Thomas Schmidt - familie og løbebane

 

 

B1320 kordegn Th Schmidt om
Kordegn Thomas Schmidt født den 7. december 1847 i Fohl i Sønderjylland og døde den 17. december 1909. Han virkede på Fanø fra 1875 til 1909. Han satte præg på mange ting i Nordby Sogn. Foruden sit virke som lærer, degn og kirkeværge var han engageret i skovrejsning på Fanø, han var forstander for Teknisk Skole og med i sognerådet. Han var også en begavet maler, tegner og digter. Thomas Schmidt har tegnet grundskitsen til den indretning, Nordre Kirkegård har i dag, og han har tegnet skitsen til døbefontens sokkel. Desuden er han med rette blevet kaldt Fanøs Digter, da han er mester for nogle af de kendteste Fanøsange.

 

 

Læs hans digte readmore

 

 

Nordby Sognearkiv har holdt en udstilling om T. Schmidt

 

10_lake
11_sejlskib-paa-soe
12_alma
13_B1072_Alma_Hjort_Schmidt
14_alma-og-thomas
15_P2
16_B1320_kordegn_Th_Schmidt
17_TS_rejse-med-Hellig-Olaf
18_B1072_kordegn_thomas_sch
18a_Thomas-Schmidts-loebebane
18a_ts-skoleklasse
18b_Jobannonce
18c_Huset
19_boernene
19a_Aage-Schmidt
19b_4-X-boern
1_udsigt-fra-oestervej_web
21_anna-lassen
22_B1072_haven_th_schmidt_b
23_Picture-002_Ole-Olsen_be
24_aslag_8_alice_5_oscar
25_B1072_kaptajn_aage_schmid
25a_Sigurd-Schmidt_new
26_B1072_asta_schmidt_eskes
27_B1072_fanoe_bad_1924
28_B1072_helga_schmidt
29_B1072_anna_schmidt_lasse
2_mod-oestervej_2
30_house_beskaaret-og-redige
31_opspinding
32_A625_thssketch27
33_B1439_Koekken-interioer
34_A625_thssketch28
35_billede-uden-dame
36_Schmidt-T-C-001-a
37_PICT0006
38_B1023_Gadeparti-i-Nordby
39_A625_thssketch05
3_Hus-Thomas-Schmidts-vej
40_B1095_Hovedgaden-60,matr
41_B1439_En-sidegade-i-Nord
42_A625_thssketch35
42a_Picture-006_1892_beskaar
43_100_0504_uden-ramme
44_Et-skib-sat-i-spant
45_B1023_Parti-fra-havnen-i
46_B1439_Fra-Nordby-Havn_hae
47_B1439_Hoebaad-losses
48_A625_thssketch11
49_A625_thssketch25
49a_A625_thssketch12
49b_A625_thssketch13
49c_A625_thssketch15
49c_A625_thssketch17
49d_A625_thssketch16
4_Helga-i-haven
50_Smykkeskrin
51_doebefont
52_Schmidt-doebefont-fod_kop
53_Schmidt-Ndr-Kirkegaard
54_B1520-55_Nordby-kirke_5
55_B1095_nordby-kirke_tegni
56_B1602_kirken
57_A625_thssketch34
58_100_0502_uden-ramme
59_B1439_I-kirkedoeren
5_moelebanken_1
60a_B1601_klitparti_noder
60b_B1601_maane_noder
60c_B1601_udsigt-oest
61a_B1407_Nordby-kirke_post
61a_Kirke-+-Hovedgade-+-bep
62_B5281_Hovedgaden-v-kirke
63_B5270_Hovedgaden-mod-syd
64_B5271_Hovedgaden_ca_1905
65_B1023_Klitter-ved-havet_
66_B1439_Klitter-ved-havet_
67_B1602_Strandhotellet
68_A625_thssketch38
69_B1346_Klit-parti-copy
6_Picture-009_beskaaret-og-r
70_B1439_Badning-paa-strande
71_B1439_En-klitdal
72_B1439_Kurhuset
73_B1023_Pavillon-på-Strand
74_B1023_Badevogne-ved-Vest
75_B1023_Paa-en-markvej
76_IMG_1626_beskaaret-og-red
77_trees_beskaaret-og-redige
79_2Silver-Lake-Avon-Schmid
7_skovbillede
80_MastenLake-Thomas-Schmid
81_2-NJ-Terra-Cotta-by-Schm
82_The-Bluff-Perth-Amboy-NJ
83_baadulykke_TS_aslag_Gudru
84_IMG_1638_asta_beskaaret_o
85a_IMG_1637_asta_beskaaret-
85c_IMG_1635_asta_beskaaret-
85d_IMG_1636_asta_redigeret
86_Fuglekoeje
87_Vue-mod-Nordby
88_Amerika
88_Kikkebjerg-og-kirken
8_barndomshjemmet-i-fohle
90_Knoldene
91_Klitlandskab
92_Fruens-Boege
93_Planche_litografier
9_Hoest_Gram
B1320_kordegn_Th_Schmidt_fo
B1320_kordegn_Th_Schmidt_om
001/111 
start stop bwd fwd

 

Du kan læse mere om udstillingen i dette katalog

 

And in english here

 

 

13 B1072 Alma Hjort Schmidt

 

Thomas Schmidt blev den 7. april 1876 gift med Alma Theodora Heloise, f. Hjort, 12. december 1849, i Sæby kirke.

 

I ægteskabet fødtes 5 børn:
 
 

aagehschmidt 294

Aage Hjort Schmidt, f. den 12. januar 1877, g. med Karoline Fallesen
 
 Aages kærlighed til søen blev måske vakt i 1893 da han tog nogle sejladser med ”Botnia” til England. I 1894 får han hyre hos P. L. Winther. Han tog den23. juli til Hamborg, derfra til Hull, og endelig til vestkysten af Amerika og retur til London.

 

p37 web

I 1895 får Aage hyre med ”Emilie” på en sejlads til Molukkerne. ”Emilie”, en bark, der byggedes for Jacob Thomsen. Aage gjorde desuden tjeneste på ”Copley”, ”Russia” og på dampskibene ”Deutschland” og ”Oscar I”. Han endte sin karriere som fyrskibsfører.

Søster-barkskibene EMILIE og MATHILDE af Fanø til ankers på Menado-Rhed (Celebes) i december 1900, kort før en orkanagtig storm medførte, at "MATHILDE gik tabt, medens EMILIE bjærgede sig.

 

 

 

 Helga-Schmidt 2  B1072 Asta schmidt web  Sigurd-Schmidt new web  anna-lassen
Helga Hjort Schmidt, f. 28. februar 1879. Helga fik i 1896 ophold hos en præstefamilie, Gudmes, ved Århus, for at lære husholdning og madlavning. Karen Eskesen skriver i sin bog om Alma Hjort Schmidt, at dette måske var kimen til Helga’s store kulinariske evner. Alma selv skriver, at hun savner at se Helga’s glade ansigt og friske ungpigelatter. Asta Hjort Schmidt, f. 19. februar 1881, g. med Laurids Bøjenhardt Eskesen. Asta startede den 1. september 1897 på Nordby posthus Sigurd Hjort Schmidt, f. 6. marts 1883, g. med Inga Sørensen. Han var i september startet på Polyteknisk Læreanstalt i København. I Alma Schmidts dagbog, kan man igen læse længslen efter børnene. Sigurd tager den 4. januar 1903 til Amerika på skibet ”Norge”. I 1908 startede han på Universitetet i New York. Anna Petrea Hjort Schmidt, f. 14. maj 1886, g. med Olaf Lassen I 1908/1909 var hun på Askov Højskole.

 

 

thschmidtsvej web

 

 

 

Familien boede i et hus på Th. Schmidts vej (navngivningen af vejen, viser, hvor stor respekt, der på Fanø var omkring Th. Schmidt). Th. Schmidt var en myreflittig mand, der udover sin skolegerning, var aktiv indenfor kunsten, at male og tegne, han digtede (var ophavsmand til mange lejlighedssange), blev med rette kaldt ”Fanøs digter) Han stiftede ”Forskjønnelsesforeningen”, var kordegn i Nordby kirke, og sad i Nordby sogneråd.

 

 

 

B1072 kordegn thomas schmid

Th. Schmidt i sit arbejdsværelse.


 

 Ægteskabet blev opfattet som et smukt og harmonisk samliv i 33 år. Begge var afholdte af alle sognets beboere, og deres hjem, var et hjem, hvor ”gode Aander bygger” efter Th. Schmidts udsagn i et digt der blev sunget ved Alma’s begravelse. 
 Alma besad en ædel karakter. Man hørte hende aldrig tale ondt om andre, hun så altid det gode, som findes selv hos dem, der ellers kan give anledning til kritik; kunne hun ikke finde noget godt at sige, da tav hun, men ofte tog hun de fraværende i forsvar, eller fandt et eller andet, som kunne tale til deres undskyldning. 
 ”Hvor har jeg dog haft det godt”, en udtalelse efter Th. Schmidts død i 1909. Det var tanken om det samliv, hun havde haft med sin mand og deres børn, der lagde de ord i hendes mund. 
 To af Thomas Schmidts tre døtre, Asta og Helga, udvandrede ca. år 1900 til USA, hvor de bosatte sig i New Jersey. Asta var inden afrejsen blevet gift med Laurids Eskesen, som imidlertid døde som 43-årig. De to søstre holdt sammen og boede sammen til deres død – begge som 95-årige. 
 Anna Lassen giftede sig med Olaf Lassen, direktør for Fanø Vesterhavsbad, - familien fik bosted i Anna’s forældres hus på Th. Schmidts vej.

 

 

Th. Schmidt rejste i 1865 til seminariet i Jellinge, og dimitteredes i 1868. under sit ophold var han stærkt påvirket af den nationale luftning i hjemlandet, men også af det friske åndelige liv, hvor den landskendte seminarieforstander Svendsen øvede en stærk indflydelse på seminaristerne.
Efter dimissionen var han huslærer på Amager og lærer ved en privatskole i Sæby, hvorfra han i slutningen af 1875 søgte til Nordby som lærer og kirkesanger.
Lærer og kirkesanger Jørgen Peder Hagensen Tingberg tog sin afsked 1. oktober 1875, og efter ham ansattes Thomas Chr. Schmidt, der var født i Fol i Sønderjylland 7. december 1847. Han blev indsat i sit embede som lærer og kordegn i julen 1875, i hvilket embede han kom til at virke i 34 år. Han døde 62 år gammel den 17. december 1909 på Esbjerg Sygehus efter en operation.



Th. Schmidt reflekterede på følgende annonce i året 1875:

Embedet som Førstelærer ved Odden Friskole og Kirkesanger ved Nordby Kirke her i Kommunen har – overensstemmende med den gældende Skoleplan af 29/ - 8 – 1868 – følgende Indtægter:

Bredsel af hver Familie i Sognet ……………................ 80,00 Kr.
Mælkepenge – 42 Tdr. Byg efter Kapitteltakst ............ 36,00 Kr.
Offer og Accidentser af hele Sognet ………………… ..800,00 Kr.
Kirkesangerløn ………………………………………. .......20,00 Kr.
Til Brændsel …………………………………………. .....100,00 Kr.
Andel i Skolepenge ………………………………….. ......40,00 Kr.
Brugen af Skolelod – 5 Tdr. Land – men uden eng …. - -
Fri Bolig ……………………………………………... - -
Græsningsret paa Oddens Fælleseng ………………… - -
Embedets samlede Indtægter kan ansættes til ca. ..1.300,00 Kr.

 

 

Thomas Schmidt var en så venlig mand, at det faktisk var svært for ham, at opretholde ro og orden i klasserne.

Overlærer Holger Poulsen fortæller om Th. Schmidt
”Personlig var han en sjælden elskværdig, trofast og nobel Mand, ret en Nataniel-skikkelse, i hvem der ikke fandtes Svig, derhos elskværdig og imødekommende ved enhver Lejlighed.
Som den brave Sønderjyde han var, forenede han en dyb Fædrelandskærlighed med et varmt patriotisk Sind. Hans Hjerte bankede varmt ikke alene for hans lidende Landsmænd ”sønden Aa” og for hans Fædreland, men også for vor lille Ø, hvis Ve og Vel han omfattede med stor Interesse.
Med den ham medfødte Skønhedssans havde han et aabent Blik for, hvor smukt det vilde være, om vor kønne og ejendommelige, men nøgne Ø kunde blive forskønnet ved Plantning af Træer og Anlæg af smaa Plantager i Klitterne. Han var Sjælen i den for mange Aar siden her i Byen stiftede Forskønnelsesforening, der anlagde en mindre Plantage ude ved Klitterne, hvor nu høje Grantræer liver op mellem Klitternes Marehalm, og plantede en Række Løvtræer langs Vejen fra Nordby By til dens Kirke.
Han havde udmærkede Anlæg for Malerkunsten, og talrige er de Udkast og Billeder af smukke Partier ikke alene fra Fanø, men ogsaa fra skønne Egne i vort Fædreland, som hans kunstneriske Evner har frembragt.
Sidst, men ikke mindst skal endnu nævnes hans digteriske Begavelse. Mange Lejlighedssange har han skrevet, men også en Del Digte af blivende Værd. Med Rette er han blevet kaldt ”Fanøs Digter”. Hans Sange om Fanø og dens Sømandsstand maa – foruden det nævnte gribende digt ”Liv eller Død” – ikke alene anses for det bedste han har skrevet, men ogsaa det smukkeste og mest naturtro, der er sunget om vor Ø, Havet og dets Sønner.
Ære være hans Minde!”
Holger Poulsen skriver endvidere at Schmidt var en varm patriot og en ægte sønderjyde; han var et særdeles bravt og trofast menneske med mange venner. Poulsen ønskede også at fremhæve Schmidts noble karakter og hensynsfulde optræden over for enhver, han var i berøring med.

 

 

 

 

Datteren Anna Lassen skriver forrest i den bog, hvor børnene fik udgivet et udvalg af Th. Schmidts digte: ”Hans alvorlige Natur følte sig samstemt med øen og dens særprægede Befolkning, der altid viste ham en sjælden agtelse og Kærlighed”.
Ved Th. Schmidts 25-års jubilæum omtaler Fanø Ugeblad den 22. december 1900, at jubilæet formede sig til en smuk fest for den afholdte jubilar og hans familie.
Ved slutningen af gudstjenesten om søndagen bragte pastor Holck på menighedens og egne vegne jubilaren en i hjertelige ord formet tak og anerkendelse for de 25 års dygtige og trofaste arbejde som kirkebetjent. Menigheden gav denne tak sin synlige tilslutning ved at bringe ham et almindeligt offer inden man forlod kirken.
Festen i hjemmet om mandagen var ret omfattende med en mængde gratulanter, deputationer, gaver etc.
Endvidere skriver Fanø Ugeblad, at beboerne med Schmidt har haft en mand, der stedse har varetaget sin gerning i skole og kirke med troskab og samvittighedsfuldhed, samt vist sin interesse for vor ungdom ved at arbejde for dens uddannelse udenfor skoletiden. Hr. Schmidt har vist, at han omfatter vor ø med kærlighed ved sine bestræbelser for at fremme træplantningen her som også ved de mange projekter, han som dygtig tegner og maler har taget af de forskellige partier her i sognet. Hr. Schmidt kommer i forbindelse med de feste af sognets beboere, og hans elskværdige og fordringsløse færd har gjort ham ualmindelig afholdt.
Foruden den nidkærhed, hvormed han udførte sin gerning i skole og kirke (arbejdet som kirkeværge indebar at være tilsynsførende person med kirkebygningen og til regnskabspligtig varetagelse af sognekirkens økonomi), var Schmidt forstander for Teknisk skole og formand for Forskønnelsesforeningen, han havde en stor interesse for plantningssagen for Fanø, og dermed sjælen i foreningen.

 

 


 

Den 26. juli 1907 rejser ægteparret Schmidt til Amerika for at besøge børnene. Turen bliver meget vellykket, og de modtages med stor venlighed og gæstfrihed, fra Asta’s svigerfamilie samt Asta og Laurids’s venner. Turen efterlader mange smukke indtryk, med ophold i New York, Perth Amboy og en rejse til Washington. Men har dog et enkelt drama indlagt, da Th. Schmidt, Laurids, Anne Jessen, Aslag og lille Gudrun tager på en bådtur på søen nær ved Asta’s hjem. Turen starter i magsvejr, men pludselig stormer det op, og båden kæntrer. Alle bliver lykkeligvis reddet, men uheldet sætter spor hos Thomas Schmidt.
Schmidt sad i Nordby sogneråd fra 1908, hvor han var formand for skoleudvalget.
Han var forstander i Teknisk skole fra 1898 til 1908, men var allerede i bestyrelsen for skolen fra 1896 sammen med overlærer Holger Poulsen, møller D. Thyssen, snedkermester D. P. Madsen samt J. S. Ende.

Få dage før sin død den 17. december på Esbjerg Sygehus efter en operation sendte Th. Schmidt denne hilsen:

”Hils mine Venner og Kendinge og sig dem Tak for al Venlighed og Deltagelse”, bragtes i Fanø Ugeblad medfølgende en kommentar af overlærer A. D. Thyssen, som også fik trykt digtet ”Liv eller Død”, som Th. Schmidt skrev om natten fra sit sygeleje, lige efter, han havde fået besked på at en operation var nødvendig, i digtet udtrykte de alvorlige og vemodige tanker, som kom op i ham, men også en bekendelse af sit håb og sin tro.

 


Digtet ”Liv elle Død”

Mens Stormen vildt mod Ruden Slaar,
og søvnløs Nattens stille Time gaar,
jeg spørger, bange ved den Dom, der lød:
vil Dagen bringe Liv mig eller Død?

Mit Liv gaar frem - Der er saa mangt et Blad
med plettet Skrift, med Fald og Fejl i Rad,
saa lidt, der følge kan til Dødens Port,
ak Gud! saa lidt, saa lidt, hvad jeg fik gjort.

Jeg synger ej den usle Vise med,
at Livet, det er ondt, og ej man ved,
om det er Møjen værd at prøve paa
at finde Mening i dets triste Graa.

Mit Liv var Lykke mest, og Faa kun saa,
hvad Byrde der paa mine Skuldre laa.
Pris være Gud, for hvad der skænktes mig
af Lys og Lykke paa min Vandrings Vej!

Min Gud du ser, hvor det er svært at staa
for Dødens mørke Port med aaben Slaa,
mens Dagens blanke Sol i Bjerge gik,
og ingen Stjerne tændtes for mit Blik.

Hvor det er svært at tænke det Farvel
det sidste, som skal klinge mod min Sjæl
fra alle dem, der stod mit Hjærte nær
og spredte Lykke om min Vandring her!

Og dog - om det er din Vej, kære Gud,
saa vil jeg se fra Nattemulmet ud
mod andre Stjerner og en anden Sol
i Glansen om din høje Himmelstol.

Du Soles Sol, du stærke Herre Christ,
der ser jeg dig med Bod for alle Brist,
Du rejser Modet i det bange Bryst,
og alle Rædsler flyr, hvor du gør lyst.

Liv eller Død - jeg spørger saa paany,
mens Nattens lange Timer stille fly;
i Guds den milde Faderhaand det staar,
men frem mod Liv det gaar, hvordan det gaar.

 

14 alma-og-thomas

 

Thomas Schmidt som maler og tegner 

 

 

Th. Schmidt havde store evner for maler- og tegnerkunsten, og det er en mængde billeder, der er fremstillet af ham af smukke partier på Fanø.
Han var autodidakt og malede i en fin naiv stil, der indfangede livet og landskabet på Fanø i rige og eksakte detaljerede kompositioner. Ingen af hans værker er til offentlig beskuelse; men i samtiden blev hans skitser, tegninger og akvareller vidt reproduceret som postkort, bog- og bladillustrationer, enten på Fanø eller i Jylland.

 

 

B1439 Fra-Nordby-Havn
  Nordby havn

 

B1439 En-sidegade-i-Nordby-

 Klokkemand Niels Mathiasen. I baggrunden ses tårnet på hotel ”Nordby”


I et ”Fanø-album” findes nogle af Th. Schmidts pragtfulde tegninger; bl.a. ”Fra Nordby Havn”, ”En sidegade i Nordby”, samt en del fra stranden, men der er ganske sikkert mange flere, end dette album indeholder.

 

Th. Schmidt arbejdede også i træ, lavede flere skrin, hvor låget havde et billede malet af ham.

 

skrin web

 

 

Om Th. Schmidt skal ikke mindst nævnes hans store digteriske begavelse. Ikke alene mange lejlighedssange har han skrevet; men af blivende værdi er hans mange sange til Fanø og Sømandens pris, hvoraf de fleste er trykt i Fanø Sangbogen. Han er med rette blevet kaldt Fanøs digter.

 

 

P1 web

 

 

Ved hans død opfordrede A. D. Thyssen til at samle Th. Schmidts digte i bogform og det bliver først en realitet, da datteren Anna Lassen, i 1944 udgiver en samling digte i 300 nummererede eksemplarer kaldet ”Digte og Sange” med et udpluk af faderens digtning, og deriblandt sømandssangen: ”Jeg har hjemme, hvor bølgerne skummende gå”.. Men allerede lige efter Th. Schmidts død i 1909, begyndte Fanø Ugeblad at bringe adskillige digte af Th. Schmidt.

 

 

SØMANDSSANG FRA FANØ
 
 Denne sang blev digtet af Th. Schmidt, da hans søn, Aage, som fjortenårig skulle ud at sejle med et af barkskibene. Drengen opnåede senere at blive kaptajn.
 
 Jeg har hjemme hvor bølgerne skummende gå
 imod Fanøs den sandede strand,
 og så længe tilbage som mindet kan nå
 blev jeg draget af skibe og vand.
 
 Hver en båd langs med havnen jeg kendte så vel
 og jeg tænkte: Gid blot du var stor.
 Og langt førend jeg kunne den lille tabel,
 har jeg klaret mig stolt ved et ror.
 
 Det gav krummer i krop, tændte modet i bryst!
 Og så bar det fra hjemmet en dag.
 På den gyngende sø mod den fremmede kyst,
 fik jeg hurtigt på tingene tag.
 
 Vel jeg lærte at roser på torne kun gro,
 og at klinte gror sammen med korn.
 Men jeg holder humøret og tar den med ro,
 selv en stormende nat ved Kap Horn.
 
 Vel jeg så i det fjerne, i øst og i vest,
 mangen dejlig og tryllende kyst,
 men min hjemlige strand var dog skønnest og bedst,
 og mod den står min længsel og lyst.
 
 Jeg har hjemme på Fanø, der følger min brud
 mig med bøn på min gyngende vej.
 Et hurra for mit flag, som fra toppen står ud,
 det har hilsen fra hjemmet til mig.

 

B1023 Klitter-ved-havet 2 w

 

Vor Fødeø
 Mel.: Jeg er en simpel Bondemand.
 
 Vi fik vort Hjem bed Hav og Klit,
 en fattig sandet Plet!
 I laden fylder Høsten lidt,
 og Kærnen er kun let.
 Af vrede Vinde hærges
 vort aabne Agerland
 Og Engens Høst må bjærges,
 saa tit af Flodens Vand.
 
 Og dog vi denne Plet har kær,
 den er for os saa skøn!
 Som Hælmen er vi fæstnet her
 med Roden dybt i Løn.
 Lad Hjemmets Grund blot nære
 en Kraft af Kærlighed
 til alt, hvad op kan bære
 I Dagens Slid og Sved!
 
 Og Hav og Klit skal ikke slaa
 en Mur omkring vor Ø.
 Lad Tidens Luftning hid kun gaa
 og sprede sine Frø;
 men naar dens Høst skal mejes,
 og lad os agte paa,
 Hvad der skal gro og plejes,
 Hvad der skal undergaa!
 
 Vy bygged Hus ved Alfarvej,
 og Døren op vi slog;
 Guds klare Sol skal brede sig
 med lys til hver en Krog.
 Gud give os Raad og Lykke
 til alt, hvad godt vi vil!
 Gid hver en Slægt maa bygge,
 Der hører Lyset til.

 

 

Foruden sit omhyggelige og flittige arbejde som kordegn, omfattede Th. Schmidt også kirken med tanke på ”forskjønnelse” samt arbejdet med en fod til døbefonten.

Døbefonten bestående af kumme, støbt i malm 1450 – 1500, og fod af sort poleret marmor fra 1887, tegnet af kirkeværge Thomas Schmidt; det er en 50 cm høj, ottekantet blok, med profileret sokkel og ring til fontekummen, samt over tre af siderne fordybet, forgyldt fraktur: ”Lader de smaa Børn komme til mig! Marc. 10.14”

 

 

doebefont web

 

Fonten opsattes den 3. september 1887. Den nye fod var skænket til kirken af købmand Johannes Mathiasen og hustru Karen Hansen i anledning af kirkens 100 årsfest.

 

Schmidt-doebefont-fod kopi w

 

Schmidt-Ndr-Kirkegaard web

 

 

Langs kirkegårdens nordlige side er en hæk af naur og inden for sydmuren vokser klippede seljerøn. To små alléer af stynede elmetræer mellem gaden og kirken er muligvis en rest af en ”forskjønnelse” fra 1888, hvortil kirkeværgen Thomas Schmidt lod udarbejde en plan med alléer, gruslagte gange og ligusterhække.

 

 

Thomas Schmidt som plantningsmand  

 

 

Blandt sine mange interesser, havde Schmidt også den, at han interesserede sig for plantningssagen. Hans bestræbelser gik i så henseende ud på at forskønne sin by. Til dette øjemed fik han startet en Forskønnelsesforening, hvis formand han var til sin død.
Plantør Brüel skrev i Fanø Ugeblad den 1. januar 1910 som følger:

”Resultatet af denne virksomhed er så at sige, alt hvad der findes af træer i Nordby. Schmidt havde det rigtige greb på at fordele disse på en smuk måde. Den smukke trægruppe ud for Arresthuset, en lignende ud for Tingbergs hus, samt allé træerne langs vejen til kirken, er resultaterne af denne virksomhed, og det må kaldes det smukkeste kvarter i byen. At Nordby gamle kirkegård i modsætning til så mange vestjyske kirkegårde, præsenterer sig så smukt, har Schmidt også æren for. Den lille ”Mamrelund” ved Badevejen er ved sin lidenhed et bevis på, at selv isolerede trægrupper kan gro på udsatte steder her på Fanø, som den ligger der, vindudsat og knap stor nok til at give plads for en bænk til to elskende. I begyndelsen kneb det med at holde fred over allétræerne, uvant, som ungdommen var med at se træer, men nu går det helt godt. Det er Schmidt, der så at sige har indpodet de unge respekt for træer. Ja, han har nu, som sit eneste plantningsforetagende, plantet træer i selve skolegården i november måned i år, vis på, at disse ikke en gang her ville lide overlast.

Af større plantningsforetagender, som Schmidt har været med til at starte, kan nævnes Nordby Plantage, der nu er en pryd for byen og i 1895 gik over til kommunen.”



Artikel om Forskønnelsesforeningen

Nedenstående afsnit har været bragt i Fanø Ugeblad den 25. april 1975 i anledning af et muligt plejehjemsbyggeri i Kirkegårdsplantagen. Torben Garmer anvender her en direkte afskrift fra protokollen i stedet.

Nordby Forskønnelsesforening, Protokol

Den første offentlige beplantning i Nordby Sogn udførtes 1888 efter initiativ af kirkesanger Thomas Schmidt. Følgende opfordring blev ombåret mest i Odden og Nørby og kun enkelte steder i Byen. Kun meget få steder afvistes opfordringen.
”Hermed tillader jeg mig at rette en Opfordring til alle Beboere i Nordby Sogn om at yde Bidrag til en Beplantning af Gangstien, der langs med Landevejen strækker sig fra S. B. Hansens Have til forbi J. M. Jensens Gaard.
I Forventning af Sogneraadets Samtykke anbringes en Række Allétræer langs den Side af Gangstien, hvor Grøften findes. Træerne ville blive tilbørligt afstivede og værnede mod Overlast af Kreaturer.
Idet Haab, at Mange vil bidrage til Fremme af at Foretagendet, der vil blive en Forskjønnelse af denne saa befærdede Vej, beder jeg Enhver om paa Listen at tegne sig for et Bidrag og samtidig indbetale saadanne.

Regnskab for det indkomne for de deraf afholdte Udgifter vil blive fremlagt paa Øens Tinghus i Januar 1889.
Det mulige Overskud vil blive tilbageholdt til Raadighed for en Kommitté, der vil blive dannet med det Formaal at fremme offentlige Forskjønnelsesarbejder her i Sognet

Nordby den 21. Oktbr. 1888
Thomas Schmidt”

 

 


Efter denne Opfordring indkom der 135 Kr. 13 Øre samt 23 Træer, og da dette Beløb var langt større end hvad der behøvedes til Plantningen af en Række Træer, der i Opfordringen var foreslaaet, besluttedes det at plante 2 Rækker. Paa Gangstien ved Grøften plantedes ontariske Popler leveret af Handelsgartner Brostrøm i Viborg, samt nogle Skjænkede Piletræer i den sydlige Ende, paa den østre Vedside plantedes Elmetræer, leveret af Handelsgartner Bredsted i Odense. Samtlige Udgifter beløb sig til 136 Kr. 42 Øre.
Skjønt det vel kan siges, at dette Plantningsforetagende i Almindelighed omfattedes med Interesse, anføres det dog, at der ogsaa vistes Uvilje derimod, nok mest i det skjulte. Der faldt Ytringer om, at Træerne ville være i Vejen for Kjørsel med Korn, og at de ville samle Fugle m.m. paa et offentlig Møde i Byen, hvor Uviljen mod Plantning almindelig er stærkest, er der bleven ytret, at saafremt der skulde blive plantet Træer endnu langs Syd paa, skulde de blive rykket op fra en Ende af. Derom hadde man snart den Sorg at se, at der udøvedes Hærværk paa Plantningen, flere Steder, mest af Poplerne, blev afbarkede paa Stammen, et enkelt Træ endog oprevet med Rod, skjønt Anmeldelse strax skete til Politimesteren og derom ved en tromning udlovede en Dusør for afgivelse af Oplysninger, der kunde lede til Opdagelse af Gjerningsmand, er der hidtil (Febr 89.) ikke fremkommen noget medens stadig flere Træer er bleven beskadiget.
At der alligevel er en almindelig Interesse for Plantning tilstede her i Sognet og Vilje til i den retning at faa noget udført, blev ikke alene bekræftet ved dette første offentlige Plantningsforetagende, hvortil der kunne have indkommen endnu mange flere Bidrag, men kom også frem paa et offentligt Møde, der afholdtes i Skibsrederforeningen i Slutningen af November 1888, idet Sagen her sattes under Drøftelse af Skibsfører P. H. Clausen, og Mødet bestemte, at en Kommitté skulde vælges for at fremkomme med Forslag om hvad der i Retning af Plantning kunde være at gjøre.

 

 



Til denne saakaldte ”Forskjønnelseskomité” valgtes følgende 9 Medlemmer: Distriktslæge Jensen, Møller D. Thyssen, Skibsfører P. H. Clausen, Skibsrheder P. Cl. Svarrer, Kjøbmand Joh. Mathisen, Kirkesanger Thomas Schmidt, Gaardejer Jens Nørby, Gaardejer H. N. Sørensen og Gartner P. Toft. Komiteen konstituerede sig kort derefter, men forblev uden nogen egentlig Organisation. Flere Møder afholdtes og forskjellige Forslag fremsattes til Diskussion.
Stemningen var mest for at forsøge Dannelsen af et Aktieselskab, der kunde anlægge en Plantage i Nørby paa et Gaardejer J. S. Nørby tilhørende stykke Jord paa ca. 8 Tønder medens der dog ogsaa var nogen Stemning for Anlæg af en aldeles offentlig Plantning, hvortil frivillige Bidrag skulde søges indsamlet, dette navnlig anført af Skibsfører P. H. Clausen som det rette. Forskjønnelseskommitteen enedes dog om at gjøre Forsøget med Aktietegning af den nødvendige Kapital, der ansloges til 2000 Kr.

En Indbydelse, undertegnet af Kommitteens samtlige 9 Medlemmer, udsendtes i Slutningen af 1888, men da sagen ikke strax fandt den fornødne Tilslutning, idet der kun tegnedes 50 Aktier á 20 Kr., fordelt på 41 Hoveder, kom Tanken om et offentligt Anlæg paany under Overvejelser, skjønt man fandt det vanskeligt at bringe Udførelsen heraf i en god og passende Form, og i sin Helhed kom Kommitteen heller ikke til fuld Enighed herom.

 

 



Den 2. Febr. 1889 afholdtes Forskjønnelseskommittéens første Møde, ved hvilket var tilstede Jens Nørby, P. H. Clausen, D. Thyssen og Thomas Schmidt. Det vedtoges her, at man skulle søge optaget et Laan i Fanø Spare- og Laanekasse mod Sikkerhed af Garanter i et antal af mindst 30.
Laanet der ikke vilde blive opsagt af Sparekassen, skulde være på 3.000 Kr., og da man havde Tilsagn om aarlig Understøttelse saavel fra Nordby Sogneraad som fra Fanø Sparekasse (sidste Bidrag for 1889 var allerede bestemt til 200 Kr.), troede man at kunne forskaffe de nødvendige Penge, der yderligere behøvedes til Forrentning og Afbetaling samt afholdelse af andre Udgifter, især ved aarlig at foranstalte en almindelig Opsparing af frivillige Bidrag.
Foruden det stykke Jord, der forom er omtalt, havde man udset et tilliggende Stykke paa ca. 2 Td. Land, tilhørende Husmand J. H. Jensen i Nørby, hvorved det areal, der kunde udtages til Beplantning, vilde udgjøre ca. 10 Td. Land.
Den Opfordring, som de følgende Dage udsendtes, om at tegne sig som Garant for et saadant Laan, vandt stor Tilslutning, og efter at der paa Listen var tegnet omkr. 40 Navne, sammenkaldtes en Generalforsamling af de tegnede Garanter. Denne afholdtes i Nordby Realskole den 13. Feber. 1889. Der mødte 28 Garanter. Thomas Schmidt gav en Fremstilling af Forskjønnelses kommitteens Virksomhed og foreslog, at denne for Fremtiden gik over til et Udvalg, der valgtes af Generalforsamlingen, ligesom et Udkast til Love for et saadant Udvalg og for Garanterne forelagdes til Vedtagelse.
Under Diskussionen vedtoges et fremkommet Forslag om, at samtlige Garanter dannede et Forening under Navn af ”Forskjønnelsesforeningen for Nordby Sogn”. Herefter vedtoges de foreslaaede Love med enkelte Ændringer, og ved skriftlig Afstemning valgtes en Bestyrelse paa 5 Medlemmer for Foreningen, ligesom ogsaa en Revisor valgtes.
Paa den konstituerende Generalforsamling den 13. Febr. 1889 valgtes til Bestyrelsen: Badeentreprenør J. Abrahamsen, Skibsbygmester S. Abrahamsen, Kjøbmand Joh. Mathiesen, Gaardejer Jens Nørby og Kirkesanger Thomas Schmidt. Til Revisor valgtes Skræddermester P. Winther.

 

I Bestyrelsens første Møde, der afholdtes den 16. Febr., valgtes Thomas Schmidt til Formand.
Foreningens mål er at fremme offentlige Forskjønnende arbejder i Nordby Sogn, særligt at indkjøbe jord til anlæg af »Nørby Plantage« samt tilplante .og vedligeholde nævnte lystanlæg og at vedligeholde bestående offentlige plantninger og hensigtsmæssig at udvide samme.
Videre hedder det i lovene:
»Nørby Plantage« skal efter nærmere bestemmelse af en generalforsamling tilskjødes Nordby kommune som gave.

 

 


Foreningens medlemmer var:

Kjøbmand Johs Mathiasen.
Skibsfører P. H. Clausen.
H. Rødgaard.
Kjøbmand H. N. Svarrer.
Skibsfører N. H. Svarrer.
Kjøbmand W. M. Bøttger.
Møller J. Mortensen.
Jens Nielsen.
Skibsfører M. H. Mortensen.
Snedker H. Nielsen.
Skibsfører G. P. Gregersen.
Snedker S. Johnsen.
J. Rødgaard Jensen.
Skibsfører P. N. Winther.
Gartner Peder Toft.
Møller Ditlev Thyssen.
Skibsfører Jg. N. Hansen.
Malermester M. N. Thing.
Badeentreprenør Johs. S. Abrahamsen.
Skibsbygmester S. Abrahamsen
Hotelejer A. N. Ankersen.
Sognepræst G. L. Trojel.
Overlærer Holger Paulsen.
Snedkermester N. S. Thing.
Skibsfører J. H. Christiansen.
H. J. Hansen.
Købmand P. J. Pedersen.
Bødker P. N. Madsen.
J. N. Christensen.
J. H. Jessen.
P. M. Hansen.
Kirkesanger Thomas Schmidt.
Skibsfører H. Svarrer
Skibsfører M. N. Mathiasen.
Skibsfører N. P. Svarrer.
Lods Jørgen S. Nørby.
S. Abrahamsen.
Gårdejer Jens Nørby.
Boghandler J. N. Hansen.
Skibsfører N. Sørensen.
Skibsfører M. N. Winther.

På en generalforsamling 2.juledag, (hvor der var mødt 20 medlemmer, drøftedes et andragende om tilladelse til anlæg af en kirkegård i Nørby plantage. Det vedtoges med 16 stemmer mod. 4, at den i vedtægterne omhandlede overdragelse til kommunen skal finde sted nu, såfremt sognerådet var villig til at overtage plantagen med den på denne hvilende gæld. En henstilling, som fremsattes, om at kommunen »skulle søge plantagen bevaret fri for kirkegården« faldt bort ved at der var 10 stemmer for 10 stemmer imod. Overdragelsen sker herefter med at give sognerådet frie hænder - med hensyn til kirkegården.
På et efterfølgende bestyrelsesmøde vedtoges det, at fra 1896 tilskødes Nørby Plantage til Nordby kommune og Nordby kirke.
Bestyrelsen henstiller som et ønske, at vejen til kirkegården ikke føres gennem plantagen.
Det vedtoges endvidere, at foreningen fortsat skal føres videre som forskjønnelsesforening i håb om til fremtidige arbejder at erholde støtte af kommunen.
Efter at lånet var gået i orden indkøbtes jorden, 11 tdr. land, til Nørby Plantage for 1248,32 Kr. skovrider Fritz fra Hedeselskabet kom til Fanø for at aftale en beplantningsplan med bestyrelsen i 1889. Den 11. oktober var der plantet 70.000 planter, og de planlagte gange i plantagen blev afstukne.
I marts måned 1890 var skovrider Fritz i plantagen for at se, hvorledes planterne udviklede sig, det tegnede såre godt. Der blev foretaget plantning med en del pilestiklinger blandet med nogle løvtræplanter, navnlig elm og røn. Til efterårsplantningen anvendtes 35.000 planter leveret fra Kjelst. Ved efterårsplantningen i 1891 blev der yderligere plantet 28.300 planter. Året efter blev der til efterplantning brugt 17.700 planter, og i 1893 videre 10.000 planter.

 

 

 

 

B5271 Hovedgaden ca 1905

Efteråret 1888 blev der plantet poppeltræer langs gangstien ved Hovedgaden. Billedet er fra ca. 1905. 

 

 

1890. der anbringes en bænk ved kirken, bænken er tegnet af formanden Thomas Schmidt. En anden bænk placeredes ved J. H. Jensens lade ved strandvejen. En 3. bænk placerede ved Nørby plantage. 

Efter Th. Schmidts død i 1909 mistede foreningen sin egentlige drivkraft, og da sognerådet samtidig havde oprette et plantageudvalg, enedes man om at overføre aktierne til dette udvalg og lade foreningen ophøre i 1911. 

 


Gå til top