Mitfanoe
Portræt af N. M. Kromann - del 2

Kromann’s interesse for lokalhistorie vækkes 

 

I hans hjem udfoldede der sig i forrige århundrede et foretagsomt liv, for der blev ikke alene fabrikeret og handlet, butikken blev også et af byens vigtige mødesteder foruden kirke og kro.

Her kom skipperne ind, når de var hjemme fra deres rejser, og fortalte om deres oplevelser på fjerne kyster, om gode og dårlige fragter, storme, skibsforlis, strandinger og fremmede havne. Det var garvede, vejrbidte og skæggede søfolk, der forstod, at fortælle en historie, så tilhørerne var tryllebundne.

Købmanden Sonnich Madsen Kromanns førstefødte søn, Niels, lyttede opmærksomt, når skibsførerne var i butikken, eller når hans bedstemor fortalte ham om sønderhoningernes krig mod englænderne i årene 1807 - ­14. Han oplevede, at det sidste skib fra et Sønderho skibsværft blev søsat i 1877, nemlig skonnertbriggen ”Vennerne”.

 

Skonnerbriggen-Vennerne

 

   Skonnertbriggen ”Vennerne”, skibsbygmester

Niels Sonnichsen Nielsen. Bygget til A. M. Knudsen. 

 

Det var først i 1913 N. M. Kromann for alvor kastede sin kærlighed på Fanøs historie.  

Et par år senere samledes en gruppe mennesker i Esbjerg, der var født på Fanø, med det formål, at starte en forening med fokus på de gamle skikke og sædvaner på Fanø. De dannede den 25. juni 1915 Fanøforeningen i Esbjerg. Og de havde bud efter Kromann som foredragsholder til at fortælle om Fanø i svundne tider.  Den 6. marts 1921 startede en tilsvarende forening i København med samme formål, og de havde også opdaget Kromann’s evner som fortæller og sendte også gerne bud efter ham, noget han gerne stillede op til. 

Det var folk i disse foreninger der opfordrede ham til at nedskrive sine historier, det der skulle blive til værket om Fanøs historie. Der blev kaldt på Kromann fra mange andre steder og ved siden af sin travle arbejdsdag som fabrikant og arbejdet med at skrive, rejste Kromann land og rige rundt for at holde foredrag.

 

B1143 nmkromann         Kromann-paa-Soenderhodagen

 

     Niels Møller Kromann i skipperdragt og sammen med Anne Kromann Thøgersen

 

brudestykke

    Brudestykke, Niels Møller Kromann længst til højre.

 

Niels Møller Kromann, af udseende en alvorlig og eftertænksom mand, hvis ansigt pludselig kunne lyse op i et stort smil, var i sit es på Sønderhodagen, hvor han optrådte i skipperdragten og nød hele virakken på dagen. Sønderhodagen blev skabt ved etableringen af foreningen ”Fonden gamle Sønderho” i 1928, og er en dag, hvor sønderhoningerne holder de stolte traditioner i hævd, og ved et stort brudeoptog viser unge som ældre de smukke folkedragter frem. Optoget ender ved Sønderho Mølle, hvor der er rig lejlighed til at opleve Sønderhos helt egen musik- og dansetradition. 

Kromann var en ivrig kendt lokalhistoriker. Han var forfatter til flere hundrede lokalhistoriske indlæg i de stedlige aviser.

 

NMKromann 1

     

Kromann var en myreflittig mand, i arbejde fra morgen til sen aften fra han var 16 år til han 76 år gammel afhændede sin sæbefabrik.
Fri holdt han efter sigende kun om søndagen. Ved siden af sæbefabrikation og forfattervirksomhed var han medlem af adskillige bestyrelser, bl.a. i Historisk Samfund for Ribe Amt.
Æresmedlem af Historisk Samfund, d. 2. januer.1960, næsten 90 år gammel

 

Bogudgivelser

 

Udgivelsen af ”Fanøs Historie” vidner om en livslang interesse for Fanø og dens udvikling; her kombinerer Kromann en stor lokalhistorisk viden med evnen til på et levende dansk, at omsætte denne viden til spændende beretninger om Fanøs dagligdag i 1800-tallets rige sejlskibstid.

 

nm farve

 Foto Keld Graugart 

 

Der er en enorm efterspørgsel på værket, der første gang udkom 1933 – 1934, og udgivet af Bygd som et fotografisk genoptryk i 1982, men stadig er der mange der ønsker at eje værket. 

De, der er så heldige, at have værket stående i bogreolen, vil jeg vædde på, at værket ikke får lov at samle støv på reolen.

Man bruger værket til at slå op i, eller læse, genlæse et af de mange kapitler. Værket omfatter detaljerede beskrivelser af alt, hvad der har rørt sig på Fanø. En gang imellem, måske lige lovlig detaljeret, hvilket kan nedsætte læsbarheden noget.

Der er alle mulige emner beskrevet:

 Skibsfarten:

  • skibsbyggeriet
  • navigation
  • Fanøs tilblivelse
  • beboernes køb af øen i 1741
  • Fanø Birk
  • forstanderskabet og kommunalbestyrelserne
  • redningsvæsen
  • strandhugst
  • stormfloder
  • handel og håndværk
  • fuglekøjer
  • kirkerne
  • skolevæsen
  • læge- og jordemodervæsen
  • gamle skikke
  • møller
  • kroer
  • krige
  • told og skat
  • post og telegraf
  • færgeriet
  • plantagerne
  • fiskeriet
  • landbruget
  • jagt
  • havne
  • fattigvæsen
  • forsikringsforhold
  • bankvæsen.


Et emne bliver kun beskrevet meget kort, ja nærmest et par linjer, og det er Fanø Nordsøbad, senere Fanø Vesterhavsbad og den stigende badeturisme. Man kan kun gisne om hvorfor, dette er tilfældet. 

Når man læser listen over kildemateriale, forstår man, hvilket kæmpe arbejde, det har været at udarbejde de tre bind. Samtidig vidner takke hilsener til de mange, der har givet input til værket, om en enorm interesse for Fanøs historie. Kromann har været gennem kolossale mængder arkivalier på Landsarkivet og Rigsarkivet, toldarkiver, gamle årgange af aviser og tidsskrifter, kirkebøger. Hans arbejdsværelse var fyldt med papirer og udklip samt notater overalt. 

I efterskriftet skriver Kromann bl.a. om arbejdet: 

”Mit Værk er langtfra fuldkommen, det er bleven til i min knap tilmaalte Fritid, i sene aften- og Nattetimer, træt af Dagens Slid og Møje, og har jeg forsøgt at stjæle en Time eller to om Dagen til arbejdet, er jeg – som forretningsmand – bleven forstyrret og afbrudt utallige Gange. Dette har selvfølgeligt i nogen Grad præget Stoffets Udarbejdelse og Tilrettelægning m.m., saa det ikke er blevet saa fuldkomment, som jeg kunne have ønsket det. Jeg tror dog nok at turde sige, at jeg efter Evne har gjort mit Bedste, og at Lysten har drevet Værket i de 20 Aar, jeg har arbejdet med at indsamle Stoffet og renskrive dette”. 

Senere har skoleinspektør Børge E. Hansen udarbejdet et omfattende register over personer, skibe og sags- og stednavne, hvilket har gjort værket lettere tilgængelig. 

Kromann modtog Dannebrogsordenen for sit livsværk. 

At en så ung mand førte dagbog, viser hans tidlige historiske interesse. Den fik ham i årevis til at samle stof til Fanøs Historie og slægtens historie.

 

 

Slaegten-Sonnichsen

 

   

Det resulterede i de betydelige slægtsbøger: ”Fanøslægten Warrer” og ”Sønderho Slægterne Sonnichsen-Kromann”. 1940 udsendte han sammen med A. og S. Sonnichsen ”Slægten Sonnichsen og de dertil hørende Slægter Thomsen og Kromann”. (2. udg. Af ”Slægten Sonnichsen”).

 

Desuden har han skrevet ”Fanø-Sømænd i Storm og Stille”.

I bøgerne ”Fanø Sømænd – I Storm og stille” samler Kromann på tidspunktet for sejlskibenes svanesang, og hvor der endnu levede viljestærke og uforfærdede sejlskibsmænd der kunne fortælle om deres oplevelser fra den tid, hvor skibene var af træ, men sømændene var af jern, deres historier, som de selv havde nedskrevet dem. Kromann tillægger derfor beretningerne en høj troværdighed, idet han fremhæver at sømanden er alt for beskeden, til at overdrive, så her er det altså ikke hvad vi ellers opfatter som ”skipperhistorier”.

 

 

storm-og-stille

 

 

 

1. samling der udkom i 1936 er delt op i tre afsnit: ”Fanø-Drenge”, ”Paa Havet” og ”Redningsdaad”.

Det drøjer med at få udgivet bind 2, Kromann får hjælp af en mangeårig ven og beundrer, J. C. Jessen,  Kromann giver i et brev fra december 1959 udtryk for, at hans høje alderdom lægger mangt og meget i vejen for, at være hovedpersonen i udgivelsen. 

Jessen besøgte over en længere periode N. M. Kromann et par timer hver uge og udtaler, at trods en vis tunghørhed var han åndsfrisk til det sidste. Han kunne levende fortælle om navne, datoer og slægtsforbindelser. 

Bind 2 udkom i 1960 efter Kromann’s død 23. januar. Den fortsætter hvor 1. samling slap, og indeholder flere historier fra skipperne. Herudover fortæller 2. samling om: ”Fanø søfolk i udenlandsk tjeneste”, ”Mindeord om specifikke sømænd, ”Søfolk under verdenskrigene”, ”Esbjerg lodser” og ”Fanø Navigationsskole”. 

Børge E. Hansen og Villy Nielsen har udarbejdet et register til bøgerne.

 

 

Redningsvaesen

 

 

 

 

I mange år var han medlem af Historisk Udvalg for Esbjerg og sad i bestyrelsen for ”Esbjerg og Omsegns Museumsforening. 1933 – 42 var han i bestyrelsen for Historisk Samfund og blev derefter udnævnt til æresmedlem. Det skyldtes ikke bare hans trofaste virke i bestyrelsen, men lige så fuldt hans mange bidrag til årbogen. Nævnes kan; ”Kaper Kaptajn Gregers P. Carstensens kup, 1928, ”Af jordemodervæsenets historie, 1929, ”Af en Fanøskippers Journal 1809”, 1930, ”Lidt Skibsfarts Historie”, 1938, ”Færgerierne over Ribe Mats Aaer”, 1939, ”Af Varde Vejrmølles Historie”, 1943, ”Varde Sønderbro”, 1946, ”fattigmandens Snaps”, 1948 og fortegnelser over dagbladsartikler. Desuden har han selv skrevet talrige artikler i dagblade og været medarbejder på ”Turisthåndbogen for Sydvestjylland”. Endelig har han til Fanøfester skrevet skuespillene ”Blodets Baand”, og ”Gammel kærlighed ruster ikke”.

 

 

Skipperbog

 

Kromann udarbejdede også en Skipperbog over Sønderho skibsførere, med personoplysninger, og hvilke skibe de havde ført og knyttede ofte en lille historie til. Skipperbogen findes i dag på Sønderho Sognearkiv. 

 

Gennem livet og især i sin alderdom samlede Kromann mange artikler og historier om Fanø, som han satte ind  i diverse scrapbøger, hvoraf nogle findes på Byhistorisk Arkiv i Esbjerg og nogle i Sønderho Sognearkiv.

 

 

NMKromann 2

 

Nogle-mindeblade

 Det er ikke uden grund at man kaldte ham ”Fanøs historiker”!

 

 

 Kilde: Nordby- og Sønderho sognearkiv


Gå til top

End Of Slide Box