Mitfanoe
Thomas Schmidt og hans samtidige på Fanø 

 

Familiens sociale omgangskreds fandtes indenfor kredsen af tilflyttere, som de selv var. Helga udtalte som en spøg, at familien ikke bar Fanødragter, fordi de ikke var indfødte, og at man først var accepteret i 3. generation.

Fra Alma Hjort Schmidts dagbog, hvor hun beretter om mærkedage indenfor familien nævnes der bl.a. følgende personer, som vi forsøger at følge på vej med en lille omtale af hver enkelt

.

 

 

Skibsbygger Abrahamsen

 

Et-skib-sat-i-spant

Et skib sat i spant

 

Abrahamsen var født på Fanø den 15. oktober 1849 som søn af skibssmed Mads S. Abrahamsen.
Abrahamsen & Co. Under dette navn stiftedes i 1868 et selskab bestående af de to brødre Jes N. og Hans N. Christensen samt smedemester Mads Søren Abrahamsen. Dette skulle ledes af den unge, ca. 20 årige, Søren Abrahamsen, søn til Mads Abrahamsen, hvis meste arbejde lå i at levere arbejde til skibsbyggeriet.
Søren Abrahamsen kom til at begynde med i lære hos sin far, men opgav dette og gik i skibsbyggerlære hos Emil Petersen i Sønderho, hos hvem han grundigt lærte tegning og konstruktion af skibe.
De første tre skibe, "Kompagniet" - sådan kaldtes selskabet i daglig tale - byggede, var efter tegning af Emil Petersen; det fjerde, skonnertbriggen "Maren" og efterfølgende leverede S. Abrahamsen tegninger til:
I begyndelsen af året 1873 overtager S. Abrahamsen hele skibsbyggeriet under Kompagniet og fik efterhånden bygget en anselig flåde af store og smukke skibe, der kom til at vise flaget jorden rundt. Han begyndte med mindre skonnerter og endte med barkskibe på henimod 400 R.T. Skibsværftet var da udvidet meget, et savværk anlagt og nogle agre der gik under navnet Laust Spilmands toft, blev indlemmet af byggepladsen. Her byggedes et større materialehus, ligesom S. Abrahamsen senere opførte et beboelseshus. Det sidste skib fra hans værft var barken ”Thora” i 1896. 
Da træskibsbyggeriet gik i stå, flyttede Abrahamsen sin forretning til Esbjerg og gav sig til at bygge fiskekuttere. Abrahamsen døde 26. december 1916. Han var Ridder af Dannebrog og æresmedlem af F. H. & I., og sognerådsformand i 9 år. I alt 12 år i sognerådet.
I sine velmagtsdage øvede han og hans hustru megen godgørenhed.

 

 

Købmand Gotfredsen

 

 

b1168 koebmand sparekassekasserer gotfredsen C new

Bork(se nedenunder) bortforpagtede i 1867 handelen til C. Gotfredsen fra Varde for en årlig leje på 600 Rdl., heri var inkluderet kost og logi for Gotfredsen og en lærling. I omtrent en menneskealder var Gotfredsens virksomhed knyttet til Nordby, hvor han i mange år drev byens største købmandsforretning. Gotfredsen byggede senere en 2 etages ejendom ved siden af Krogården og flyttede købmandsforretningen dertil. Han udvidede forretningen til også at omfatte isenkram, tømmer og bygningsartikler. 

Gotfredsen solgte på grund af et svækket helbred i 1887 forretningen til W. M. Bøttger, der drev den til sin død i 1916, hvor forretningen da blev nedlagt. Gotfredsen overtog posten som kasserer i Fanø Sparekasse, og trods sit skrøbelige helbred tilførte han med sin indsigt og sin energiske natur Sparekassen en kraft, som sikkert ved hans død i maj 1899 vil blive savnet. Ved siden af denne virksomhed ledede han endnu en betydelig forretning i Esbjerg. G. sad en tid i Nordby Sogneråd.

 

 

Overlærer Lauridsen

 

 

B1196

Lauridsen, fødtes 22. juli 1832, døde 11. februar 1901. Han var søn af Anders Nielsen Laurids fra ”Byen”, havde gode evner, en klar forstand, en hurtig opfattelse, et livligt sind, og en retskaffen karakter. 

Der blev tidligt lagt mærke til hans begavelse, og i en ung alder kom han til Jelling seminarium, hvorfra han dimitteredes med 1. karakter. Derefter var han i nogle år lærer i Holbæk, og tog så udvidet lærereksamen med karakteren ”Meget godt” efter at have gennemgået det ”Monradske Kursus”. Han havde nu uddannelse til fortrinsvis at være lærer i sprog og matematik og som sådan blev han da ansat ved Realskolen i Thisted, hvor han virkede i 7 år.  

Så nåede realskolebevægelsen også til Fanø, og man ansatte da Lauridsen som lærer, og han hørte ikke til dem, for hvem det hjemlige var bleven for småt, men med glæde søgte han tilbage og viede sin fødeø sine kræfter. Og han elskede dette sted, hvor hans slægt hørte hjemme, hvor han havde sin barndoms og ungdoms minder, og følte sig fast knyttet til det liv, der var levet og levedes her, og han havde god vilje til at arbejde med på denne ø’s vel.

 

 

B5163 Realskolen 6 32A ca 1

Realskolen ca. 1895.

 

Fra den 3. juni 1868 til september 1899 var N. A. Lauridsens skolens leder, altså i mere end en menneskealder. Hans navn er således knyttet fast til skolens historie; han har udført det grundlæggende arbejde, og han har haft den lykke selv en lang årrække at bygge på denne grund. Levende optaget af skolegerningen, som han altid var, har han i de mange år arbejdet for skolen med interesse, med dygtighed og troskab og hans navn er godt anset i skoleverdenen. Det var kun med overvindelse, at han trak sig tilbage; længe holdt han igen, men medtaget af sygdom, som han den gang var, så han sig nødt til at begære sin afsked, som da også blev bevilget fra 1. september 1899. 
Den agtelse overlærer Lauridsen nød både i den kreds, hvor han virkede og udenfor, fremkom der gentagne gange vidnesbyrd om, således på forskellig måde da han i 1893 fejrede sit 25 års jubilæum, ved hvilken lejlighed han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Han fik af beboerne i Nordby overrakt en sølvvinkande, et smukt nøddetræsskrivebord med sølvplade i og en sum guldpenge til indkøb af bøger efter eget valg samt en kunstnerisk udført adresse tegnet af kordegn Schmidt i et elegant bind.
Og ligeledes da han fratrådte sit embede, idet der da blev overrakt ham en adresse fra sognerådet, skolekommissionen og et stort antal af øens beboere med tak for hans virksomhed. 
Det er imidlertid ikke alene som skolemand overlærer Lauridsen har udfoldet sin virksomhed. Fra 1876 – 88 var han formand for Nordby sogneråd og fra 1869 til sin død et virksomt medlem af styrelsen for Fanø Spare- og Laanekasse, ligesom han i det hele tog virksom del i det offentlige liv og arbejdede for sin fødeøs udvikling.
Hans elever skattede ham højt. Han var ”en pålidelig mand, en dygtig arbejder og en trofast ven”, ifølge A. D. Thyssen, redaktør på Fanø Ugeblad, et blad, hvor N. A. Lauridsen leverede mange artikler om Fanøs historie.

 

 

Møller D. B. Thyssen

 

 

B1332

Møller Thyssen var født i Nordby den. 23. marts 1851, d. december 1929. Som ung aftjente han sin værnepligt til søs, men valgte ellers landjorden til sin virkeplads. I 1876 kom han ind på Landbohøjskolen for at studere til dyrlæge. Han opnåede da også at få kgl. bevilling til at praktisere som dyrlæge på Fanø. 
I 1878 overtog han gården og møllen efter faderen. I 1886 brændte møllen den 16. oktober, uden at det lykkedes at finde årsagen til branden. Det antoges at det var en nedfalden meteorsten der havde forårsaget branden. Møllen blev bygget op igen og stod på den store møllebanke smukt knejsende over byen, indtil den i 1917 for anden gang blev flammernes nytte; og denne gang rejste den sig ikke igen af asken. Den store møllebanke var også snart borte. 
1888 var Thyssen med til anlæggelse af Albue Fuglekøje. Han var en af hovedmændene og gjorde en stor indsats. Køjerne har gennem årene haft hans største interesse, og har i både tale og skrift taget ordet for køjernes bevarelse, særlig i de år, hvor køjernes modstandere i høj grad har løftet hovederne og råbt op om fuglekøjernes nedlæggelse. 
På det offentlige område var Thyssen også med. Han var således fra 1885 til 1925, altså i 40 år, forligsmægler, og gennem 2 perioder var han medlem af Nordby sogneråd - i 1920 – 21 formand -. Han varetog sine offentlige hverv med alvor og grundighed.
I ca. 25 år var han repræsentant for Skandinavian America Linjen og mange har hos ham fået billetten, når de ville ud at prøve lykken på den anden side af Atlanten.
Thyssen var gift to gange. Han blev i 1886 gift med sin anden hustru, der er af den kendte slægt Helms. Han har i hende haft en god støtte under sit arbejde derhjemme på gården, ligesom hun også i åndelig henseende har været på højde med ham I 1926 afstod Thyssen på grund af svigtende helbred, ejendommen til sin søn af første ægteskab, Hans Thyssen. Ditlev Thyssen bevarede trods sin sygdom en brændende interesse for begivenheder både herhjemme og i udlandet.

 

 

 

moellebanken

 

Konsul (Norge) Jens Korsholm Bork

 

 

b247jkbork

I april 1857 købte Jens Korsholm Bork Krogården for 28.000 Rdl., med overtagelse den 1. oktober samme år med privilegiet på handel og krohold og det dertil tilknyttede brændevinsbrænderi og saltværk.Bork solgte Krogården ved auktion 25. februar 1887 til birkefuldmægtig Jens N. Svarrer for 12.000 kr., og udbygningerne til avlsbruger Th. Jacobsen for  3.200 kr. 

I 1863 ansøger konsul J. K. Bork, Nordby, og justitsråd C. B. Claudi, Lemvig, hver for sig indenrigsministeriet om at "erholde Koncession til som Ejendom at indvinde henholdsvis samtlige og en Del af de ved Fanøs Østkyst og Nordkyst beliggende Grunde og Banker".  

Ministeriet ville ikke udtale sig før resultatet af planerne om anlæg af Esbjerg Havn der på det tidspunkt var langt fremme, forelå.

Da der blev givet OK for havnen i Esbjerg meddelte ministeriet ansøgerne i en skrivelse af 30. november 1869 efter at have lyttet til etatsråd, vandbygningsmester Carlsen, "at der ikke vil kunne meddeles Koncession på nogen af de tilsigtede Inddæmninger, da de arealer, der herved agtes indvunden, for en meget væsentlig Del henhører til Grådybsbassinet, som det af hensyn til den projekterede Havn ved Esbjerg er at bevare uformindsket".

 

 

 

 

Konsul Bork gav sig dog ikke op så let, så han indsendte en ny ansøgning for inddæmning af "Albuebugten" og droppede planerne for Fanøs nordspids og for "Vigen".
Konsul Bork fik den 6. november 1872 omsider den bevilling han tørstede så meget efter, nemlig bevillingen på engindvinding i "Albuebugten". Arbejdet skulle tage ca. 8 år. Derefter skulle konsulen have 20 års skattefrihed på det indvundne land. 
Bork overdrog arbejdets udførelse til ingeniør C. F. Glæsner der skulle have 136.000 Rdl. for arbejdet. Bork søgte at danne et aktieselskab til finansiering af projektet og udbød 272 aktier af 500 Rdl. 
Aktieudbydelsen mislykkedes; der blev næsten ikke tegnet nogen aktier, men inden arbejdet begyndte overdrog Bork med ministeriets billigelse nogle andele til justitsråd C. E. Møller, landinspektør F. Vinding, pastor emeritus. P. Chr. Røgind, alle København, og til godsejer J. W. Treschouen til Krabbesholm. Bork havde selv 50.000 Rdl. som han satte i foretagendet. 
I efteråret 1873 gik arbejdet så i gang med en ca. 70 mand, der arbejdede ved ebbetid, altså nogle timer to gange i døgnet, uanset tidspunktet for ebben.
Arbejdet fortsatte i ca. 5 år, så var kapitalen opbrugt og man standsede projektet og yderligere forsøg er ikke gjort.
Bork rejste i 1865 til København og han arbejdede på at få en frihavn på Fanø fremmet og troede, der var støtte for denne tanke blandt folketingsmændene, hvad et telegram han sendte fra København 7. marts 1865 til Nordby sogneforstanderskab, vidner om telegrammet lød: ”Frihavnen gaar nok igennem”.
Forhandlingerne i rigsdagen stod på i et par år. Bork arbejdede videre for frihavnen ved Nordby i dette tidsrum. 
Bork arbejdede sig til fattigdom på Fanø. Først begik han den fejl at lave saltværket om til brændevinsbrænderi og anlagde samtidigt en større isenkramforretning, begge dele var der ingen rigtig brug for her på øen, og desårsag gav begge dele kun tab. Brændevinen kom desuden i miskredit, det hed sig, den var sveden, og folk sendte hellere deres skæggemand, gåsehalse eller flasker med færgerne op til Strandby for at få dem fyldt på kroen der, eller også til København med skipperne, der sejlede dertil, end de ville købe af Bork’s.


 

 

Købmand Bøttger

 

B5579 koebm-W-M-Boettgers-hus

Købmand. Bøttger og familie fotograferet 19. oktober 1893 

 

 

Købmand W. M. Bøttger, en af Fanøs mest kendte og største forretningsdrivende. Var født i Sønderjylland men blev rigtig fannik, som i den grad levede sig ind i det lokale forhold, at han næsten i alle henseender tilegnede sig dens ejendommeligheder..

Bramfri i sin adfærd og med et varmt hjerte for trængende og lidende. Medlem af skolekommissionen og havneudvalget.

 

 

 

Doktor Lassen

 

 

B1195 doktor larsen

Henrik Carl  Alexander Lassen, f. 27. maj 1838 på Sindhvile ved Helsingør, med. eksamen 1863, underlæge i krigen 1864, praktiserede i Vong ved Bramminge 1865, siden i Marstal. Udnævnt til distriktslæge i Grindsted 1868, forflyttet til Fanø som distriktslæge 10. august 1874. Blev 24. september 1881 læge ved hospitalet i Horsens. R. af D. Død 23. januar 1924. 

 

 

 

Købmand Mathiasen

 

johs Mathiesen

 

B5591 Johs-Mathiasens-hus-f

 

 

 

Firmaet, der blev drevet under navnet Fanø Tømmerhandel, var grundlagt af købmand Johs. Mathisen i året 1872. Denne drev forretningen indtil 1907, da S. Brinch Hansen, der var en nevø af grundlæggeren, overtog virksomheden og fortsatte efter samme gode principper som sin forgænger.

Forretningen var på det tidspunkt den eneste af sin art på øen, og det lykkedes indehaveren ved et energisk og målbevidst arbejde at drive virksomheden frem til den datidige gode position, ligesom der blev erhvervet en stor, solid kundekreds, der må søges ikke alene i selve byen, men på hele øen.

Virksomheden blev drevet med handel af bygningsartikler, støbegods, kul, koks og briketter. 

 

Pastor Trojel

 

 

b465 pltrojel

Poul Ludvog Trojel, f. i Sandby præstegård på Lolland den 5. september 1846, teologisk kandidat 1872, huslærer i Skern præstegård 1872 – 75, hvorefter han begyndte sin præstegerning som kapellan hos sognepræst Krarup i Lønborg kirke, Ribe Stift, hvor han virkede i omtrent 4 år, indtil han i 1879 blev udnævnt til præst i Nordby. Han døde 1924 i Silkeborg. Familien Schmidt besøgte Trojel’s mange gange efter deres flytning fra Fanø.

 

 

 

Doktor Jensen

 

 

B1181

Født i Borre ved Varde, som søn af en tømrermester. Som plejesøn af godsejer Stockholm blev han sat til at studere, da han allerede som ung viste sig at besidde sjældne evner.  

Under krigen i 1864 var han underlæge i hæren, han boede da på Kronborg, og fra den tid kunne han fortælle mange fornøjelige ting. I 1868 tog han medicinsk embedseksamen, og året efter blev han distriktslæge på Læsø, hvorfra han i 1874 blev forflyttet til Grindsted, hvor han bl.a. i en årrække var formand for sognerådet. 1880 kom han til Fanø. 

Han var en ualmindelig samvittighedsfuld læge, og kun få har fulgt med i alt det nye som han. Først og fremmest på sit eget område, men hans interesser var i høj grad alsidig; det er blevet sagt, at han var en af de mest belæste mænd i Ribe amt. Han var neget omhyggelig for sine patienter. Mod fattigfolk var han meget imødekommende, og ofte ville han intet vederlag have af dem for lægebesøget. Fra den 1. pril 1893 til 1. april 1915 var han lærer i sygepleje på Fanø Navigationsskole. Jensen var en meget stor haveven, og han havde en ganske dejlig have med mange smukke planter og blomster. Han var Ridder af Dannebrog. 

 

 

 

Overlærer Poulsen


 

 

B1319 overlaerer Holger O J

Fhv. overlærer Holger Olivarius Johnsen Poulsen, Nordby død 1918. 

Han var født den 20. november 1841 i Nørup ved Vejle som søn af gårdejer Paul Augustinussen og opkaldtes efter den landskendte lærer i Nørup, H. O. Johnsen. Efter at være dimitteret 1863 fra Jelling Seminarium blev han november samme år vikar i Varde, ansattes i juni året efter ved Nordby Skolevæsen og modtog i september s.å. fast ansættelse i embedet. Fra 1869 - 73 var han tredjelærer, derefter andenlærer ved Nordby realskole og udnævntes i 1892 til overlærer ved Borgerskolen, hvor han derefter virkede, indtil han efter ansøgning afskediges med pension fra 1. april 1912. 

Overlærer Poulsen, der for sin mangeårige dygtige skolegerning blev udnævnt til R. af D., har på Fanø udfoldet en sådan virksomhed og udøvet en indflydelse, at ingen af hans samtidige medborgere blot tilnærmelsesvis kan sættes ved siden af ham. 

Han har været medlem af og formand for Nordby Sogneråd, forligskommissionær i Fanø Birk i over 40 år, i flere år medlem af styrelsen for Fanø Skibsrederforening og medstifter af Dansk Sejlskibsforening. Han har endvidere været medlem af Bankrådet for Esbjerg-Fanø bank, til sin afsked fra skolevæsenet og i nogle år formand for Værgerådet. Efter initiativ af Poulsen stiftedes et lille aktieselskab, A/S Fanø Forsikringsforening for Søfolk, med det formål at sikre det løsøre, som søfolk fører med sig. 

Han var stærkt interesseret i Sygeplejesagen, fra hvilken virksomhed han kort før sin død havde trukket sig tilbage. Han var med til at stifte Centralforeningen i 1909, og han var selvskreven til at blive indvalgt i dens bestyrelse, ved hvis møder han altid tog livlig del i diskussionen og ofte ved praktiske erfaring, bl.a. i offentlig anliggender, prægede bestyrelsens afgørelser og holdt hævd over det formelle i dens arbejdsmetode. Har været formand for Nordby og Ribe Amts Sygeplejeforeninger.  

 

 

 

 

Endvidere var han medstifter af og formand for Nordby Understøttelsesforening. I ca. 25 år har han været formand for Enkekassen i Nordby, har stiftet den almindelige Sygekasse, for hvilken han har været formand i 35 år, stiftede i 1874 Fanø Bombebøsse, som han siden stadig har været formand for, samt var i 1872 medvirkende ved stiftelsen af Fanø Håndværker- og Industriforening, i hvis styrelse han har siddet i 24 år, deraf de 16 som formand og var nu æresmedlem. 

Overlærer Poulsen var fra 1865 politisk medarbejder ved "Varde Avis", Silkeborg Avis", Ålborg Stiftstidende", "Fanø-Esbjerg Avis" og "Tiden", samt skrevet enkelte artikler og rejseskildringer i enkelte andre blade og tidsskrifter, ligesom han også har ydet værdifulde bidrag til Historisk årbog for Ribe Amt.

Indtil den sidste tid har han leveret mange værdifulde bidrag af lokal art til Fanø Ugeblad. 

Som i andres liv, således kom der også i hans milepæle, hvor både glæden og sorgen satte deres manende sprog. I året 1895 mistede han sin hustru, og vistnok året efter en datter, hvilket han tog sig meget nær. De andre børn, med undtagelse af den yngste, en datter, er spredt over hele landet, og det var den gamle mand en stor glæde nu og da at gæste sine børn.

I året 1912, efter at have været lærer i omtrent 50 år, tog han sin afsked fra skolen, men blev boende i Nordby, hvor han, som han flere gange udtalte, ønskede at lægge sine ben.

Og det kan spørges, hvorfor deltog han i så meget, og hvorfor var han medlem af så mange bestyrelser, og hvorfor blev det og det hverv ham betroet. Alt sammen fordi han var en personlighed. 

 

 

 

Pastor Holck

 

 

b466sholck 

Søn af sognepræst J. C. Holck, født i København i 1855. student 1873, theol. Kandidat 1879, huslærer nogle år og kapellan i Nakskov fra 1882 – 1890, da han udnævntes til sognepræst i Nordby. 1901 udnævntes han til provst og 1904 ansattes han som sognepræst i Brønshøj.
Som provst Holck var afholdt og skattet her, var han det ikke mindre i Brønshøj, hvor han beklædte en stor mængde offentlige hverv.
Her samlede han søndag efter søndag en menighed i kirken, så hver plads i reglen var optaget, en menighed, der med største andagt lyttede til hans klangfulde stemme og fra først til sidst fulgte hans klare foredrag. Han udtalte, at Gud havde givet ham et lyst livssyn, og dette syn prægede såvel hans prædiker som hans liv uden for kirken og det smukke familieliv med hans fortræffelige hustru og deres 6 børn.

 

 

B1344 konfirmandhold 1903 p

Konfirmandhold 1903 med pastor Holck

 

 

Forstander L. Nic Sørensen

 

 

forstander lnicsoerensen 310

Navigationsforstander Nic Sørensen, født i Århus-egnen 18. oktober 1848. Han tog lærereksamen fra Lyngby Seminarium, var en tid lærer og kirkesanger ved en landsbyskole, og derefter en kort tid lærer ved Lyngby seminarium. Tog så udvidet skolelærereksamen.
Han ansættes ved Fanø navigationsskole 22. august 1875 og virkede som lærer til april 1894, hvorefter han blev skolens ejer og forstander.
Han havde store kundskaber og i besiddelse af udmærkede evner og var ikke alene en dygtig og energisk skolemand, men en mand med mange interesser, både kommunale og politiske. Han var da også i sin tid indehaver af adskillelige tillidshverv, var i en årrække medlem af Nordby sogneråd og mangeårig søretsmedlem. Han udgav en lærebog i søret til brug ved undervisning på navigationsskolen.
Uden tvivl var dog afholdssagen, den sag, der stod hans hjerte nærmest; for denne sag kæmpede han i 25 år som medlem af I.O.G.T.. Det er næppe for meget sagt, at han her på Fanø, stod som afholdssagens fader, og når denne sag har gjort så store fremskridt da skyldes det ganske særlig ham.
Men ikke alene på Fanø arbejdede han for afholdssagen, nej næsten over det ganske land var han kendt og skattet som en afholdsagitator og foredragsholder af rang. Et utal af foredrag har han holdt i sin tid, ikke alene om afholdssagen, hans mangesidede uddannelse og interesse, hans sjældne evne til at forme sine ord så han kunne rive en hel forsamling med sig, bevirkede at han ikke alene på Navigationsskolen, men mange andre steder holdt et stort antal oplysende og belærende foredrag.
Han var dertil slagfærdig og kastede sig stedse med djærvhed ind i en debat, og der skulle en god debattør til at klare sig mod ham. Han var dertil en afholdt personlighed. Han var også frimurer, var dekoreret med Ridderkorset.

 

 

B5510 Navigationsskolen 190

Navigationsskolen ca. 1900 

 

 

Postmester Linstow

 

 

linstow

Født i Flensborg den 24. november 1858, d. februar 1929. Den 16. oktober 1881 indtrådte han i postvæsenets tjeneste, hvor han gjorde en usædvanlig hurtig karriere, idet han allerede 1. september 1885 blev postmester på Læsø. Den 1. marts 1898 forflyttedes han til Nordby, overtog embedet efter postmester Nagel, indtil han den 1. marts 1911 fik ansættelse som postmester i Sakskøbing.

Under sit Nordby ophold vandt han sig mange venner, var en stilfuld og korrekt embedsmand, der på en stilfærdig måde forstod at skabe respekt om sig. Som privatmand var han skattet og af alle, han kom i berøring med

 

Overlærer Anders Ditlev Thyssen

 

 

B1423 overlaerer A-D-Thyssen

Anders Ditlev Thyssen var født den 11. juli 1849 i Nordby. På fædrene side er han af sønderjysk bondeslægt, på mødrene side af præsteslægterne Pontoppidan og Bang. Efter bestået lærereksamen fra Jellinge Seminarium blev han i 1868 ved den da af Manzius nys oprettede kostskole i Birkerød. I 1871 oprettede han Lyngby private Realskole, der begyndte med 6 elever og senere havde  300. Efter opfordring af beboerne på Fanø, søgte han overlærerembedet ved den kommunale Realskole i Nordby, hvor han startede 1. november 1899. 1915 blev han ved kongelig udnævnelse ansat som overlærer for Nordbys samlede skolevæsen. 

Overlærer Thyssen, der var en varmhjertet dansk mand med sans for de bærende  kræfter i vort folk, gjorde sit navn landskendt i skoleverdenen. Ved siden af sin skolevirksomhed har han på forskellig måde taget del i det offentlige liv. I en årrække var han medlem af bestyrelsen for Danmarks Realskoleforening; han var medstifter i 1904,  og flerårigt bestyrelsesmedlem af en landboforening på Fanø, der har haft banebrydende betydning for landvæsenets betydning og udvikling på Fanø; han har været medlem af menighedsrådet og siden religionsforeningen stiftelse medlem af dennes bestyrelse. Endelig kan det nævnes, at hr. Thyssen gennem afhandlinger og artikler i blade og tidsskrifter flittig har taget del i forhandlinger om spørgsmål af pædagogisk og åndelig art i vort folk. Ikke mindst for det frie skolesyn har han været en djærv og vedholdende forkæmper.

Da gamle overlærer Poulsen nedlagde sin stilling som overlærer ved Borgerskolen, blev Thyssen overlærer ved det samlede skolevæsen i Nordby, og modtog samtidig kongelig udnævnelse. 

Fru Petra Thyssen, f. Telling, var overlærerens anden hustru. Hun har trofast delt livets kår med ham gennem de svundne 50 år, og omfattet hans betydningsfulde gerning med den højeste interesse.

Børnene er: proprietær Knud Thyssen til ”Bakkely” ved Storheddinge, til sognepræst Erik Pontoppidan Thyssen, præst ved Ansgarskirken i Odense, og til læge Asger Thyssen i Nysted. I sit første ægteskab har overlæreren to børn, nemlig fornævnte Hans Thyssen og en datter, der er gift med frimenighedspræst Kreds Lange, Stevns. 

Mens overlærer Thyssen virkede på Fanø, tog han ikke videre del i det offentlige liv. Hans stærkeste interesse lå inden for skolens og hjemmets områder. Her var det, man skulle lære ham bedst at kende.

Thyssens hjem – var et hjem med højt til loftet. 

Thyssen udnævnes den 22. januar 1919 til Ridder af Dannebrog, en udnævnelse må siges, at være velfortjent, efter hans lange og trofaste arbejde i skolens tjeneste.

 

 

 

Boghandler Hansen

 

 

B1059 PH clausen-og-joergen

P. H. Clausen og boghandler Jørgen N. Hansen med familie i Meldbjergdal plantage 

 

Boghandler J. N. Hansen, var født i Nordby den 25. september 1845. i en alder af 15 år drog han til søs og gjorde de lange rejser over havene med skibene herhjemme fra, blandt andet sejlede han en tid på Kinafarten med Andersens skib "Anita". Derefter tog han hjem for at forberede sig til styrmandeksamen, og det traf sig så mærkeligt, at han netop på sin fødselsdag den 25. september 1867 bestod denne eksamen.  

Og så gik farten atter ud på Kinakysten med "Anita", han var da 2. styrmand ombord. 1875 blev han fører af briggen "Sørane", sådan kaldet efter navnene Søren og Anna, hvilket var bygget på skibsværftet i Nordby. Med dette skib sejlede han så godt som til stadighed i fast fart mellem Hamborg og Venezuela - med stykgods ud og med kaffe hjem. Lejlighedsvis tog han dyr med fra Sydamerika til Hagensteds zoologiske have i Hamborg, og det er ikke så få tropiske dyr der har gjort turen over Atlanten om bord i "Sørane".  

1882 holdt han op med at sejle, og på sin fødselsdag samme år overtog han boghandelen efter enkefru Martha Johnsen. Fire år efter sin hjemkomst ramtes han af en stor sorg, idet han den 7. december 1886 mistede sin hustru, og han stod da alene med sine 5 børn, af hvilke den ældste kun var 11 år.  

 

 

 

 

Men Hansen tog - om end knuget af sorgen - med kraft på de opgaver, der lå for, og han viste at han var mand for at løfte dem. Den 10. april 1897 overtog han "Fanø Bogtrykkeri", og den 1. januar overtog han udgivelsen og trykningen af "Fanø Ugeblad". 1. december 1907 lod han sig efter gentagne opfordringer bevæge til at overtage Handelsbankens Nordby afdeling, der fik lokale i hans ejendom, dør om dør med boghandelen. 

Ved siden af sin virksomhed som forretningsmand herinde i byen fik han også meget andet udrettet. Få Fanøboere har sat stor kraft ind på at forskønne vor ø med beplantning, som han har gjort det. Hans 15 tdr. land store plantage med karpedamme, der er beliggende syd for Strandvejen, er som en oase i ørkenen, og det virker betagende på alle besøgende, som uventet i klitternes øde finder dette smukke anlæg. Plantagen ved kirkegården har Hansen også sin del af æren for, idet den blev anlagt af Forskønnelsesforeningen på en tid, da han sad i foreningens bestyrelse. Også ved Møllen har han beplantet flere stykker. 

Og ved stranden - ved Vesterhavsbadet - har Hansen også gjort sin store indsats. Han byggede den førte villa derude, det var "Marguerita", der blev opført på samme tid som Kurhotellet. Desuden byggede han som medlem af et konsortium villaerne "Strandlyst" og "Godthaab", mens han for egen regning opførte villa "Anna" som han indrettede til pensionat samtidig med at han i stueetagens vestlige del åbnede en boghandel. Senere købte han nabovillaen "Prinsesse Marie" og siden satte han de to nævnte villaer i forbindelse med hinanden ved en i stilen afpasset mellembygning., så det hele nu er et samlet kompleks.  

1916 købte han Strandhotellet, som han drev i et par år, hvorefter han solgte det til et konsortium, der gav hotellet navnet "Missionskurstedet". 

Det er indlysende, at en så omfattende virksomhed kun kunne varetages og opretholdes af en mand, mens han stod i sin fulde kraft og som årene gik og som kræfterne blev mindre, følte Hansen, at han måtte give afkald på en del heraf, hvorfor han i 1920 afstod forretningen med trykkeriet og bogbinderiet til sin ældste søn. På pensionatet på stranden antog han en bestyrer og "gamle" Hansen trak sig så tilbage til Handelsbankens direktørstol.

 


Gå til top

End Of Slide Box