerier, og som oftest findes Bryggers, Stald og Lade under samme Tag som Beboelsesrummet og staa ved Mellemdøre i umiddelbar Forbindelse med hverandre. Ogsaa Dragten har sine Ejendommeligheder, navnlig for Kvindernes Vedkommende. »Nationaldragten« bestaar af et mørkfarvet, folderigt Skørt med en bred, grøn Bort forneden og en tætsluttende Trøje med snævre Ærmer og to Rækker Knapper fortil. Paa Hovedet bæres et broget Tørklæde, lagt som en Art Turban om Issen og imed to fremstående Snipper. Et lignende Tørklæde bæres løst om Halsen. Under Markarbejde ser man ofte Kvinderne med sort Maske, »Strude« kaldet, for Ansigtet, et ikke overflødigt Beskyttelsesmiddel mod den skarpe Blæst fra Søen.

 

 

Hverdagsdragt-18

 

Hverdagsdragt

 

 

 

Øen er delt i to Sogne. Nordby og Sønderho. Nordby bestaar atter af tre Dele, af hvilke Odden er den egentlige, sammenbyggede By. Her findes Havnen, den eneste paa Øen. Færgegaarden, i Nærheden af Færgebroen, hvorfra en privlligeret Færgefart til Esbjerg. Navigationsskole, Posthus, Telegraf- ag Telefonstation, Real- og Borgerskole, Birkekontor, Toldbod, Apotek, Skibsværft, Bank etc. Den anden del af Nord­by Sogn hedder Nørby eller i Syd er Rindby med Sognets Fattiggaard.

I Nørby ligger Kirken, Præstegaarden, Raadhuset og Distrikts­lægeboligen. Kirken er bygget 1786; den ældre Kirke, som laa længere mod Syd, blev nedbrudt, fordi den var for lille og desuden brøstfældig. Nuværende er opført af Mursten med Pulpitur og Orgel, uden Taarn og uden Hvælvinger, med fladt, malet Bræddeloft. Midt paa Taget er et lille Spir. Orgelet er en Gave til Kirken af Chr. VIII; Døbefonten er af Metal og har en Indskrift med Munkabogstaver fra Katolicismens Tid. Samme Indskrift er bleven navnkundig derved, at Tydningen voldte de lærde utrolige Bryderier, indtil man langt om længe opdagede, at Skriften skal læses som Spejlskrift; det viser sig da, at det hele er »god Latin«.

doeb 4

 

 

langelinie

 

 

Naar man stiger i Land fra Dampfærgen, der har ført de rej­sende over til Nordby fra Esbjerg, holder der paa Havnebroen en hel Række Vogne fra Hotellerne ude ved »Vesterhavsbadet«; man sætter sig op og kører ad Byens Hovedgade og derpaa videre ;ad en ny anlagt Vej tværs over Øen til dennes vestlige Strand (½ Mil) og ankommer til 2. Fanø Vesterhavsbad. Hoteller: Kurhotellet; Hotel Kongen af Danmark med Villaer (4 á 5 Kr. pr. Dag, Værelse fra 1 ½ Kr.): Strandhotel (Værelse fra 2 Kr., fuld Pension fra 5 Kr. pr. Dag): Boghandler Hansens Pensionat (Værelse med Pension 4 Kr. pr. Dag.)

 

 

3 B1023 Indkoersel-til-badet

 

   Indkørsel til Fanø Nordsøbad

 

 

5 B1356 KurhotelleI postkor 7 B1057 Kongen-af-Danmark p
Kurhotellet Kongen af Danmark
10 strandhotellet-1892 15 B1386 Strandhotellet pos
Strandhotellet Hansens Pensionat
19 B1023 Louise Dagmar Veni 20 B1022 Louise-og-Frami po
Tennisbaner Villaerne Louise og Frami

 

 

 

De her nævnte Hoteller ere store, monumentale, palælignende Bygninger, omgivne af en Mængde prægtigt udseende Villaer, der lejes ud til Badegæster; langs de brede Forbindelsesveje mellem Bygningerne løbe murstensbelagte Fortove, og ved Hotellerne er der indrettet flere moderne Tennisbaner; i øvrigt hverken Træ eller Busk, ikke mindste Antydning af Have; kun Sand og atter Sand, taarnet op Bakke ved Bakke som oftest i Lange Kæder, adskilte ved dybe Dalstrøg. Højst forunderligt virker derfor Synet af disse Hovedstadshuse, disse Rigmandsvillaer i denne øde, golde Natur, saa arm, at den ikke engang har formaaet at fostre et straatækt Bondehus, en lerklinet Fiskerhytte. Dog er der l de senere Aar anlagt flere Plantager paa Øen. I enkelte af disse (f. Eks. i den, der ligger i Nærheden af Vesterhavsbadet) ere Træerne nu saa høje, at de ere over Mandshøjde.

 

 

69 B1346 Klit-parti-copy

 

 

Overalt er Sandet tilplantet med Marehalm, der synes at vokse frodigt nok; de stive, blaagraa Duske og Totter dække Overfladen alle Vegne oppe og nede og meddele Klitterne i Baggrunden et blaaligt og lilla Farveskær, der vækker Forestilling om fjerne, nøgne Fjældtoppe. Overordentlig stemningsfuldt er det en smuk, solvarm Sommerdag at vandre ind i en af de mange Klitdale, helst naar man er ganske alene. Til den ene Side hæver sig en mægtig Klitvold, der ganske lukker for Udsigten; men bagved den hører man med korte Mellemrum Brændingen dundre; til den anden Side hæver sig Bakke ved Bakke med skarpe Kamme og Tusinder af vajende Hjælmbuske, der blinke og vifte i Sommer­blæsten. Foran snor Stien sig gennem Dalen, en bleg, krum Sti, traadt i Marehalmen. Hist og her lyser Jordbunden op med livlige Farver paa den matgrønne Bund, og Botanikeren finder her den violette »Vibefedt«, den hvide »Leverurt« og flere blomstren­de Smaaplanter, af hvilke nogle ere ret sjældne andensteds. Af Mosser har man fundet 147 forskellige Arter,

 

 

B1691 103 Fanoe-strand

 

 

 

Og udenfor den yderste Klitrække ligger Havet, det umaadelige, aldrig hvilende Vesterhav, og sender sine skumkronede Bølger i lange Rækker mod Land. Mellem den yderste Klitrække og selve Strandbredden findes den ualmindelig brede, jævnt skraanende Forstrand, bestaaende af fint, hvidt Sand uden mindste Sten, fast som et Stuegulv, en uforlignelig Kørebane for Cyklister. Denne Grund fortsætter sig langt ud i Havet, og derfor er her en Badestrand som kun faa steder i Verden. Vandet er klart og stærkt saltholdigt, Bølgeslaget kraftigt og Badningen ganske farefri, selv naar det stormer.

Badningen foregaar fra Vogne (60 Øre pr. enkelt Bad, 10 Bade 5 Kr., 20 Bade 9,50, Børnebade 30 Øre for hvert, Baderekvisitter faas til Leje). Badetiden er fra Kl. 7 - 12 Form. og fra Kl. 1 – 5 1/2 Em. Varme Saltvandsbade faas i en Badeanstalt, hvortil det salte Vand føres gennem underjordiske Ledninger (1,25 pr. Bad, for Børn 1 Kr.).

 

 

B1644-15 Badevogne postkort

 

 

Paa smukke Sommerdage frembyder den brede, hvide Strand­bred et livligt og fornøjeligt Billede. De grønmalede Badevogne, der forspændes med en Hest, befordre de badende ud til passende Dybde og tilbage igen til Bredden; talrige Strandkurve af Form som store Kaleschestole staa i stort Antal på a Strandbredden og tjene Badegæsterne til Hvile samtidig med. at de danne Ly for Blæsten. Børnene more sig med, at bygge Skanser og Fæstninger af Sandet med dybe Grave, der fyldes ved Flodtid; hvert Barn er forsynet med sin lille Spade; store og smaa Flag vaje i Sommerbrisen, og ude i Synskredsen ses af og til fjerne hvide Sejl eller en Damper med sin lange Røgstribe. Det bemærkes, at Strandkurve udlejes ved Henvendelse til »Strandmesteren«; en Strandkurv koster for en halv Dag 25 Øre, hel Dag 50 Øre, pr. Uge Kr. 2,50 og pr. Maaned 9 Kr. 

Altid er der et Udtryk af højtidelig Storhed over den brede, hvide Strand, det uendelige Hav. de golde, blaagraa Klitter, men en henrivende Stemning fylder Sindet, naar man en stille Høstaflen staar paa den øde Strandvold Syd for Kurhotellet, medens Fuldmaanens rødgule Skive hænger lavt over Havet og kaster sin flimrende Guldstribe ind imod Land. Da ser man langt ude Brændingen løfte sin lange Bølgekam; det er, som om en Kystbræmme voksede op i Synskredsen. Pludselig brydes den i Midten med et sølvhvid Brud, løber som to sorte Slanger hver til sin Side og forsvinder med et Tordenbulder, der runger højtideligt gennem Mørket og Stilheden. Indtil 1890 var Fanø et meget besøgt, men tillige meget beskedent Badested for Folk, der søgte Hvile fra strengt Aandsarbejde, derhos styrkende Søluft og friske Saltvandsbade. Gæsterne boede i Nordby og spadserede derfra den halve Times Gang gennem Klitterne ud til Vest­stranden og tog deres Bad. Men da man omsider blev opmærksom paa de udmærkede Betingel­ser. Øen frembød for at blive et Badested af høj Rang, dannede der sig et Konsortium med dette Formaal for Øje; i August 1891 blev Grundstenen lagt til Kurhotellet, og i Juni del følgende Aar stod »Fanø Vesterhavsbad« rede til at modtage Gæster. Senere ere de ovennævnte Hoteller samt Villaer, Pensionater og forskellige Udsalgssteder skudt op i hurtig Rækkefølge ude mellem de golde Klitter, og Gæsterne ere heller ikke udeblevne. Hovedmassen ere Danske og Tyske, navnlig fra Storbyerne København, Berlin, Hamburg, Dresden og Wien.

 

 

Badet hed oprindelig "Fanø Nordsøbad", det var først i 1904, da Badet kom på danske hænder, at navnet skiftede til "Fanø Vesterhavsbad".

 

 

Til Underholdning for Badegæ­sterne musiceres der hver Efter­middag af et Orkester i Kurhotellets store Sal, om Formiddagen i Musik pavillonen eller nede paa Strandbredden; af og til gæstes Stedet af Kunstnere, som give Koncerter, holde Oplæsninger etc. I Badesæsonen er der sædvanlig hver Søndag Bal paa Kurhotellet for Badegæsterne; utvungen Paaklædning.

 

 

 

 

3. Sønderho. Fra Vesterhavsbadet kan man foretage en lønnende Køretur ud til Øens sydligste By Sønderho (Vogn frem og tilbage for 6 Personer 10 Kr., Landauer for 4 Personer 12 Kr.; stundom foranstaltes fra Hotellerne Fællesture). Man kører da helst Øst paa gennem Rindby og derpaa mod Syd gennem den forunderlig vilde og øde Egn med sine Klitbakker, Hedestrøg og Moser, men kun lidet af opdyrket Land, den 2 Mil lange Vej ud til den ret anselige Fiskerby, hvis Huse og Omgivelser ikke i nogen væsentlig Grad skelner sig fra, hvad man ser i Nordby; dog er alt herude i denne Øens sydligste By nok saa oprindeligt, nok saa ejendommeligt og karakteristisk som i Nordby.

 

 

   

B1630-182 Soenderho-kro

 

 

 

I Sønderho findes en anselig Kro med Have, og mange Badegæster foretrække, som alt er sagt, dette afsides og fredelige Sted, som tillige er betydeligt billigere end Nordby, ikke at tale om Vesterhavsbadet. (Fuld Pension hos Beboerne fra 2 Kr. pr. Dag.) Man kan, om man vil, medbringe Madkurv fra Hotellet og spise sin Frokost i Klitterne, inden man naar Sønderho, derefter lader man Vognen køre hen til Kroen, beser den ret ejendommelige Landsbykirke, der 1782 blev opført paa den gamle Kirkes Ruin: lader sig derefter forevise et af de ægte, gammeldags Fannikehjem og drikker sin Kaffe i Kroen. Hjemturen tages langs Stranden, hvis faste, jævne Havstok frembyder en ypperlig Kørebane, og hvor man tillige kan gøre sig Haab om at finde Ravstumper, som ret hyppig opkastes paa Kysten, navnlig efter en Nordveststorm, naar Vinden springer om til Sydøst. Det er især de smalle, sorte Grusstriber, man hist og her ser i Havstokken, der ere Gemmesteder for Ravet.

Således blev Fanø berømmet og omtalt omkring år 1900. Selv om meget er forsvundet og me­get nyt kommet til så synger vi med god samvittighed stadig: »Du er den fagreste plet på vor jord«

 


Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles