Gammelmandssnak - om Fanø og Fanøboere  - del 2

 

 PICT0051 new         PICT0052 new

 

 

PICT0053 new

 

 

 

Her væver Kvinden ”Kiltebaand” til at sno om Skjorterne ved Arbejde udendørs f. Eksp. Beplantning af Klitterne med Hjælme (ikke Marehalm) mod Sandflugten og ved Gravning af Sandorm ved Strandsiderne til Fiskemaddding. Ved samme arbejde bandtes ”Struden” for Ansigtet som Beskærmelse mod den haarde Vestenvind. Struden bruges i ældre Tider ikke ved Arbejde i Marken (Høst og Slet), men en vaagnende Forfængelighed hos de unge Piger med hensyn til at bevare Huden ren og skær, brugtes Struden ogsaa til Brug ved Markarbejdet. 

I Billedet af den vævende Kvinde har Kunstneren anbragt en Kaffekedel paa det dugbelagte Bord, hvilket aldrig har fundet Sted, da det stred mod Fanøkvindernes Properhed. – Kunstneren skulde have anbragt Kedelen paa den Tid i et hvert Hjem brugte saakaldte ”Frø”, et lille Vippelad af Træ.

 

 

PICT0054 new        PICT0055 new 

 

 

 

Forklædet holdes samlet ved et Baand bagi, det er Forklædet ikke, naar Arbejdet sker i Engen ved Høstarbejdet eller ved Kornhøsten. Pigen her skal paa arbejde i Klitterne. 

Billedtekst: Hun har Snubber paa Hænderne. 

De to Billeder af den unge Pige med Kiltebaand om Skjørtet er ikke korrekt anbragt. Jeg er paa jagt efter det rigtige, der senere skal blive sendt.

                  N. M. Kromann

 

 

Søndags-Eftermiddagsdragt

 

PICT0056 new        PICT0057 new

 

 

Snittet i Fanø Kvindernes Dragter er anbragt ens. Kun Dragternes Stof var forskelligt. I Søndags Eftermiddagsdragten er Stoffet Kattun og gives i forskellige trykte Mønstre og Skjørt, almindeligvis højrøde Bagi, i smukke fine Lag. Det hvide Tørklæde paa Halsen inden for Halstørklædet skulde altid lige skimtes, det brugtes for ved paakommende Sved at Skaane det smukke Halstørklæde for Bevaring mod Svedens Angreb, men det hvide Tørklæde skulde ogsaa ligesom bevise Vedkommendes Properhed.

Gifte Kvinder skulde altid have en Knap uknappet, hvilket tydeligt ses paa ovenstaaende Billeder. Læg ogsaa Mærke til den ene Haands Anbringelse paa Hoften, hvilket var almindeligt under Samtale.

Billedet til er af min Svigermor, Lærerinde Fru Anne Jessen, f. Frederiksen og min Hustru, der under vore Ferier i Sønderho gerne bar Dragten. Enker havde alle Knapper i Trøjen knappet, og Dragten skulde for disse være af mørkt Stof.

 

 

Fanø huse 

 

 

Sønderho huse

De buede Indgange bruges ikke i Nordby (Se huse fra Nordby forneden). Felterne over Skibsførerhusene var hvide, sorte og derefter grønne. I denne Farvesammenstilling er der sikkert nogen symbolik, men hvorledes? 

Disse Forskelle over Indgangsdørene respekteres ikke mere. Over Vinduerne fandtes også farver med samme forskelligartede Farver.

 

 

PICT0058 new PICT0059 new
Foto ca. 1900. Se om Knapperne og angaaende Armenes Stilling      Her bor en Skibsfører
PICT0060 new PICT0061 new
     og her en Styrmand      og her en Matros

 

PICT0062 new

Hus i Nordby 

 

 

Murene i Husene baade i Nordby og Sønderho var opført af røde Teglsten med hvide Streger imellem, hvilke Streger alle Tider holdtes smukt ved lige. I enkelte Huse findes anvendt Klægsten, der stammer fra det Teglværk som Præsten i Janderup, V. Horne Herred, Jens Hammer anlagde i 1758 til Fremstilling af Teglsten af Markler. De kendes paa, at Stenenes Længde er forskellige.Efter at ovenstaaende er skrevet har en ældre Sønderho Mand berettet, at de farvede Felter over Døre og Vinduer skulde anbringes i Ordenen: Først sort, der skulde betyde Kamp for Tilværelsen, dernæst grønt, der betød Fred og det hvide: Hvile i Alderdommen.

 

 

 

Brud og Brudepiger 

 

PICT0063 new         PICT0064 new

 

     Hos Brud skulde hele Ørerne ses ligesaa hos Brudepiger i Modsætning til den daglige Dragt

 

PICT0065 new

 

 

De to smaa Brudepiger er fotograferet i Friluft og Forklæderne er derfor blæst noget til Side. Fra allertidligste Tider har man Kendskab til, at Bruden paa sin Bryllupsdag har været smykket afvigende fra den daglige Dragt. Til Fanø bragte en Jordemoder i Slutningen

af 1700’erne Brudedragten i den indtil Nutiden brugte Brudedragt. Brudekronen bestod af kunstige Blomster, Blade og farvede Glasperler samlet systematisk. Den kaldtes ”Boer”, hvilket Navn har noget at gøre med ”Jomfruelighed”, saaledes kaldtes i Thy og på Hanstholm ny indlagde Jordstykker for ”Boerjord”. Brudens Boer var noget afvigende, for Brudepigernes der var lidt højere og skulde have et lille Spejl i, samt skulde Bruden have et hvidt Skærf om Halsen og ned paa Brystet samt have et Fløjlsbaand over Midien med ”Sølvslipper” i Spidsen. Til Brudepigerne valgte Brud og Brudgom hver en af sin nærmeste Familie, endvidere hørte til smaa ukonfirmerede Brudepiger, der kun havde en Blomsterkrands paa Hovedet. Bryllupsfesten tog sin Begyndelse med Servering af Kaffe, Fanø Smørrebrød og Smaakager ved 15 Tiden, derefter fandt Brudedanse Sted, hvilket skete uden for Huset, hvor der i forrige Tider altid fandtes en aaben græsbevogtet Plads. Dette har været en megen gammel Skik ogsaa uden for Fanø. Hele Byens Befolkning skulde være Vidner til, at et Bryllup havde fundet Sted.

 

 

 

Enkebrud 

 

 

Fanø er blevet kaldt Spadelandet, ogsaa kaldt Enkernes Ø. Ved Spadelandet tænkes paa, at i sin Tid, navnlig i Krigsaarene 1807 – 1814 maatte Kvinderne under Mændenes Fraværelse ved Søfarten eller være i ”Prison” i England bearbejde Jorden til Besaaning med en ganske lille Spade svarende til deres Kræfter.

 

De mange Skibsforlis der skete aarligt bragte mange Kvinder i Enkestand. I Aarene 1825/26 blev der ved Skibsforlis alene i Sønderho 40 enker med ca. 100 faderløse Børn.  Det skete da, at Enkerne kunde blive gift igen, især hvis de var nogenlunde velstillet. Var der saa en Mand der fik Øje paa en saadan Enke og mente der kunde blive tale om Ægsteskab mellem dem, maatte han dog ikke selv fri til hende. Det skulde en ældre Mand, helst en Enken nærstaaende person, paa Frierens Vegne. Det hele var dog en Formsag. Selv om de paagældende aldrig selv havde berørt Sagen med hinanden, var der andre, der paa begge Sider havde følt sig for, om et Parti kunde komme i Stand. Var man saa kommen saavidt, maatte Frierens repræsentant besørge Afslutningen, som vist i alle Tilfælde bragte behørig

Forstaaelse. Jeg tror det sidste Frieri paa nævnte Maade fandt Sted omkring 1863.

 

 

PICT0066 new

 

 

 

En Enke der giftede sig maatte ikke bære Boer, der jo var tegnet paa Jomfruelighed. Hun skulde i Stedet bære ”Lin og Lue”, Luen skulde være af sort Fløjl, som en Konfirmandinde, men ellers var den øvrige Paaklædning som en Jomfru Brud. Almindeligvis blev der ikke danset, naar en Enke havde Bryllup. Ved andre Bryllupper maatte der heller ikke danses, naar Brylluppet skete i Fastetiden. 

 

 

Enkebrud. 

Enkebruden havde ikke Brudepiger, men Brudekoner der bar Hovedtøj som Enkebruden.

 

Skohøtte

 

PICT0068 new

 

 

En Brud med ”Boer” set bag fra. (Spejlet er Cirklen)

 

 

Bruden fik altid et Par nye Sko syet hos en stedlig Skomager, der først maatte aflevere disse paa selve Bryllupsdagen paa det Tidspunkt Bruden blev smykket (hvilket kunde tage et Par Timer). De afleverede da til Brudens mor eller Svigermor, der holdt Skoene skjult til lige

før Brudeparret skulde til Kirke, thi Bydemændene var paa Jagt efter dem, og lykkedes det dem at finde Skoene nægtede de at udlevere dem, inden Bruden i Brudepigernes Overværelse lovede efter Brylluppet at gøre en ”Skohøtte” for alle, der havde medvirket ved at arangere Bryllups Festlighederne. Saadan et Gilde afholdtes gerne den paafølgende Søndag efter Brylluppet, og da skulde Brud og Brudgom alene besørge Opvartningen. Til denne Festlighed dækkedes Kl. 19 med Fanø Smørrebrød og Kaffe. Kl. 22 med Kaffe og Fanø Kringle (også en særlig Kringleart). Derefter begav hele Selskabet sig til et lejet Lokale (Dansestuen) hvor der dansedes nogle Timer. Hvad Selskabet her vilde nyde, betalte hver især selv. Det var meget almindeligt, at et Par hemmelig Forlovede deklarerede deres

Forlovelse ved et Bryllup, hvori de deltog.

 

’Fanøkvindernes Dragt er i 1953 den sidste levende Nationaldragt i Danmark.

 


Gå til top